Forligsmanden har efter sammenbruddene i overenskomstforhandlingerne på såvel det statslige som det kommunale og regionale område bedt lønmodtagerne og arbejdsgiverne om at mødes hos hende.
Forligsmand Mette Christensen er kommet på banen, efter at forhandlingerne er brudt sammen på både det statslige og kommunale område. Det er hende, der skal se på, om det er muligt at skrue en aftale sammen, som både lønmodtager- og arbejdsgiverside kan acceptere.
Hun har allerede afholdt første møder i Forligsinstitutionen, og der er flere på vej.
Hvad lønmodtager- og arbejdsgiversiden diskuterer med forligsmanden, bliver det dog vanskeligt at berette om. Parterne har nemlig tavshedspligt og må ikke oplyse om forhandlingerne i Forligsinstitutionen.
Forligsmandens hovedopgave er at hjælpe arbejdsmarkedets parter med at blive enige om en overenskomstaftale og dermed mindske risikoen for konflikter på arbejdsmarkedet.
Hun blander sig typisk, hvis arbejdsgivere og lønmodtagere opgiver selv at nå frem til en overenskomstaftale, eller hvis en af parterne har varslet konflikt.
I første omgang kan forligsmanden udsætte en konflikt i 14 dage og i anden omgang i yderligere 14 dage, hvis hun vurderer, at konflikten har særlig samfundsmæssig betydning, og hun anser det for realistisk, at parterne kan blive enige med hendes hjælp.
For at øge chancen for et forlig har Mette Christensen flere redskaber. Hun kan indkalde parterne, som har mødepligt, og afkræve dem oplysninger fra forhandlingen, inden den brød sammen.
Hun kan desuden lægge pres på parterne ved at afkræve dem indrømmelser.
Hvis der stadig ikke er kommet et resultat på bordet efter de to gange 14 dage, kan en konflikt starte på femtedagen fra udløbet af udsættelsesperioden eller fra det tidspunkt, hvor forligsmanden har opgivet mægling.
Forligsinstitutionen blev oprettet i 1910. Og Mette Christensen titel er forligsmand – selv om hun er en kvinde.