Der er varslet strejke for de statsansatte
Fagforbundene for de statsansatte har afsendt strejkevarsel. Dermed er der udsigt til, at der bliver konflikt i starten af april.
En konflikt ser efterhånden mere og mere ud til at blive en realitet.
Lønmodtagerorganisationerne, som tilsammen repræsenterer 180.000 statsansatte, har nemlig varslet strejke. Det betyder, at der kan blive arbejdsnedlæggelse fra 4. april.
- Vi er ikke tilfredse med det, arbejdsgiverne på det statslige område har tilbudt os ved overenskomstforhandlingerne. Derfor har vi taget konsekvensen og sammen med alle de andre organisationer for offentlige statsansatte varslet strejke, fortæller formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan.
Det er især tre forhold, parterne ikke har kunnet blive enige om: lønnen og lønudviklingen, betalt frokostpause og lærernes arbejdstid.
10-15 procent udtages til strejke
Strejkevarslet betyder, at hver af lønmodtagerorganisationerne skal udtage 10-15 procent af deres medlemmer på overenskomst til konflikt for at kunne frigøre sig fra de gældende overenskomster, der ophører 31. marts.
Uddannelsesforbundet repræsenterer på det statslige område lærere på blandt andet VUC, AMU og produktionsskoler. Konflikten vedrører også arbejdsforholdene for lærerne på erhvervsskolerne, men lærerne her er ansat under tjenestemandslignende forhold og må derfor ikke strejke.
En del af Uddannelsesforbundets medlemmer på VUC, AMU og produktionsskoler får en mail med besked om, at de skal indstille undervisningen, hvis konflikten bliver en kendsgerning fra den 4. april.
Det drejer sig om lærere VUC’erne i København, Odense og Aalborg, om produktionsskolerne på Fyn og i Aalborg, om AMU på Fyn samt om enkelte skoler inden for erhvervsuddannelsesområdet.
Strejkevarslet gælder kun for medlemmer af Uddannelsesforbundet
|
Fyn |
Nordjylland |
Hovedstadsområdet |
|
|
|
Konflikt kan stadig blive afværget
- Der er stadig mulighed for, at konflikten ikke bliver til noget, men meget tyder på det, fastslår Hanne Pontoppidan.
Parterne kan stadig sætte sig ved forhandlingsbordet, mens varslet står på. Bliver de enige om en aftale, kan den sendes til urafstemning hos medlemmerne af fagforbundene.
Forligsmanden – der er en form for mægler – kan desuden vælge at udsætte konflikten i to gange 14 dage. Og dertil kan Forligsmanden endda lægge yderligere fire dage. Alle udsættelserne forudsætter dog, at Forligsmanden vurderer, at hun kan fremlægge et mæglingsforslag, som begge parter kan acceptere.
En konflikt bliver først en realitet, hvis en parterne konkluderer, at der – trods alle forhandlinger og eventuel mægling fra Forligsmanden – ikke kan opnås en aftale.
Ikke varslet for kommunalt ansatte
Det er – indtil videre – ikke varslet strejke for de kommunalt ansatte. I kommunerne er Uddannelsesforbundet fagforbund for sprogcenterlærere, ungdomsskolelærere og vejledere.
Det betyder dog ikke, at de lønmodtagerorganisationer, som tilsammen repræsenterer 564.000 kommunalt ansatte, ikke kan nå at kaste sig ind i strejke sammen med de statsansatte.
På det kommunale og regionale område skal den part, der ønsker konflikt, varsle den fire uger før, den kan træde i kraft. På det statslige skal varslet falde en måned inden.
Der er desuden mulighed for, at arbejdsgiverne vælger at besvare strejkevarslet med et varsel om lockout. Sker det, er det ikke længere lønmodtagerorganisationerne alene, som udpeger, hvem der skal i konflikt. Det er derimod arbejdsgiversiden. På det statslige område kan Moderniseringsstyrelsen, der er arbejdsgiver for de statsansatte, vælge at lockoute såvel bestemte grupper som alle statsansatte. Det samme kan Kommunernes Landsforening over for de kommunalt ansatte.