To ud af tre udlændinge har ikke råd til brugerbetalt danskuddannelse
Hvis kursister på sprogcentre skal til at betale 12.000 kroner for deres danskuddannelse, vil to ud af tre blive væk. Det viser en stor ny rundspørge, som Uddannelsesforbundet har lavet.
12.000 kroner. Det er, hvad udenlandske arbejdstagere, studerende og EU-borgere fra 1. juni skal betale for den danskuddannelse, som hidtil har været gratis. Men det vil få tusindvis af kursister til at skrotte danskuddannelsen, viser en rundspørge, som Uddannelsesforbundet har foretaget på 11 sprogcentre.
Kursisterne er blevet spurgt, om de kan betale de 2.000 kroner pr. modul, som det efter planen skal koste at gå til danskuddannelse, og om de har planer om at blive i Danmark.
1.308 kursister har svaret. Kun 31 procent kan betale. Til gengæld planlægger 81 procent at blive i Danmark.
“Vores undersøgelse burde få alle alarmklokker til at ringe. Kombinationen af udlændinge, som bliver væk fra danskuddannelse, fordi de ikke kan betale, og deres planer om at blive i Danmark, er jo helt uholdbar både for deres fremtidige jobmuligheder og for integrationenˮ
Formand: Kortsigtet, kontraproduktiv og tudetosset
Det er regeringen og Dansk Folkeparti, som er blevet enige om at indføre brugerbetalingen som en del af skatteforliget, der samlet skal generere besparelser for fem milliarder kroner. Brugerbetalingen skal indbringe 70 millioner kroner frem til 2020.
Men det vil blive en dyr indtægt, som vil få katastrofale følger for integrationen, arbejdsmiljøet og sikkerheden på arbejdspladser, mener Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.
- Vores undersøgelse burde få alle alarmklokker til at ringe. Kombinationen af udlændinge, som bliver væk fra danskuddannelse, fordi de ikke kan betale, og deres planer om at blive i Danmark, er jo helt uholdbar både for deres fremtidige jobmuligheder og for integrationen, siger Hanne Pontoppidan.
- Politikerne er godt på vej til at gentage ulykkerne fra 1960’erne og 70’erne, hvor vi ikke mente, at gæstearbejderne behøvede at lære dansk, da de jo kun skulle være her midlertidigt. Det var århundredets fejl, der har ramt os i generationer. Behøver vi virkelig gentage den?, lyder skudsmålet fra formanden, som kalder aftalen for kortsigtet, kontraproduktiv og tudetosset.
Integrationsekspert: Det vil få konsekvenser
Hanne Pontoppidan bakkes op af integrationsekspert Karen Nielsen Breidahl. Hun er lektor på Aalborg Universitet og har forsket i integrationspolitik i de skandinaviske lande.
“Vi risikerer, at en stor del af vores indvandrere ikke lærer dansk, ikke kender til sproget, ikke kan arbejde videre med det og ikke kan lære deres børn det. Der er ikke noget som helst forskning, som peger i retning af, at det her vil være en god ideˮ
Hun er enig i, at det vil få konsekvenser for såvel arbejdsmiljø, sikkerheden på arbejdspladserne som integrationen i et bredere perspektiv.
- Vi risikerer, at en stor del af vores indvandrere ikke lærer dansk, ikke kender til sproget, ikke kan arbejde videre med det og ikke kan lære deres børn det. Der er ikke noget som helst forskning, som peger i retning af, at det her vil være en god ide. Jeg vil også sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget man vil spare ved det, når man indregner konsekvenserne. Men det er jo et politisk spørgsmål, lyder det fra Karen Nielsen Breidahl.
Ikke ligebehandling
Integrationsforskeren under sig også på andre punkter over, at man vil indføre brugerbetalingen.
- Man skal ikke underkende, at det er en kæmpe økonomisk gevinst for staten, at de her arbejdere kommer og hjælper i industrien, og derudover betaler gruppen faktisk også skat – eller kommer til at betale skat. Økonomisk kan jeg derfor heller ikke se, at det giver mening at spænde ben for, at de lærer sproget. Desuden er det jo direkte i modstrid med den tradition, vi har, for at man har ret til gratis uddannelse, siger hun og uddyber:
- Jeg ved ikke, om jeg ligefrem vil kalde det diskrimination, men jeg synes i hvert fald ikke, der er tale om ligebehandling i forhold til hvilke rettigheder, vi giver andre.
Vil gælde 24.000 kursister
Hvis kursisterne, som de siger det i rundspørgen, ender med at vælge danskuddannelsen fra, vil stolerække efter stolerække stå tom på sprogcentrene fra sommeren 2018.
Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer i en mail til Uddannelsesforbundet, at det vil være omtrent 42 procent af alle kursisterne, der bliver berørt af brugerbetalingen.
Af den seneste aktivitetsrapport fra 2016 for danskuddannelserne fremgår det, at omkring 57.000 kursister deltog i de ordinære danskuddannelser. 42 procent af kursisterne i en årgang vil derfor svare til cirka 24.000 kursister.