- Vi er lodret imod, at man vil finansiere én uddannelse ved at skære i en anden. Uddannelsesforbundet har hele tiden sagt, at FGU’en var underfinansieret, og nu viser det sig, at man vil finansiere gabet ved at stække andre uddannelser. Det harmonerer meget dårligt med, at politikerne vil redde AMU, tiltrække flere til EUD og styrke uddannelsernes digitale ambitioner.

Sådan siger formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, efter at Undervisningsministeriet har offentliggjort beregninger om finansieringen af den kommende forberedende grunduddannelse (FGU). 

Her fremgår det, at politikerne i forligskredsen har besluttet at finde de penge, de manglede, for at kunne finansiere den kommende FGU ved at beskære taxametrene til fjernundervisning på de almene voksenuddannelser og ungdomsuddannelser og på AMU. Derudover vil man også skære i markedsføringsudgifterne på en række uddannelser. Besparelserne vil i 2019 være på 52,5 millioner kroner og fremadrettet på 51,5 millioner kroner om året.

Risikerer at give bagslag

Nedjusteringen af taxametrene til fjernundervisning på erhvervsuddannelser, almene voksenuddannelser og AMU er besluttet på trods af, at fjernundervisning eller virtuel undervisning er et indsatsområde for at få flere til at vælge uddannelse til.

Digitale løsninger gør det nemt for folk at tage uddannelse, når og hvor det passer dem, men udbyderne af uddannelserne har typisk brug for at investere i udvikling af nye undervisningsmaterialer og former.

Hanne Pontoppidan er slet ikke imponeret over, at man fra politisk hold ønsker at styrke digitaliseringen af uddannelsesområderne, samtidig med at man skærer på indsatsen.

 - Digitaliseringen skulle tiltrække flere og give mulighed for, at også de, som bor i yderområder, kan være med. Men ambitionen strækker sig åbenbart ikke fra papiret og ud i virkeligheden, siger Hanne Pontoppidan.

“Selvmodsigelserne i denne model står i kø. Det er ikke kun uambitiøst at lade andre uddannelser være med til at finansiere FGU’en. Det risikerer også at give bagslag i en tid, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark, advarer hun.ˮ

 Ubetalte ambitioner

Besparelserne kommer efter, at man i trepartsforhandlingerne ellers tilførte flere penge til AMU, fordi man var enige om, at der er et stort behov for, at flere voksne efteruddanner sig, og der kommer flere faglærte.

- Jeg er helt uforstående overfor, at man på den ene side siger, at man vil styrke AMU og efteruddannelsen af voksne, og på den anden side skærer markant. Det er jo direkte selvmodsigende, mener Hanne Pontoppidan.

- Man vil gerne gøre det muligt for flere danskere at uddanne sig, have flere faglærte, have flere unge på erhvervsuddannelserne og styrke uddannelserne digitalt, men man vil ikke betale for det? Det er meget svært at se, at man reelt har tænkt sig at indfri de politiske ambitioner, man siger, man har på voksen- og efteruddannelsesområdet, lyder skudsmålet fra Hanne Pontoppidan.

-  Selvmodsigelserne i denne model står i kø. Det er ikke kun uambitiøst at lade andre uddannelser være med til at finansiere FGU’en. Det risikerer også at give bagslag i en tid, hvor der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i Danmark, advarer hun.

SÅDAN HENTER MODELLEN PENGE FRA ANDRE UDDANNELSER:

Aftalekredsen bag FGU er blevet enige om følgende finansieringsmodel:

  • Nedjusteringer af undervisningstaxameteret til fjernundervisning på de almene voksenuddannelser og ungdomsuddannelser fra 80 procent i dag til 75 procent i 2019 og frem.
  • Nedjusteringer af undervisningstaxameteret til fjernundervisning på AMU fra 100 procent i dag til 75 procent i 2019 og frem.
  • Justering af markedsføringsudgifter på almene gymnasier, almene voksenuddannelser, erhvervsuddannelser og erhvervsgymnasiale uddannelser.
  • Ændringerne i taxametrene træder i kraft fra 1. januar 2019.

Kilde: Undervisningsministeriet.