Nyt udspil til kvalitet på danskuddannelserne

Uddannelsesforbundet vil gerne hjælpe de kommuner, der er usikre på, hvad kvalitet er, når de skal vælge udbyder af danskuddannelse. Derfor har forbundet udarbejdet nogle kvalitetsparametre, som kommunerne kan lade sig inspirere af til deres udbudsmateriale.

Uddannelsesforbundet vil have bremset den negative udvikling, hvor kommunerne kun går efter det billigste bud, når de skal vælge udbyder af danskuddannelsen. Hvis det sker, fordi man i kommunerne ikke ved, hvordan man skal sikre sig kvalitet på det ofte meget komplicerede undervisningsområde, ønsker forbundet at give dem et bedre redskab.

- Vi ønsker at stoppe udliciteringen. Og vi ønsker en fast takst på finansloven for danskuddannelserne, som for alle andre uddannelser i Danmark, så kursisterne kan forvente samme kvalitet og samme niveau i hele landet og ikke skal være afhængig af, hvilken kommune, de er landet i. Men indtil vi når hertil, vil vi slås for, at det i mindre grad er prisen, men især kvaliteten, der indgår som et vægtigt parameter, når kommunerne skal vælge, hvem der skal løfte opgaven, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet:

- Derfor har vi opstillet nogle parametre, der er afgørende for kvaliteten, og som kommunerne kan bruge, når de skal vælge udbyder.

Der findes to steder i et udbudsmateriale, hvor kommunerne kan definere deres ønsker til den fremtidige kvalitet i en ydelse.

  1. Kommunen opstiller en række minimumskrav, som en kommende leverandør SKAL opfylde. Hvis ikke en virksomhed vil eller kan leve op til det, vil et bud ikke komme i betragtning.
  2. Kommunen kan derudover have nogle særlige ønsker, hvor man beder de bydende om at beskrive med hvilken kvalitet, de vil kunne opfylde ønskerne. Det er besvarelsen af disse ønsker, der underlægges en ’scoring’ og vurderes sammen med prisen. Uddannelsesforbundet anbefaler i øvrigt, at kommunen får fagpersoner med – dels i udarbejdelse af udbudsmaterialet, dels i bedømmelsesudvalget.

 

* Optagelse: Leverandøren skal indplacere kursisterne på den danskuddannelse, hvor udbyttet er størst. Hvis der er tvivl, skal udbyderen vælge den højest mulige uddannelse. Kursisterne skal have ret til at gå på modulet, indtil de kan bestå, og skal ikke underlægges et maksimalt antal uger. Flytning til en lavere danskuddannelse kan kun ske ved beslutning fra kommunen.

Begrundelse: I sin nuværende form belønner modultakstsystemet leverandøren for at få kursister hurtigt gennem modulerne. Ved at indplacere kursisterne på en lavere uddannelse end nødvendigt eller ved at fastsætte en maksimumstid for et modul, kan leverandøren hurtigere få modultaksterne udbetalt.

* Timetal: I-kursister tilbydes 15 ugentlige lærerstyrede timer, der dog kan nedsættes, hvis kommunen vurderer det. S-kursister tilbydes også 15 ugentlige lærerstyrede timer, men leverandøren kan tilbyde et lavere timetal til kursister, der ønsker dette. Undervisning tilbydes i det antal uger, den enkelte har behov for for at kunne bestå modulet.

Begrundelse: Lærerstyrede timer skal ses i modsætning til selvstudietimer eller lærerstøttede ”værkstedstimer”, hvor kursisterne arbejder individuelt ved computere og med en enkelt lærer til to eller tre hold på samme tid. Punktet skal ses sammen med forslaget til øvrige kvalitetskrav.

Uddannelsesforbundet har nedenstående forslag til øvrige krav:

* Indhold: Der bør primært arbejdes med emner, der kan beskrives præcist (databaseret), så scoringen ikke blot bliver en evaluering af en ”uforpligtende fristil”. En mere databaseret og præcis måling vil gøre det nemmere for kommunen i det løbende tilsyn med sprogcentret.

* Udvikling: Hvor meget tid vil der i gennemsnit blive sat af til undervisernes efteruddannelse?

Begrundelse: Selv en meget erfaren lærerstab har brug for løbende udvikling på det meget omskiftelige område.

* Holdstørrelser: Der skal angives de holdstørrelser (fordelt på danskuddannelser og moduler i det omfang, der er variationer mellem disse), som leverandøren vil anvende. Kommunen skal angive, om der skal være tale om brutto-holdstørrelser (kursister opført på holdlisten) eller nettoholdstørrelser (normalt fremmødte antal kursister).

Begrundelse: Det kan betyde meget for kvaliteten, at der er plads til den enkelte kursist på netop dette område.

* Vejledning: Hvor meget tid vil leverandøren afsætte (pr. kursist eller hold) til ressourcepersoner til at forestå vejledning af kursisterne i forhold til deres faglige progression?

