Erhvervsskoler: Norge har knækket praktikpladskoden

Henover sommeren berettede en række danske medier, at nordmændene havde knækket koden. Halvdelen af Norges unge vælger nu at starte på en erhvervsskole fremfor for gymnasiet, hed det.

Nordmændenes hemmelighed er ifølge professor ved Roskilde Universitet Christian Helms Jørgensen, at arbejdsgiverne er mere forpligtede til at stille med lærepladser.

For hvor det i Danmark grundlæggende er den enkelte unge og den enkelte virksomhed, som selv skal finde hinanden, har man i Norge grebet det anderledes systematisk an. Her har man sat et led imellem de unge og virksomhederne – en institution kaldet Oplæringskontoret, som sikrer forbindelsen.

Ejer og driver oplæringskontorer

Mere end to tredjedele af alle lærlingekontrakter er indgået med oplæringskontorerne som partnere. Kontorerne er lokale eller regionale sammenslutninger af praktikvirksomheder inden for eller på tværs af brancher.

Nok så afgørende: Det er arbejdsgiverne selv, som organiserer kontorerne. De bistår med at sikre, at der er lærlingepladser nok i de lokale områder, og de tager ansvar for praktikpladsernes kvalitet, for eksempel ved at tilbyde supplerende oplæring til lærlingene.

- Det er et led, som, jeg synes, kunne være interessant at se på her i Danmark. Vi har godt nok praktikcentrene, men de har ikke mandat til at sikre, at der er pladser nok, og at kvaliteten er høj nok, påpeger han.

Han henviser til, at i Danmark har halvdelen af eleverne ikke fundet en praktikplads tre måneder, efter at de har afsluttet grundforløbet.

Norske unge får to år mere

En anden forskel på Danmark og Norge er, at i Danmark er gymnasierne og erhvervsskolerne adskilte. Det gælder fra matrikel til lovgivning.

I Norge har de to spor en fælles lovgivning, og de unge går sammen de første to år af ungdomsuddannelsen. De to sidste år skal de vælge imellem en erhvervsrettet linje eller en studieorienteret linje.

- Det giver altså de unge to år mere til at blive mere modne i og til at afklare, hvad de vil. To år er faktisk lang tid for unge i den alder, der skal finde ud af, hvad de vil med deres liv, forklarer Christian Helms Jørgensen.

- I Danmark har vi en meget tidlig opdeling af de unge. Allerede efter grundskolen beder vi de unge om at vælge imellem, om de vil have en studieforberedende eller en erhvervsforberedende ungdomsuddannelse. Det er noget, mange unge finder meget vanskeligt, uddyber professoren.