Det er vigtigt og rigtigt, at regeringen tilfører penge til erhvervsuddannelserne i den finanslov, der netop er indgået, men de skal bruges, hvor de gør den største forskel for eleverne: På undervisningen.
- Det er helt rigtigt set, at erhvervsuddannelserne ikke kan overleve endnu et snit med sparekniven, så vi er meget glade for, at regeringen har lyttet til vores advarsler og både har valgt at fjerne de årlige to-procents besparelser og tilføre en pulje til at udvikle kvaliteten, lyder det fra Hanne Pontoppidan, som er formand for Uddannelsesforbundet.
- Det er, hvad man kan kalde en tidlig julegave. Men det er helt afgørende, at man bruger pengene der, hvor de gør den allerstørste forskel for kvaliteten: Nemlig på undervisningen. Ikke på bygninger, ikke på maskiner, understreger hun.
I stedet bør pengene gå til at annullere en række fyringer på de hårdt pressede skoler og samtidig på at ansætte flere lærere.
- Lige nu er der alvorlig mangel på lærere, som derfor skal gabe over for meget og ikke har ordentlig tid til at forberede undervisningen. Det går alvorligt ud over kvaliteten, siger Hanne Pontoppidan.
Mens erhvervsuddannelserne i finanslovsaftalen bliver fredet fra den årlige besparelse på to procent – det såkaldte omprioriteringsbidrag – fra næste år, skal resten af uddannelsessektoren fortsat spare to procent af deres budget også næste år.
- En veluddannet befolkning er et af de stærkeste kort, vi har, når vi skal klare os i fremtiden. Jeg synes, det er bundærgerligt, at man trods højkonjunktur og mangel på uddannet arbejdskraft vælger at spare på hele resten af uddannelsessektoren.
- AMU-centrene, som især skal videre- og efteruddanne den ufaglærte del af befolkningen, kører med blodrøde tal. VUC er udfordret i en grad, så man kan tvivle på, om der fortsat vil være et lokalt tilbud om få år. Jeg mener ikke, at yderligere besparelser ruster os bedst til fremtidens krav om flere faglærte, lyder skudsmålet fra Hanne Pontoppidan.
Omprioriteringsbidraget startede i 2016 og er på årets finanslov vedtaget til at fortsætte. Samtidig er det bygget op, så der hvert år lægges nye besparelser på to procent oveni den fra året før. Lægger man alle de besparelser sammen, når man i 2019 op på besparelser på otte procentpoint i forhold til, hvor mange penge uddannelsessektoren fik i 2015.