Bortvist for at blive væk fra jule-banko

Som alle andre havde hun tankerne rettet mod julen, der lå fire dage forude. Men alt gik galt for en produktionsskolelærer den 20. december sidste år.

Hun var utrolig glad for sine kolleger, havde et nært forhold til sine elever og troede egentlig, hun havde fundet stillingen, hun skulle blive i, til hun gik på pension.

Der var bare ét forhold, som læreren var utilfreds med. Hun og alle de øvrige lærere havde af ledelsen fået besked på, at de skulle arbejde i teams. Men hun var endt med at sidde alene på sit værksted uden sparringspartner.

Da en kollega, der også sad for sig selv, en halv snes dage før jul blev flyttet til de øvrige lærere i lærerværelset – hvor læreren havde haft plads før – gav hun udtryk for sin utilfredshed med at være isoleret.

Kort efter lå der en mødeindkaldelse i hende mail-indbakke fra ledelsen. I emnefeltet for indkaldelsen stod blot ”Samtale vedr. trivsel”.

Skriftlig opsigelse lå klar

Produktionsskolelæreren troede derfor, at samtalen skulle handle om de problemer, hun havde rejst over for sine kolleger.

- Så viste det sig, at planen var at give mig en skriftlig advarsel, gengiver hun.

Advarslen var allerede skrevet og printet. Den lå bare og ventede på hende.

- Det var et chok. Jeg blev så overrumplet, at jeg sagde, at jeg blev nødt til at gå. Ellers var jeg bange for at sige noget, som jeg kom til at fortryde, fortæller produktionsskolelæreren.

Det sidste, hun ytrede til afdelingslederen, inden hun gik, var ”god jul”. Herefter tog hun hjem. Der var planlagt jule-banko for produktionsskolens medarbejdere senere på dagen. Men hun havde ikke overskud til at være social med sine kolleger. Og ledelsen ville også være til stede.

Dagen efter, den 21. december, fik hun en skriftlig bortvisning med den begrundelse, at hun ikke havde fået tilladelse til at gå. Problemet for læreren var, at jule-bankoen lå i arbejdstiden. Derfor valgte ledelsen helt at bortvise hende.

- Min jul var ødelagt, erindrer hun, der grundet oplevelsen til gengæld ikke husker meget fra juledagene.

Hun havde været ansat på produktionsskolen i to år, før hun blev afskediget. Det var blot den tredje arbejdsplads i de mere end 30 år, hun havde været på arbejdsmarkedet.

Ledelsen burde have varslet  

Hos Uddannelsesforbundet anser man forløbet for at være usædvanligt. Godt nok er det problematisk, at læreren havde luftet sin utilfredshed over for sine kolleger og ikke var gået til sin tillidsrepræsentant eller direkte til ledelsen først. Men ifølge forbundet har man som medarbejder krav på en varsling om mødets dagsorden fra ledelsen, hvis ledelsen har tænkt sig at give medarbejderen en skriftlig advarsel. Forbundet kørte derfor en sag mod skolens ledelse.

- Idet de holder mødet uden at have indkaldt hende efter reglerne, bærer de ansvaret for, hvad der efterfølgende skete, forklarer Jens Dam, der er leder af Uddannelsesforbundets forhandlingsenhed.

Forbundet valgte derfor at rejse sagen. Først i en lokal forhandling på skolen. Derefter fortsatte forhandlingerne i Moderniseringsstyrelsen, som har ansvaret for produktionsskolerne.

Her indgik parterne et forlig, hvor bortvisningen blev ændret til en opsigelse. Dermed blev den tidligere medarbejder sit opsigelsesvarsel på tre måneder og blev fritstillet i perioden, samtidig med at hun fik udbetalt 40 overarbejdstimer. Det er dog kun et lille plaster på såret for hende.

- Det har haft følger. Det har påvirket mig psykisk, blandt andet når jeg skal søge nyt arbejde. Jeg har ikke længere den samme tiltro til arbejdsgivere, forklarer hun.

Ledelsen på hendes tidligere arbejdsplads har ikke ønsket at kommentere sagen over for Uddannelsesforbundet.

Redaktionen er bekendt med lærerens navn, men vi har valgt at anonymisere vedkommende efter hendes eget ønske.