Finansministeriets regnemodeller har for stor autoritet

Hvis en politiker foreslår at nedsætte skatten, er det per automatik lig med et plus for dansk økonomi. I hvert tilfælde hvis forslaget køres igennem de regnemodeller, der i mere end ti år har været brugt i Finansministeriet. Her vil det altid blive betegnet som en positiv økonomisk effekt at lette skatten.

Ifølge de økonomiske regnemodeller tillægges en investering i for eksempel uddannelse eller børn af forældre, der rammes af kontanthjælpsloftet, ikke samme positive effekt. Men hvorfor egentlig ikke?

Den diskussion forsøger Uddannelsesforbundet at få på den politiske dagsorden. Til Folkemødet på Bornholm havde forbundet sammen med tænketanken Cevea inviteret til debat om, hvorfor regnemodeller, som lægger til grund for politiske aftaler, ikke kun skal se snævert på en kortsigtet økonomisk gevinst. Fremover skal modellerne også omfatte flere langsigtede effekter som for eksempel investering i uddannelse og en række andre velfærdsydelser.

Debatten blev styret af analytiker fra Cevea Niels Fuglsang, som har skrevet Ph.d.-afhandling om de økonomiske effekter i regnemodellerne, der bruges i ministerierne. Han fik ved forbundets kongres i 2017 en pris for sit arbejde for at belyse området.

Investering afløst af nedskæring
Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, brugte udviklingen i dansk som andetsprog, som et konkret eksempel på, at der brug for andre parametre i forhold til at måle effekt end de nuværende. Frem til 2008 var der faste statslige takster på danskundervisning af flygtninge og indvandrere. Siden har kommunerne selv kunnet fastsætte, hvor store investeringerne i sprogundervisningen skal være. Det har betydet fald i antal timer, hvor kursisterne lærer dansk, og ofte langt flere kursister på undervisningshold, som i mange tilfælde har betydet en forringelse af danskundervisningen.

- Når vi nu de facto ved, at arbejdsgiverne kun ansætter folk, der kan et rimeligt dansk, hvorfor er det så, at manglende investeringer ikke har en negativ effekt på Finansministeriets regnemodeller? Når nedskæringer på danskundervisningen også viser, at det bliver sværere få flygtninge og indvandrer at sikre en ordentlig dialog med skole, børnehaver og andre offentlige tilbud, som skal hjælpe deres børn og familier til en ordentlig integration, kan man også undrer sig, sagde Hanne Pontoppidan i debatten.

Modeller ville have afmonteret Danmark
Ifølge tidligere finansminister Mogens Lykketoft, der deltog i debatten, er der sket en udvikling de seneste år, som gør, at de økonomiske modeller tillægges for stor autoritet.

- Det er en del af en større diskussion, at vi ikke har ordentligt indblik i, hvordan vi skal håndtere store udfordring i vores verden som for eksempel klimaeffekterne eller andre af FN's verdensmål, sagde Mogens Lykketoft.

- Da jeg var finansminister, brugte vi ikke de modeller. Og vi er nødt til at springe dem i luften. Hvis Stauning havde troet på de disse dynamiske effekter, så havde landet i dag lignet en dårlig delstat i USA. Prøv at se, hvor langt vi er nået med at udvikle Danmark trods høje skatter og investering i velfærd, fortsatte han.

Tidligere overvismand Niels Kærgaard fra Det Økonomiske Råd, som også deltog i debatten, har tidligere kæmpet for, at ministerier skulle bruge regnemodeller, som skal beregne økonomiske effekter af politiske ideer. Men lige som den tidligere finansminister oplever den tidligere overvismand, at modellerne i disse år tillægges for stor værdi.  

- Det, der er det lettest at måle på, giver ikke nødvendigvis den mest nyttige viden. Man skal ikke gøre modellerne til dommere i sager, som de ikke kan dømme. Da jeg valgte kone, brugte jeg ingen modeller, og det er alligevel gået godt i mange år, sagde Niels Kærgaard.

Cepos: Effektmåling nødvendigt
Chef-analytiker i tænketanken Cepos Otto Brøns-Petersen kunne følge de øvrige debatdeltagere et stykke.

- Det er vigtigt at huske på, at regnemodellerne ikke sprøjter en løsning ud. De spytter et regnestykke ud. Og det er det regnestykke, som der skal laves politik ud fra.

Ifølge Otto Brøns-Petersen bør man altid regne på adfærdsvirkningerne – uanset om man tror, at det bliver en udgift eller et overskud. Men han efterlyste, at effektmålingerne bliver bedre.

Det samme gjorde Hanne Pontoppidan:
- Vi har brug for mere nuancerede modeller, der også medtager de mere “bløde” dele af vores velfærdssamfund. I første omgang er vi nødt til at få afdækket, hvad vi ved tilstrækkeligt om, til at vi kan medregne det. Dernæst skal vi sætte forskning i gang på resten. Det bliver et langt træk. Men jeg kan kun opfordre politikerne til ikke at bruge modellerne til at legitimere deres beslutninger, men at slå hovedet til, når de skal træffe beslutninger. Uanset om vi er nået til at få nuanceret modellerne eller ej.

Også den tidligere overvismand var med på at forny de økonomiske modeller.
- Jeg er økonom, men jeg må alligevel sige, at økonomer har fået stor magt. Det har de måske, fordi andre fag ikke har givet modspil, konkluderede Niels Kærgaard.