Læg ikke erhvervsskoler og gymnasier under samme tag som spareøvelse

Flere erhvervsskoler og gymnasier skal lægges under samme tag for at gøre det lettere for de unge at flytte uddannelse inden for samme institution. Sådan lyder et af punkterne i regeringens ungeudspil ’Mod på livet – vejene til uddannelse og job’.

- Vi kan være bekymret for afsættet for at ville danne sådanne campusser. Vil man det for at forbedre kvaliteten af uddannelse til de unge. Eller vil man bare gøre det for at rationalisere og finde besparelser, spørger Hanne Pontoppidan, der er formand for erhvervsskolelærerens fagforbund, Uddannelsesforbundet.

Hun understreger, at Uddannelsesforbundet rent principielt hverken er for eller imod campusser.

- Nogle steder giver det mening. Andre steder gør det ikke. Udgangspunktet må være, hvad der er bedst for de unge, påpeger Hanne Pontoppidan.

Ufaglært arbejde må ikke forherliges

Regeringen lægger endvidere op til en ny ungehjælp, der skal give unge mulighed for at begynde på arbejdsmarkedet, så de på sigt bliver bedre rustet til en uddannelse.

Det vigtigste er dog at sikre, at de unge får en ungdomsuddannelse, advarer Uddannelsesforbundet.

- Vi skal passe på, at vi ikke forherliger ufaglært arbejde, og at de unge ikke kommer til at hænge fast i ufaglærte job. Hvis de kommer i arbejde, skal det være med et uddannelsesperspektiv, så vi sikrer, at de vender tilbage til en uddannelse, påpeger Hanne Pontoppidan.

Forbundsformanden henviser til, at ufaglærte ud over lavere løn, blandt andet har en lavere gennemsnitslevealder og oftere kommer ud for invaliditet.

Tvang motiverer ikke unge

Hanne Pontoppidan advarer desuden imod at bruge tvang.

- Vi ved, hvorfor de unge bliver på en uddannelse, og hvorfor de ikke bliver der. Og tvang er aldrig en god vej, hvis man vil motivere unge, påpeger hun med henvisning til det såkaldte uddannelsespålæg, der betyder, at unge kan miste deres sociale forsørgelse, hvis de ikke går i gang med en uddannelse.

Hun hæfter sig derudover ved, at netop de unge, der i dag får uddannelsespålæg, ikke er dem, som virksomhederne vælger at ansætte i ufaglærte job.

- Ellers havde de jo allerede gjort det, pointerer forbundsformanden.

Hun fremhæver i stedet, at der er behov for god vejledning, ordentlige uddannelsesplaner og for socialt understøttende tiltag.

Gymnasierne opfører sig allerede ordentligt

Regeringen vil desuden indføre et såkaldt henvisningstaxameter, der skal give gymnasier en kontant belønning, hvis de hjælper elever med at skifte til og få fodfæste på en erhvervsuddannelse.

Den økonomiske kompensation er for så vidt et fint tiltag, mener Uddannelsesforbundet.

- Men det er lidt grotesk, at man vil give gymnasierne penge for at opføre sig anstændigt og passe deres arbejde. Det gør de jo allerede i forvejen, siger Hanne Pontoppidan.

Positivt med eftersyn af tilskuds- og taxametersystem

Det nuværende tilskuds- og taxameter på ungdomsuddannelsesområdet motiverer ifølge regeringen ikke i sig selv skolerne til at fokusere på kvalitet og er blevet for uigennemsigtigt.

Regeringen vil derfor sætte gang i et eftersyn med henblik på at gennemføre ændringer og en forenkling af systemet.

- Det er rigtigt positivt, at regeringen vil sætte gang i en analyse af taxametersystemet, fordi der rigtig mange utilsigtede bivirkninger ved det. Det bliver selvfølgelig spændende at se, hvad der kommer ud af analysen. Men det er rigtigt set, at der er et behov for at få den lavet, mener Hanne Pontoppidan.

Bedre uddannelsesdækning i tyndt befolkede områder

For at give unge bedre muligheder for at uddanne sig i flere dele af landet, vil regeringen desuden blandt andet afsætte 25 millioner kroner til nye uddannelsessatellitter af erhvervsrettede uddannelser, som skal få erhvervsuddannelserne og de erhvervsrettede uddannelser tættere på de unge.

Også det tiltag for en tommelfinger i vejret fra Uddannelsesforbundet.