Jeg er ikke rigtig blevet forelsket i FGU endnu

Torsdag den 1. november kl. 7.30 lå der i Tina Linds mailboks den længe ventede besked om, hvor hun skal arbejde fra 1. august næste år. Du skal overflyttes til FGU’en, hed det.

Tina Lind havde valgt at blive hjemme med sin mand fra morgenstunden, så beskeden kunne nå at ”synke ind”, før hun skulle møde sine kolleger på Nordvestsjællands HF & VUC. Og så tog hun ellers afsted til Holbækafdelingen med en lille knude i maven. Da var klokken blevet 9.00. Her sad kollegerne, som havde fået besked på samme tidspunkt, og de vidste, at hun var én af deres i alt 13 AVU-kolleger, der ville få ny arbejdsgiver fra 1. august næste år. Man havde besluttet, at listen skulle offentliggøres, når alle havde kvitteret for modtagelsen af deres morgen-mail, så der ikke blev noget hvisken i krogene.

- Jeg blev bare mødt med så meget varme, forståelse og knus. En utrolig god kollegial opbakning. Og jeg blev spurgt af kollegerne, hvordan jeg havde det med beskeden og måtte svare, at jeg var og er lidt ambivalent. Jeg sammenligner det med at være del af en ufrivillig skilsmisse, hvor man har følelser for det, man er blevet bedt om at forlade. Jeg holder meget af mine kolleger, min arbejdsplads, mine kursister og det arbejde, jeg laver som OBU- og FVU-lærer, siger Tina Lind og tilføjer:

- Jeg ved godt, at når man bliver skilt, kommer alle vennerne og siger, at ”jamen, du skal nok finde en ny – du skal nok blive forelsket igen”. Men jeg er ikke rigtig blevet forelsket i FGU’en endnu. Jeg håber, at begejstringen og glæden kommer.

Tina Lind er i samme situation som landets øvrige AVU-lærere, der i løbet af november får at vide, om de skal fortsætte på VUC eller virksomhedsoverdrages til de nye FGU-institutioner. Og selv om det er færre lærere end oprindeligt meldt ud, er det stadig et mindretal af AVU-lærerne, der selv har ønsket denne overflytning. Og Tina Lind er en af dem. Dét, der især har givet hende knuden i maven, er usikkerheden om, hvad der skal ske med hendes hjertebarn – OBU-området. Det har ingen kunnet oplyse hende om, for når hun har spurgt, er der blevet svaret, at det er op til uddannelseslederen på den nye FGU-institution, forklarer hun. Og han eller hun bliver tidligst ansat til januar 2019.

Jeg går ikke ned med flaget

Tina Lind tog imod den samtale med sin chef, der blev tilbudt alle de virksomhedsoverdragede lærere. Og hun tog den fungerende tillidsrepræsentant med. Her forklarede chefen, hvorfor det blev Tina Lind, der skulle overdrages:

- Han sagde, at det er, fordi jeg kan mange ting. Udover at være OBU-lærer, er jeg FVU-lærer. Han sagde også, at en af grundene var, at jeg havde vist interesse for de problemer, som vores kursister kunne have, og kunne forstå og motivere dem. Så han mente, at der kunne blive god anvendelse for mig på den nye skole. Men jeg ser mig selv som OBU-lærer. Hvis jeg bliver bedt om at undervise i dansk på 9. og 10. klasses niveau, begynder jeg for alvor at blive nervøs. Jeg har kun undervist op til 6. klasse og føler mig slet ikke klædt på til at undervise på udskolingsniveau. Så det håber jeg ikke sker, siger hun.

Problemet med OBU-området er, at det ikke er beskrevet tydeligt i FGU-loven. Taksterne for et typisk AVU-hold er regnet ud fra mere end 20 kursister, men taksterne på OBU-hold er meget højere og svarer til, at der kan oprettes et hold med økonomi med seks kursister, og det er der ikke sat penge af til i FGU-loven.

