Regeringen og Dansk Folkeparti regner ikke længere med, at målene for reformen af erhvervsuddannelserne kan nås, fremgår det af finansloven. Det kan dog ikke overraske, når der samtidig skæres et trecifret millionbeløb på området, påpeger Uddannelsesforbundet.
Kritikerne har længe advaret om, at det ikke ser ud til, at regeringen vil kunne nå i mål med sine egen ambitioner for den stort anlagte reform af erhvervsuddannelserne – også kaldet EUD-reformen. Og nu er regeringen også selv nået frem til den erkendelse.
- Aftaleparterne ser med bekymring på, at EUD-reformens intentioner om blandt andet at mindst 25 procent af unge i 2020 skal vælge en erhvervsskole, ikke ser ud til at blive realiseret, hedder det i finansloven for 2018.
Hos Uddannelsesforbundet finder man erkendelsen ironisk, idet regeringen og Dansk Folkeparti i selv samme finanslov skærer ned på netop erhvervsuddannelserne. Godt nok afsætter partierne 170 millioner kroner til en "ekstraordinær kvalitetsudviklingspulje". Men det fylder ikke det hul, som blandt andet besparelser fra det såkaldte omprioriteringsbidrag i finansloven efterlader. Samlet giver det skolerne et minus på 100 millioner kroner alene næste år.
- Det er i bedst fald ironisk og i værste fald hånligt, at forligsparterne i finansloven forsøger at fremstille det som om, at de tilfører erhvervsuddannelserne flere penge, mens de i virkeligheden svinger sparekniven over erhvervsskolerne og samtidig erkender, at de ikke kan nå deres egne ambitioner, mener formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan.
Da den daværende regering i 2014 vedtog en omfattende reform af erhvervsuddannelserne, var ambitioner, at mindst 25 procent skulle vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i 2020. I dag ligger andelen stadig under 20 procent.
Allerede af finanslovforslaget for næste år fremgik det, at regeringen har skåret forventningerne til antallet af elever med omkring 7.300 årselever på EUD og EUX, svarende til rundt regnet 12 procent. Også det betyder, at erhvervsuddannelserne får tilført færre penge.
- Det er en ond cirkel. Erhvervsuddannelserne mister elever, hvorfor de får færre penge, som de ellers har stærkt brug for for at kunne tiltrække flere elever. Det kan man eksempelvis gøre ved at hæve kvaliteten af uddannelserne. Men det gør man jo ikke ved at beskære dem, påpeger Hanne Pontoppidan.
I forbindelse med finanslovsforslaget afviste undervisningsminister Merete Riisager (LA) ellers, at man ikke vil kunne nå EUD-reformens mål.
- Vi har fortsat vores ambitiøse målsætning, sagde ministeren i september til Berlingske.
Men i den endelige aftaletekst, har regeringen altså nedjusteret sine forventninger.
- Det er grotesk at vælge at spare på erhvervsuddannelserne, alt imens at det danske erhvervsliv råber op om, at der er behov for mere faglært arbejdskraft. Politikernes beslutninger og ambitioner hænger ikke sammen. Der skal en politisk satsning til for at få flere faglærte og højere kvalitet på erhvervsuddannelserne, pointerer formanden for Uddannelsesforbundet.