Hun havde kun været tilbage på arbejde i tre dage, da hun fik beskeden. Hun blev – ligesom alle de andre lærere på AOF Randers – indkaldt til medarbejderudviklingssamtale. Hun havde tænkt, at hun og hendes chef bare skulle tale om, hvordan det var at starte på arbejde igen efter barslen.

De første ti minutter talte de da også om, hvordan det gik med det. Hun fortalte, at hun syntes, at det gik godt, og at hun var rigtig glad for at være kommet i gang igen. Så hev chefen en seddel frem og sagde, at de jo begge godt kendte situationen på skolen. Økonomien var stram. Og de blev nødt til at afskedige hende.

- Jeg var målløs og fik en klump i halsen. Men det eneste, der kørte rundt i mit hoved derinde, var, at jeg skulle skynde mig hjem til min mand og fortælle det. Han var blevet ramt af stress og havde derfor kort forinden valgt at sige sit job op. Så min største bekymring var, at vi begge pludselig stod uden job, gengiver Sanne Dahl.

Hun tog direkte hjem. Forbi kollegerne uden at sige et ord, fordi hun var bange for, at følelserne vil tage overhånd, hvis først hun stoppede op.

Hendes mand tog det heldigvis med ophøjet ro. Han var i gang med at slå græs, og det fortsatte han med, efter at de to var blevet enige om, at hun skulle ringe til sin fagforening, Uddannelsesforbundet. 

Selvbebrejdelse blev til vrede

Egentlig ringede hun blot til forbundet for at høre, om der var noget praktisk, hun skulle være opmærksom på.

- I starten var jeg virkelig ked af det. Det var sikkert også mig, der havde gjort noget galt og sikkert ikke havde gjort det godt nok, tænkte jeg, fortæller Sanne Dahl.

Men efterhånden blev selvbebrejdelsen afløst af vrede. En vrede, som for alvor fik næring, da Sanne Dahl opdagede, at fyringen af hende allerede havde været planlagt under hendes barsel.

- Jeg blev simpelthen så gal i skralden, da jeg fandt ud af det. Det var for lavt, at de valgte en, der var på barsel, mener Sanne Dahl.

Uddannelsesforbundet: God grund til at vi har lovene

Uddannelsesforbundet påpeger, at der er god grund til, at der gælder særlige love, som skal beskytte medarbejdere på barsel og i fleksjob. Årsagen er ifølge forbundet, at det er medarbejdere, der kan komme i en særlig sårbar situation, hvor risikoen for en fyring er større end normalt.

- Vi ser desværre flere sager som denne. Men vi gør, hvad vi kan, for at arbejdsgiverne kender til de hensyn, de skal tage til for eksempel medarbejdere, der er på barsel. Følger arbejdsgiveren ikke lovgivningen, bakker vi konsekvent vores medlemmer op og sikrer, at de får en passende godtgørelse, siger Jens Dam, der er forhandlingschef i Uddannelsesforbundet.

Efter at hun havde talt med forbundet og sin søster, der er jurist, blev hun overbevist om, at behandlingen af hende havde været så unfair, at hun skulle køre en sag mod AOF Randers.

I august 2017 – mens hun stadig arbejdede på skolen i opsigelsesperioden – indsendte Uddannelsesforbundet en klage til Ligebehandlingsnævnet. Her kunne Uddannelsesforbundet fremlægge et dokument, hvoraf det fremgik, at beslutningen om, at hun skulle fyres, allerede blev truffet i april. Hun var ellers først vendt tilbage på arbejde i maj.

Sanne Dahl fortsatte med at passe sit arbejde i de seks måneder, som hendes opsigelse varede. Men hun blev gradvist frosset ude af ledelsen, og kollegerne turde ikke tale med hende af frygt for ledelsens reaktion.

Hele to lovovertrædelser

Knap et år, efter at hun havde klaget, traf Ligebehandlingsnævnet sin afgørelse. Afskedigelsen af hende var i strid med hele to særskilte love – både forskelsbehandlings- og ligebehandlingsloven. Skolen blev pålagt at betale en godtgørelse svarende til 12 måneders løn til Sanne Dahl.

AOF Randers valgte imidlertid at anke sagen til domstolene, hvor den er berammet til at køre til sommer. En beslutning, som vejer tungt over hende.

- Jeg har dage, hvor jeg tænker: ”Kan jeg blive ved med det her?” Men jeg kæmper videre, fordi jeg synes, at ret skal være ret. AOF står for Arbejdernes Oplysningsforbund. Skolen er så tæt forbundet med fagbevægelsen, at den bør udvise en ekstra høj grad af integritet over for sine medarbejdere, påpeger Sanne Dahl.

Hun er også vred over, at skolens ledelse ikke har givet hende en god forklaring på, hvorfor pilen pegede på netop hende.

- Jeg troede ikke, at jeg stod i farezonen. Jeg havde nedsat arbejdstid, men jeg klarede de samme opgaver som mine kolleger. Jeg havde to-tredjedel af lønnen med mig, fordi jeg var ansat i et fleksjob. Så jeg var relativt billig at have ansat. Alligevel var min afskedigelse begrundet i skolens dårlige økonomi. De burde være ærlige, fastslår Sanne Dahl.

AOF Randers’ ledelse har ikke ønsket at kommentere sagen med henvisning til, at den er appelleret til domstolene.

Uddannelsesforbundet: God grund til love

Uddannelsesforbundet påpeger, at der er god grund til, at der gælder særlige love, som skal beskytte medarbejdere på barsel og i fleksjob. Årsagen er ifølge forbundet, at det er medarbejdere, der kan komme i en særlig sårbar situation, hvor risikoen for en fyring er større end normalt.

- Vi ser desværre flere sager som denne. Men vi gør, hvad vi kan, for at arbejdsgiverne kender til de hensyn, de skal tage til for eksempel medarbejdere, der er på barsel. Følger arbejdsgiveren ikke lovgivningen, bakker vi konsekvent vores medlemmer op og sikrer, at de får en passende godtgørelse, siger Jens Dam, der er forhandlingschef i Uddannelsesforbundet.