Bondos mulige joker i svære forhandlinger: Se på skolesekretærernes aftale
Overenskomstforhandlingerne om lærernes arbejdstid er seje. Arbejdsgiverne afviser en såkaldt professionsmodel, som reelt giver lærerne tid til at forberede og tilpasse undervisningen til elever og kursister. Lige nu lægger parterne arm om, hvordan det sikres, at lærerne får betaling for det arbejde, de yder.
I denne uge begynder de afsluttende forhandlinger på det statslige område om de generelle aftaler for alle ansatte. Forhandlingerne om lærernes arbejdstid er en del af det, og for Uddannelsesforbundet er netop de forhandlinger afgørende både på det statslige og det kommunale område.
Uddannelsesforbundet er kommet med to krav. Et krav om en professionsmodel, hvor en arbejdstidsaftale understøtter lærerarbejdet og sikrer den nødvendige balance i lærerlivet. Og et krav om at lærerne får de samme rettigheder som andre statsansatte, så de er sikre på at kunne nå al deres arbejde inden for normal arbejdstid. En såkaldt normalisering.
Arbejdsgiverne afviser en professionsmodel, og derfor står Uddannelsesforbundet fast på det sidste.
- Vi ønsker på medlemmernes vegne en arbejdstidsaftale, der understøtter lærerarbejdet og sikrer den nødvendige balance i lærerlivet. Men i erkendelse af arbejdsgivernes afvisning af en sådan, skal vi i hvert fald have en sikring for, at medlemmerne kan lave al deres arbejde inden for en normal arbejdsdag og med en planlægning af arbejdet og arbejdsbelastningen, der gør, at man ved, hvornår man er på arbejde, og hvornår man har fri, siger formand Hanne Pontoppidan og fortsætter:
-Vi skal simpelthen have aftalt nogle vilkår om lærernes arbejdstid, der gør, at vores medlemmer kan passe deres arbejde inden for normal arbejdstid. Tiden siden 2013 har været én lang undtagelsestilstand, hvor arbejdstiden har skullet reguleres efter de regler, lovgiverne satte. Regler, som tydeligvis har været svære eller umulige at efterleve for langt de fleste lokale arbejdsgivere, og regler som har afstedkommet stor utilfredshed hos og nedslidning af vores medlemmer.
På det kommunale område er de generelle forhandlinger ikke gået i gang endnu.
Men forhandlingerne om arbejdstid forsætter, og sammen med LC (Lærernes Centralorganisation) har Uddannelsesforbundet foreslået at tage udgangspunkt i skolesekretærmodellen (HK overenskomst), som kendes fra folkeskoleverdenen.
Det kræver god planlægning og korrekt opgørelse af arbejdstiden, og det vil blandt andet sikre, at lærerne ikke bliver snydt for overtid. Samtidig har vi sagt til arbejdsgiverne, at vi er klar til at forhandle tilpasninger, så modellen også kan bruges i ungdomsskoler og på sprogcentre.
For Uddannelsesforbundet er målet at finde en forhandlingsløsning med arbejdsgiverne.