Det er muligt at forandre kultur, pædagogik og undervisning på en skole – og gøre det til en vedvarende og bæredygtig proces. De barrierer, der er undervejs, kan bruges til at komme videre. Det viser det nu afsluttede KUSK-projekt. Erfaringerne gives nu videre i form af fem anbefalinger.
- Vi har ikke tid. Driften kalder.
Nogenlunde sådan kan én af de helt store barrierer for udviklingsarbejde på en arbejdsplads formuleres. Det daglige og praktiske arbejde får stort set altid forrang fremfor det mere fremtids- og udviklingsrettede. Men sådan behøver det ikke at være. Hvis alle kan se nødvendigheden og meningen med en forandring, og hvis der sættes ansvarspersoner på fra top til bund, til projektet er i hus, kan man også finde tiden til at rykke pædagogisk og didaktisk og udvikle nødvendige og nye læringsformer.
Og det har været formålet med KUSK-projektet – at finde en model for at udvikle nye læringsformer gennem en kulturforandring på de fire medvirkende skoler. I den afsluttende rapport samles de centrale temaer, barrierer og dilemmaer ud fra erfaringerne med disse skoler, men der peges også på muligheder for at komme videre i en udvikling. Det hedder blandt andet i rapporten som et helt konkret råd:
”Sæt tid af til at tale om tid. Lad være med at bruge tid som et argument for, at udviklingen ikke sker som planlagt – gør noget!”.
Sådan!
Uddannelsesforbundet står sammen med Danske Erhvervsskoler og gymnasier, Danske SOSU-skoler, Handelsskolernes Lærerforening og Danmarks Lærerforening bag udviklingsprojektet, som i 2015 fik en bevilling fra Kompetencesekretariatet til at gennemføre det under navnet Kulturudvikling gennem strategisk kompetenceudvikling – KUSK.
Øvelsen har været at finde ud af, hvordan man kan forandre en kultur på en skole, så det giver mening og ikke bare bliver en tidsrøver at udvikle og skabe nødvendige forandringer i undervisningen. En af nøglerne til det er at tage fat i de dilemmaer, der opstår undervejs. For eksempel i forhold til tid, der er under pres mellem udvikling og drift, hedder det i rapporten.
- Når kulturudvikling virker, er det, fordi man sammen søger efter det, der giver mening, og det som er lokalt bæredygtigt, praktisk muligt, relevant og realisabelt på den enkelte skole, lyder det. Og i rapporten er der også en model for, hvordan man holder fast i udvikling i form af eksperimenthjulet. Derudover indeholder rapporten fem anbefalinger til processen ud fra erfaringerne fra de medvirkende skoler. Og de kan kort summeres op til, at det grundlæggende handler om at være åben, lytte, informere og skabe tillid, samt at betragte forandringsprocessen som noget, der skabes sammen på en skole.