- Vi er glade for, at der i forløbet har været stor politisk lydhørhed over for vores synspunkter, og at det er lykkedes at få lavet en række justeringer i forhold til det oprindelige udspil, så vi nu er endt med en uddannelse, som kan blive et rigtig godt tilbud til en stor gruppe af unge.
Sådan lyder reaktionen fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, efter at Folketinget i dag, tirsdag, har vedtaget loven om den forberedende grunduddannelse, FGU.
Lov med afgørende forbedringer
Uddannelsesforbundet har, lige siden undervisningsministeriet nedsatte en ekspertgruppe, der skulle komme med anbefalinger til udformningen af den forberedende grunduddannelse, arbejdet målrettet på at få justeret centrale elementer.
Det har først og fremmest handlet om at få uddannelsen forankret i staten, at sikre en større fleksibilitet, end der var lagt op til, og at sørge for at sikre de unge et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Alle tre ting er Uddannelsesforbundet lykkedes med.
Også på en række andre punkter har Uddannelsesforbundet sat afgørende fingeraftryk på FGU. Det betyder eksempelvis, at der på et langt tidligere tidspunkt end ellers planlagt vil være medarbejderrepræsentanter udpeget af de faglige organisationer i bestyrelserne, at der bliver en klarere struktur på basisniveauet af uddannelsen, at der bliver iværksat en række initiativer, som skal understøtte starten af uddannelserne, og at vejledningsopgaven er blevet mere tydelig – om end det fortsat ikke er tilstrækkeligt.
- Det har været meget positivt, at der er blevet taget så godt imod vores forslag til forbedringer, og jeg er glad for at se, at den færdige lov indeholder så mange af de justeringer, vi har arbejdet for, lyder det fra Hanne Pontoppidan.
- Der er dog fortsat mængder af opgaver – eksempelvis skal basisforløbet i sin nuværende form spænde over for mange målgrupper. Men et første vigtigt punktum er sat, så vi kan komme videre med nogle af de andre opgaver, der er afgørende for, at FGU bliver en succes.
Ikke fælles første skoledag
Én af de opgaver er i endnu højere grad at afklare, hvordan starten af uddannelsen bliver så god som mulig. For selv om der er lagt op til en række initiativer, som skal understøtte starten – herunder regionale netværk, fyraftensmøder og mulighed for frikøb af medarbejdere i foråret 2019 – er der brug for at sikre rammer, som kan hjælpe de kommende lærere med at skabe en fælles FGU-lærer-identitet.
I den forbindelse har Uddannelsesforbundet blandt andet foreslået, at elever og lærere starter forskudt på den nye uddannelse.
- Hvis uddannelsen skal komme bedst muligt fra start, fungerer det ikke, at der er fælles første skoledag for både lærere og elever. Vi har foreslået, at eleverne starter en måned efter lærerne, men i øjeblikket er der kun lagt op til et par enkelte dages forskydning. Jeg vil opfordre til, at man virkelig tænker over, hvordan man bedst sørger for den nødvendige forberedelse af medarbejderne, som kommer fra vidt forskellige områder, lyder det fra Hanne Pontoppidan, som forsikrer, at Uddannelsesforbundet vil have blikket stift rettet mod den virkelighed, som de unge og medarbejderne møder, når uddannelsen næste sommer træder i kraft.
Vigtige næste skridt
Forbundsformanden er dog overvejende godt tilfreds med den hidtidige proces. En lang række institutioner og skoler er allerede placeret. Læreplans- og fagbilagsarbejdet er kommet i gang.
Blandt de næste skridt bliver at få bekendtgørelserne for loven på plads. Desuden skal Uddannelsesforbundet i gang med at forhandle overenskomst med Moderniseringsstyrelsen.
- De kommende medarbejdere skal kende de vilkår, de bliver overdraget med, men de har også brug for hurtigt at kende de fremtidige vilkår, understreger Hanne Pontoppidan.
- Det, at loven nu er vedtaget, medfører også, at man ude på de skoler, hvor ikke alle medarbejdere skal overføres, kan begynde processen med at finde frem til, hvilke medarbejdere der fremadrettet skal arbejde hvor. Det har de haft mange tanker om, så det er godt endelig at komme videre. Men for os har det været vigtigt at få så mange forhold på plads som overhovedet muligt, før medarbejderne skal beslutte, hvad de ønsker.
Desuden vil Uddannelsesforbundet holde skarpt øje med, at de ordblinde unge sikres et tilbud, der kompenserer dem i forhold til alle dele af deres hverdag.