Her er Uddannelsesforbundets anbefalinger til, hvordan de 130 millioner kroner, der er afsat til kompetenceløft af medarbejdere og ledere på FGU’erne, bruges bedst.
Når FGU-skolerne for første gang skal slå dørene op i august næste år, skal blandt andre undervisere fra produktionsskolerne og VUC lære at arbejde sammen. Mange af dem skal ovenikøbet lære at undervise på helt nye måder.
For at hjælpe lærerne på vej har Undervisningsministeriet afsat 130 millioner kroner til at løfte deres kompetencer fra 1. august og de følgende fire år.
Men det er alt for sent, mener Uddannelsesforbundet, som også har fem anbefalinger til, hvordan de afsatte penge bruges bedst.
- Det er nødvendigt, at de kommende FGU-lærere allerede i foråret 2019 kan tages ud af de skoler, de underviser på nu, så de får mulighed for at møde hinanden, inden de skal ud på skolerne og undervise. Også i august skal der være en periode, hvor de nye kolleger får tid til at lære hinanden at kende, inden eleverne starter, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.
Hun foreslår derfor, at Undervisningsministeriet øremærker penge i FGU-institutionernes budgetter til frikøb af medarbejdere i foråret 2019, og at eleverne ikke starter før 1. september.
Ifølge Uddannelsesforbundet er det dog ikke kun i perioden op til åbningen af FGU, at der skal gøres en større indsats for at sikre lærerne det nødvendige kompetenceløft.
- Det er i det lange seje træk, efter at skolerne er åbnet, at der skal skabes en helt ny, fælles kultur for lærerne på FGU’en, som kommer med vidt forskellige baggrunde, fastslår Hanne Pontoppidan.
Uddannelsesforbundet anbefaler derfor, at størstedelen af de 130 millioner kroner anvendes til at løfte niveauet for lærerne som helhed.
- Det er vigtigt at kombinere ny viden og nye metoder med de mange forskellige kompetencer, som lærerne allerede har, påpeger Hanne Pontoppidan.
For at sikre, at pengene bruges bedst muligt, har Uddannelsesforbundet udarbejdet fem konkrete anbefalinger.
For det første mener forbundet, at det er vigtigt, at kompetenceløftet er landsdækkende, så der kan skabes et ensartet løft af lærerne.
For det andet skal kompetenceløftet formelt være på diplom- eller akademiniveau, så det bliver reel efteruddannelse og ikke kurser.
For det tredje skal kompetenceløftet være fælles for lærerne og praksisnært. Det vil sige en vekselvirkning mellem teori og praksis, hvor lærerne får samme afsæt for udvikling af pædagogik og didaktik.
For det fjerde skal de forskellige lærergrupper involveres i udviklingen af metoder til progressionsmåling og evaluering af eleverne, så der bliver trukket på erfaringer og best practices fra alle skoleformer.
Og for det femte skal der bruges ressourcer på at videreudvikle lærernes kompetencer til arbejdet med de udsatte unge, såsom unge med diagnoser, unge ordblinde, unge med sociale udfordringer og unge, der har brug for hjælpemidler, så eleverne bliver mødt af et inkluderende miljø.