Ministerium sætter gang i ny analyse af eud-området

Da regeringen og DF indgik finansloven for 2018, aftalte de, at man skulle følge udviklingen på erhvervsuddannelsesområdet tæt – især for at afklare, om der er behov for at sætte gang i flere initiativer for at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne.

De har travlt, for i samme ombæring aftalte de at gøre status på området i første halvdel af 2018.

Indlysende god idé

Derfor sætter regeringen nu gang i en større analyse af søgning, tilgang og gennemførsel på erhvervsuddannelsesområdet. Hos Uddannelsesforbundet tager man godt imod den udmelding:

- Når man i dén grad er langt fra de mål, man definerede i erhvervsuddannelsesreformen om, at 25 procent af de unge skulle vælge en erhvervsuddannelse i 2020 og 30 procent i 2025, er det en indlysende god idé at  få et klarere billede af, hvad der kan vende udviklingen, hvad der kan give unge lyst til at vælge en erhvervsuddannelse, og eventuelt hvilke nye initiativer, som kan motivere flere unge til at søge, lyder det fra Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan.

- På trods af reformer er det fortsat et kæmpe problem, at man ikke kan få flere til at søge en erhvervsuddannelse – ikke mindst fordi vi ved, vi kommer til at mangle titusinder af faglærte ganske snart.

Der findes ingen snuptags-løsning

Hanne Pontoppidan kalder det derfor både relevant og interessant at finde ud af, hvad der er best practice rundt om i landet og få spredt den viden lokalt ude på skolerne, men advarer mod at tro, at der findes nemme løsninger på problemet.

- Det er en ekstremt kompleks problemstilling, og mange faktorer spiller ind på de unges valg af uddannelse. Det er jo ikke kun faglige kompetencer, som gør sig gældende, men også forhold som de unges venner, forældre, sociale baggrund, og hvor de bor i landet, lyder meldingen fra formanden.

Derfor er der også brug for alle de instanser, som allerede er i spil i dag.

- Grundlæggende tror vi, det er vigtigt, man sætter ind på alle niveauer. Derfor mener vi heller ikke, at man kan undvære hverken initiativer i udskolingen, vejledningen eller de forskellige 10.klasses tilbud.

Besparelser tiltrækker ingen

I Undervisningsministeriets orienteringsbrev til de forskellige interessenter – herunder Uddannelsesforbundet – står netop, at ”analysearbejdet skal desuden ses i forlængelse af den tidligere udmelding om en analyse af 10. klasse”.

Men her er meldingen fra Hanne Pontoppidan klar:

- Vi vil med det samme sige, at hvis man sigter mod at nedlægge de almene 10. klasser, så bliver det uden vores opbakning. Der er stadig elever, som i dén grad har brug for et 10. klasses tilbud til at komme efter både det faglige, den sociale og personlige udvikling, uden at det snævert retter sig mod en erhvervsuddannelse. For os, der kender de unge, står det helt klart, at det er et vigtigt tilbud, og at det virker. Det er jo ovenikøbet dokumenteret, slår Hanne Pontoppidan fast.

Hun understreger også, at regeringen ifølge hende bør kigge dybt i det såkaldte omprioriteringsbidrag, hvis de vil finde måder at tiltrække elever på.

- Hvis man gerne vil sælge en vare til flere, nytter det ikke år efter år at gøre varen ringere. Hvorfor tror man så, det kan lade sig gøre med uddannelse? Med omprioriteringsbidraget beskærer man år efter år erhvervsuddannelserne, som efterhånden er presset i knæ mange steder og fyrer lærere i stor stil. Mit råd ville derfor være, at man dropper besparelserne og i stedet begynder at betale for de politiske ambitioner, man gør så meget ud af at understrege, at man har for erhvervsuddannelserne.