Så Tina Lind har sovet dårligt og er vågnet hver anden time – ”hvilket jeg ikke plejer”, som hun siger, da vi taler sammen:

- Så på det ubevidste plan fylder det nok mere, end man umiddelbart kan mærke, se og høre på mig, og jeg var fuldstændig dødtræt, da jeg kom hjem i torsdags. Det har været en stor psykisk belastning.

Hun tilføjer, at hun helt overordnet har det okay med en ny start. Hun er sådan indstillet, at ”nu er det så dét, der står fast”:

- Og så forholder jeg mig til det. Jeg går ikke ned med flaget på grund af det. Jeg ved, at jeg bliver nødt til at slå et slag for OBU-undervisningen på FGU, for det er et ret vigtigt område, og at vi skal have lagt nogle retningslinjer for det og nogle minimumsnormer, siger Tina Lind.

“Alfa og omega er nok generelt, at dem, der er udpeget, føler sig ramt, og ønsker en begrundelse for, at det blev dem.ˮ

Lotte Mangor, fungerende tillidsrepræsentant

Den gennemgående følelse var sorg

Lotte Mangor, der er fungerende tillidsrepræsentant, havde en travl dag torsdag. Hun havde aflyst sin vejledning og stillet sig til rådighed hele dagen, og hun fulgte også med som bisidder for de virksomhedsoverdragede lærere, der havde ønsket et møde hos uddannelseschefen:

- Dagen gik fint nok, men med meget blandede reaktioner. Nogle blev kede af det, andre sure, og atter andre var okay med beslutningen. Nogle sagde optimistisk, at ”nu vil jeg sige, at glasset er halvt fyldt og gå ind i det her med åbent sind”, mens jeg tror, at andre kunne finde på at søge nyt arbejde, siger hun og tilføjer, at den gennemgående følelse dog var sorg:

- Generelt er folk på Nordvestsjællands HF & VUC meget glade for at være her, så der er en sorg over, at man skal væk fra det og fra sine kolleger. Der er ganske vist andre kolleger, der skal overdrages, men de ved ikke, hvilken afdeling under FGU-institutionen, de kommer over på – og om de derfor kan være sammen med deres gamle kolleger.

Lotte Mangor blev ikke selv udpeget. Men det gjorde den tillidsrepræsentant, hun fungerer for. Og det synes hun ikke er i orden:

- Der var flere begrundelser for det. Udover fagrækken sidder vedkommende i FGU-bestyrelsen og er i øvrigt også tillidsrepræsentant, så det passer jo rigtig godt med FGU, lød argumentet. Det havde jeg virkelig ikke forventet – at man valgte at overdrage en tillidsrepræsentant. En tillidsrepræsentant skal blive ved sin flok, siger hun, men mener, at man har holdt sig meget bogstaveligt til retningslinjerne fra Undervisningsministeriet, som man tolker som om et tillidshverv ikke gør en forskel ved virksomhedsoverdragelse, og at der skal være en spredning af køn, alder og anciennitet.

- Alfa og omega er nok generelt, at dem, der er udpeget, føler sig ramt, og ønsker en begrundelse for, at det blev dem. De har typisk fået at vide, at det er, fordi de er enormt dygtige, men min fornemmelse er, at nogle af dem tror, at det er, fordi de har gjort sig ud til bens, siger Lotte Mangor.

Nu skal hele fordelingskabalen lige bundfælde sig, men Lotte Mangor er bekymret for den nærmeste fremtid med udpegede lærere, der er på vej et andet sted. Der er nok grænser for, hvor meget disse lærere er motiveret for at gå ind i udviklingsprojekterne. For eksempel den nye læringsplatform, som man lige nu er ved at implementere:

- Og jeg tror, at nogle, som ellers er gået ind i dette arbejde, vil trække sig ud af det igen, fordi man ikke har samme ejerskab, når man er på vej væk, siger hun.

