Hanne Pontoppidan har anmodet om foretræde for Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik, og der er aftalt et møde med formanden for Foreningen af Ledere ved Danskuddannelser for at drøfte initiativer.
Tirsdag faldt en skatteaftale på plads mellem regeringen og Dansk Folkeparti, som skal give en skattelettelse på fem milliarder kroner. De skal blandt andet komme fra deltagerbetaling på danskuddannelse.
Fra 1. juni skal udenlandske arbejdstagere, EU-borgere, studerende og andre, der i dag har ret til gratis danskuddannelse, til lommerne, hvis de vil lære sproget. Og de skal grave dybt i lommeulden, for udover det depositum, som allerede er indført pr. modul på 1.250 kroner, skal de nu betale 2.000 kroner pr. påbegyndt model. 2.000 kroner de vel at mærke ikke får tilbage.
Det er konsekvensen af den skatteaftale, som tirsdag faldt på plads mellem regeringen og Dansk Folkeparti efter flere måneders forhandlinger, en aftale, som skal give skattelettelser for samlet set fem milliarder.
Uddannelsesforbundets formand er ikke ét sekund i tvivl om, hvad hun mener om den sag:
- Det er fuldstændig grotesk, at politikerne endnu engang lader indvandrerne betale for skattelettelser. Alle ved, at forudsætningen for integration er et godt dansk. Samtidig ved vi, at de indvandrere, der er udenlandske arbejdstagere, ofte har meget lavt betalte job. Derfor vil den her deltagerbetaling afholde indvandrerne fra at tilmelde sig danskuddannelserne. Det er jo tudetosset og stik imod ønsket om integration på det danske arbejdsmarked og i det danske samfund, understreger Hanne Pontoppidan.
De nye regler kommer ikke til at gælde indvandrere på integrationsprogrammet, men rammer derimod udenlandske arbejdstagere, EU-borgere, studerende med flere, som tidligere har kunnet deltage i danskuddannelse mod et depositum på 1.250 kroner pr. modul.
Men fra 1. juli i år koster et modul på danskuddannelsen altså 2.000 kroner for disse grupper af kursister.
Ved at indføre deltagerbetaling forventer politikerne at tjene 40 millioner kroner i 2018.
- Selvom nogle politikere ønsker dem sendt til hjemlandet, ændrer det ikke på, at de som udenlandske arbejdstagere er her i landet og ofte vælger at blive her. Det er ikke bare usympatisk, men også fuldstændigt kontraproduktivt at se dem som pengemaskiner fremfor at arbejde for en god integrationsproces på arbejdsmarkedet og i samfundet, lyder pointen fra Hanne Pontoppidan.