Kommunalt ansatte udtaget til strejke
Der er varslet strejke mod de kommunale arbejdsgivere fra 4. april, og Uddannelsesforbundet har udtaget de medlemmer, som skal nedlægge arbejdet.
Der er nu sat navn på de arbejdspladser, hvor Uddannelsesforbundets medlemmer er udtaget til strejke.
Det sker, efter at lønmodtagerorganisationerne, der repræsenterer de offentligt ansatte i kommuner og regioner, fredag besluttede at varsle konflikt over for kommuner og regioner med virkning fra 4. april. Beslutningen blev truffet, efter at lønmodtagerorganisationerne for de statsansatte havde varslet strejke på det statslige område med virkning fra samme dato.
- Vi er nødt til at tage det her skridt, fordi arbejdsgiverne ikke vil komme os i møde. Men der skal ikke være tvivl om, at vi går efter en aftale, slår formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan fast.
Strejkevarslet på det kommunale og regionale område betyder, at fagforbundene for de i alt omkring 564.000 kommunalt og regionalt ansatte, skal udtage 10-15 procent af deres overenskomstdækkede medlemmer til konflikt. For Uddannelsesforbundet drejer det sig på det kommunale område om lærere på blandt andet sprogcentre og ungdomsskoler samt vejledere.
De af Uddannelsesforbundets medlemmer, som skal nedlægge arbejdet fra 4. april – medmindre konflikten bliver afværget eller udskudt – har fået direkte besked om, at de skal indstille undervisningen, hvis konflikten bliver en kendsgerning.
Strejkevarslet gælder kun for medlemmer af Uddannelsesforbundet
|
Fyn |
Jylland |
Sjælland |
|
Jobcenter Odense |
Jobcenter Århus
|
Jobcenter Albertslund Jobcenter København (BIF) Jobcenter Kalundborg Høje-Taastrup Sprogcenter Vestegnens Sprog- og Kompetencecenter (Glostrup og Kastrup) Københavns Kommunale Ungdomsskole (KKU) (KKU Amager, Ungdomsskolecenter, |
Konflikt er ikke uundgåelig
Selv om der nu er varslet strejke på såvel det statslige som de kommunale og regionale områder, er det ikke ensbetydende med, at en konflikt er uundgåelig.
Lønmodtager- og arbejdsgiversiden mødes nemlig i disse dage i Forligsinstitutionen, hvor forligsmanden skal forsøge at mægle imellem parterne. Som et af sine værktøjer, har forligsmanden mulighed for at udsætte konflikten i to gange 14 dage plus fire dag.
Alle udsættelserne forudsætter dog, at forligsmanden vurderer, at hun kan fremlægge et mæglingsforslag, som begge parter kan acceptere.
En konflikt bliver først en realitet, hvis en parterne konkluderer, at der – trods mæglingen fra forligsmanden – ikke kan opnås en aftale.