“Tro mig eller lad være: Der er ingen, jeg gerne vil af med.ˮ

Claus Helbert Pedersen, uddannelseschef

Jeg kan godt forstå, at man opfatter det som en prikkerunde

Uddannelseschef Claus Helbert Pedersen har ikke haft så travlt, som han forventede, med at forklare de udpegede AVU-lærere, hvorfor det blev dem, der skulle overdrages. Også han havde stillet sig til rådighed for at tale med de lærere, der måtte ønske det, men det var der kun tre af lærerne, der ønskede.

- Blandt de 10, der blev udpeget, som ikke selv havde ønsket det, var reaktionen meget blandet. Det var lige fra: ”Fedt, at jeg ikke bliver fyret”, til en, der nærmest mente, at vi kun var ude på at få vedkommende ud af vagten, siger han.

Uddannelseschefen mener, det er meget positivt, at så mange lærere mødte op på skolen og åbnede mailen i fællesskab, og at så mange har anerkendt den måde, processen er foregået på – at lærerne alle har fået mailen på et bestemt tidspunkt, og at der er en helt klar plan for, hvornår hvad skal ske:

- Og på torsdag bliver dem, der skal overdrages, indkaldt til møde, hvor vi taler om, hvad der nu skal ske.

I har virksomhedsoverdraget en tillidsrepræsentant, hvorfor det?

- Jeg vil nødig ind i personspørgsmål, men når du spørger så direkte, er de ræsonnementer, jeg har gjort, at de fag, der bliver udbudt i FGU’en, passer perfekt med hendes profil. Man kan også sige, at den gruppe, der vil komme over i den nye FGU, vil stå rigtig stærkt, hvis de har deres tillidsrepræsentant med. Men vedkommende er også gået fantastisk positivt ind i arbejdet med FGU og er med i bestyrelsen i det nye FGU. Derfor giver det god mening, at vedkommende følger med over.

Men der kunne vel også godt ligge et: ”Vi vil af med besværlige personer” i det?

- Nej, vi er gået fuldstændigt objektivt til valget, og der er ikke nogen, jeg gerne vil af med. Vi er steget rigtigt meget i AVU-afdelingen i fire-fem år, og jeg har stort set ansat dem alle og været meget tilfreds med disse ansættelser, så tro mig eller lad være: Der er ingen, jeg gerne vil af med.

Det er ikke noget, VUC har valgt

Claus Helbert Pedersen forklarer, at den måde, man har valgt at udpege på, er ved at tage den samme procentdel, der skulle overdrages – cirka 25 procent – og sige, at der også skulle være den samme andel på alder, køn og tillidsposter:

- Det har hjulpet mig i at træffe objektive valg. Det har slet ikke været på det følelsesmæssige plan.

Men er der ikke også taget menneskelige hensyn?

- Det er i hvert fald prioriteret lavere. Der har været mange parametre. Nogle har kun ét fag, og måske nogle socialpædagogiske kompetencer fra arbejdet med unge, og der giver det bare så god mening, at de kommer med over på FGU’en. Vi kan se, at der nok sker en nedgang på AVU, og her vil det være nogle af dem med få fag, der står først i rækken, hvis vi skal afskedige.

- Men jeg kan godt forstå, at man opfatter det som en prikkerunde. Jeg tror dog, at hvis jeg i de kommende uger stille og roligt bevæger mig ind på dem, som jeg ikke har fået snakket med, og som skal virksomhedsoverdrages, kan vi få sagt de ting, der er brug for at sige her og nu. Og så er jeg sikker på, at folk enten falder ned eller finder noget andet arbejde, siger han og tilføjer, at det er vigtigt, at der ikke bliver skabt en kultur, som dem, der er tilbage, også har svært ved at agere i, men en ”konsensus om, hvorfor man er glad for at gå på arbejde og godt kan lide at undervise og er glade for kollegerne":

- Der er jo ingen, der har mistet job, og det er ikke VUC, der har bestemt den her konstruktion – det er en bunden opgave, siger han.