* Undervisernes kvalifikationer: Udgangspunktet skal være leverandørens nuværende medarbejdersammensætning ved den samlede aktivitet ved tidspunktet for tilbudsafgivelse. Det skal garanteres, at lærerkvalifikationer ikke vil afgive væsentligt i nedadgående retning.

Begrundelse: De lærere, der er ansat inden for særlige felter, viser behovet for specialistfunktionerne. Og uddannelsen af lærerne i dansk som andetsprog – DAV – er netop sket i en anerkendelse af, hvor kompliceret et undervisningsområde, der er tale om. Dels kan kursisterne være analfabeter, dels traumatiserede flygtninge, som har svært ved at lære. Derfor er der brug for de kompetencer, som den erfarne lærerstab har.

Et eksempel

I udbudsmaterialet, som blev brugt, da Frederiksberg, Gentofte, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gladsaxe, skulle konkurrenceudsætte danskuddannelsen, blev der blandt andet fokuseret på krav til lærerkvalifikationer. Her har man taget udgangspunkt i den nuværende medarbejdersammensætning. Og andre kommuner kan på samme måde lave en lignende opgørelse: 

* det procentvise antal af de nuværende undervisere, der har bestået uddannelsen DAV

* det procentvise antal undervisere, der er optaget på uddannelsen i dansk som andetsprog

* det procentvise antal undervisere, der er godkendt af en skoleansvarlig myndighed, som lærer ved dansk som andetsprog for voksne indvandrer før 1. august 1998 (det vil sige før kravet om DAV-eksamen for underviserne)

* undervisernes gennemsnitlige anciennitet inden for undervisningsområdet – opgjort i måneder

* antal undervisere med erfaring inden for specialundervisning i dansk til ordblinde udlændinge – når det er relevant i kommunen

* antal undervisere med erfaring inden for specialundervisning i dansk til traumatiserede udlændinge

* antal undervisere med erfaring i undervisning af kursister på danskuddannelse 1, DU1. Det vil sige kursister, som ikke kan læse og skrive på deres modersmål, samt latinske analfabeter, som ikke behersker et europæisk skriftsystem.

Danskuddannelserne kan som det eneste undervisningsområde på det niveau konkurrenceudsættes. Og forskellige regeringer har da også opfordret kommunerne til i højere grad at udlicitere. Det har ført til en nedadgående prisspiral de seneste 10 år og resulteret i stadig større hold, færre lektioner, mere konceptundervisning og stadig mere "teaching to the test. Kort sagt en dårligere kvalitet. Oveni kommer, at flere af de helt store kommuner nu er begyndt at fravælge at bruge loven om virksomhedsoverdragelse, når de sætter danskuddannelsen i udbud. Det skete i København sidste år, og er netop også vedtaget at skulle ske i Aarhus. Det betyder, at en udbyder kan give et tilbud, hvor de erfarne lærerkræfter er valgt fra og ikke skal ”overdrages” med deres anciennitet og viden. I stedet kan man vælge at sætte prisen efter nye og uerfarne, men billigere lærere på den komplicerede opgave, det er at undervise voksne indvandrere og flygtninge.

- Vi går ind i de forkellige udbudssituationer og tager kampen for at få kommunerne til at indskrive virksomhedsoverdragelse i deres udbudsbetingelser. For det kan ikke være rigtigt, at det er medarbejderne, der med forringelser af deres vilkår skal betale for, at kommunerne kan gøre et område billigere, siger Hanne Pontoppidan om denne kvalitetsudhuling. Men hun understreger, at det ikke bare er lærernes vilkår, der bliver forringet ved tabet af kompetente og erfarne lærere. Det her hele kvaliteten på området.

- Danskuddannelserne skal føre til borgere med et bredt og nuanceret dansk. Vi skal ikke bare have nye danskere, der kan bestå modultestene, og derfor er kvalitetsdiskussionen så vigtig, siger hun.

Læs om udlicitering og kvalitet i næste nummer af Uddannelsesbladet

Flere artikler

Sådan benchmarker Vive uddannelserne på kvalitet

Det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd – Vive – følger i efteråret op på den benchmark-rapport om danskuddannelserne, der kom i 2016 fra det daværende Kora. Her bruger man følgende kvalitetsparametre, når man sammenligner, hvordan de enkelte sprogcentre klarer sig i forhold til hinanden.

* Gennemsnitligt antal gennemførte moduler inden for en femårig periode

* Andel kursister på danskuddannelserne, der består prøven, forbundet med deres indplacering på uddannelsen inden for en femårig periode

* Karaktergennemsnit for de kursister, der består prøven, forbundet med deres indplacering i uddannelsen inden for en femårig periode

* Gennemsnitlig tid fra påbegyndelse til gennemførelse af et modul

* Gennemsnitlig tid fra henvisningsdatoen til beskæftigelse (af minimum seks måneders varighed) eller påbegyndelse af erhvervskompetencegivende uddannelse.