Vi er nu et mulehår fra storkonflikt

Egentlig kommer det ikke som en særskilt stor overraskelse, at vi ikke kunne nå et resultat i kommunerne, når det var brudt sammen i staten fredag.

Vi har de seneste år set, at arbejdsgivermodparterne på de offentlige områder ned i mindste detalje koordinerer deres krav, deres tilgange og deres villighed til landingspunkter. Siden 2013 har vi sågar hørt, at de har valgt samme sproglige vendinger, når de har fremført egne krav eller modgået vores.

I 2013 gik der næsten mode i udtryk som ”modernisering”, ”stålsatte” og ”putte i kasser” hos de offentlige arbejdsgivere. I år hedder de mest gentagne fraser ”omkalfaltring”, ”rigide regler” og ”putte i kasser”. Der er tale om en syret iscenesættelse, der - hvis ikke det var så alvorligt - kunne afstedkomme en del moro.

Strander på de samme knaster

Dermed er det heller ikke underligt, at de kommunale forhandlinger grundstøder på de samme knaster som det statslige:

• Arbejdsgiverne vil ikke lade de offentlige ansatte få del i det økonomiske opsving.
• Arbejdsgiverne vil ikke indskrive den betalte spisepause i overenskomsten.
• Arbejdsgiverne vil ikke lave en aftale med lærerne om regulering af arbejdstiden som for andre ansatte.

Man kan kort sige, at arbejdsgiverne ikke vil indgå aftaler om nogen form for bindinger, der gør, at de ikke efterfølgende kan spare offentlige udgifter ved at skrue på medarbejdervilkårene.

Fra aftaler til besparelsespolitik

De offentlige arbejdsgivere har i intern samdrægtighed flyttet sig fra at ville opnå forhandlede resultater - man efterfølgende i fællesskab med de faglige organisationer står vagt om ånden i - til at ville skabe resultater, der giver mulighed for at gøre den offentlige sektor billigere. Uden at inddrage de faglige organisationer vel at mærke.

Arbejdsgiverne er gået fra at ville forhandlede løsninger til i stedet at gå efter snævre juridiske fortolkninger af aftaletekster med henblik på styring af den offentlige sektor.

Derfor giver det også god mening, at vi nu må have en konflikt. Nok er nok!

Trækkene i de kommende dage

Med sammenbrud på både det statslige og det kommunale område (og forventeligt på det regionale område inden for få timer) er der gjort klar til afsendelse af konfliktvarsler. De næste døgn vil vise hvem og hvor mange, der skal tage konflikten på vegne af os alle sammen.

Overenskomstansatte medlemmer på en række konkrete arbejdspladser vil blive udtaget til strejke. Vi sender en mail til jer, der bliver udtaget, når strejkevarslerne bliver afsendt til arbejdsgiverne. Det er ikke utænkeligt, at arbejdsgiverne vil svare igen med en lockout af de overenskomstansatte medlemmer på de resterende offentlige arbejdspladser. Chefforhandler for Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler, har truet med det. Men vi kan ikke vide det med sikkerhed på nuværende tidspunkt.

Selv om konflikten er varslet, vil der fortsat være mulighed for, at der bliver fundet en løsning via Forligsinstitutionen. Forligskvinden, Mette Christensen, har indkaldt parterne til et første møde torsdag 1. marts. Her vil hun forsøge at få et overblik over parternes ståsteder, deres krav og modkrav, de største knaster, samt over hvor det vil være muligt at opnå enighed. Ud fra det overblik vil hun vurdere situationen og eventuelt forsøge at lande en mæglingsskitse. Forløbet styres alene af Forligsinstitutionen.

Den konflikt, der er under opsejling, er en konflikt, som vedrører alle offentligt ansatte. Ikke alle kommer i konflikt, men de, der gør, de tager kampen for os alle, og de skal have opbakning og støtte fra os alle.

Nok er nok! Vi vil have del i opsvinget og aftalte vilkår, der respekteres.