Kommunerne overtager hvor staten brød sammen

Som bekendt brød forhandlingerne på det statslige område sammen fredag lidt efter klokken 16, fordi innovationsminister Sophie Løhde ikke på nogen måde ville imødekomme CFU, der repræsenterer de 180.000 statsansatte.

Sidenhen har Sophie Løhde skrevet til CFU’s forhandlingschef, Flemming Vinther, for at få genoptaget forhandlingerne. Vel at mærke uden i øvrigt at komme med nye tilbud. CFU har dog naturligt nok ikke noget ønske om at fortsætte den lange indholdsløse ørkenvandring, hvis der ikke kommer indrømmelse på bordet. Derfor har CFU afvist at genoptage forhandlingerne, indtil der kommer et nyt og relevant udspil fra de statslige forhandlere.

Nu gælder det de kommunalt ansatte

På det kommunale område meldte chefforhandler for Kommunernes Landsforening, Michael Ziegler, i løbet af weekenden ud, at Kommunernes Landsforening, KL, var klar til at forhandle allerede lørdag morgen.

Men vores forhandlere har siddet i forhandlinger hele ugen til langt ud på natten på det statslige område. De har naturligvis behov for søvn, inden de genoptager de kommunale forhandlinger, der kan gå hen og blive endnu en sejtrækker. Derfor var svaret, at Forhandlingsfællesskabet, der repræsenterer de 564.000 kommunalt ansatte, ville være klar til at forhandle søndag klokken 15.

Man skal her erindre, at det var KL, der ønskede forhandlingerne sat på pause, og det var både de statslige og de kommunale forhandlere, der ikke havde spor travlt med at komme i gang med lærerforhandlingerne i forhandlingsprocessens start.

Forhandlingerne, der startede i går eftermiddags, fortsætter i dag, mandag.

Samme knaster skal høvles ned

De store udfordringer er de samme på det kommunale område, som de er på det statslige. Vi skal have løn ligesom de private, en arbejdstidsaftale for lærerne og indskrevet retten til betalt spisepause i overenskomsterne. 

Michael Ziegler brugte søndag meget lang tid på at fortælle medierne, at frokostpausen ikke var et problem på det kommunale område. Hvis han er så sikker i sin sag, kan det heller ikke være et problem at få den skrevet ind i overenskomsterne. Nu må vi se, hvor det ender.

Forligskvinden trækker i arbejdstøjet

Forligskvinde Mette Christensen har indkaldt parterne på både det kommunale og det statslige område til forhandlinger under hendes vinger torsdag den 1. marts i erkendelse af, at hun ligeså godt kan trække i arbejdstøjet med det samme. Det er klart, at kommer der et forlig, inden en konflikt er en realitet, bliver der ikke noget forløb i forligsinstitutionen.

Mette Christensen er forligskvinde på det offentlige område. Det var hende, der forsøgte at forlige parterne, både da vi i 2007 strejkede på VUC’erne for at sikre overenskomsten i forbindelse med overgangen fra amterne til staten (en konflikt, vi gik sejrrig ud af), og i forbindelse med lockouten i 2013 (der som bekendt endte med netop det lovindgreb, som vi nu simpelthen skal ud af).

De to foregående gange havde hun ikke held med at forlige os før konflikten.  Men jeg har meget stor respekt for hendes person og hendes arbejde. Hun har bare svære betingelser på det offentlige område.