Fuldstændig forrykt, at regeringen bliver ved at spare på en sektor, som i forvejen er i knæ. Kontant udmelding fra Uddannelsesforbundets formand til det finanslovsforslag, regeringen fremlagde torsdag.
- I sparer og spinner, uddannelseskvaliteten forsvinder.
Sådan lød en af kommentarerne på det sociale medie Twitter umiddelbart efter, at regeringen den 30. august fremlagde sit forslag til, hvordan rigets finanser skal fordeles i 2019.
Og det opsummerer meget godt, hvad der er i vente for uddannelsessektoren, hvis regeringens finanslovsforslag bliver vedtaget, vurderer Uddannelsesforbundet.
For selv om det af regeringen er blevet fremlagt som om, at de ”dropper omprioriteringsbidraget”, altså den årlige to-procents besparelse, som hele uddannelsessektoren har været pålagt siden 2015, så er sagen faktisk den, at omprioriteringsbidraget består i sin oprindelige form videre frem, og på den måde afviger man ikke fra det, der hele tiden har været planen med omprioriteringsbidraget.
Summa summarum: Uddannelsessektoren skal, ligesom resten af den offentlige sektor, stadig aflevere to procent af deres budget – hvert år.
Hanne Pontoppidan kaldet det et ”svigt af dimensioner” at beholde omprioriteringsbidraget.
“Vi er dybt skuffede over, at omprioriteringsbidraget bliver fastholdt, og at vi skal vente til 2022, før der kommer penge tilbage til sektoren. Det er en hån, når vi ser på, hvordan det går på skolerne. Det nytter ikke at kaste redningsvesten, når den nødlidende er druknet.ˮ
Når regeringen alligevel fremlagde finanslovsforslaget på en måde, så det lød som om, de dropper omprioriteringsbidraget, skyldes det, at man i 2022 vil tilbageføre, hvad der svarer til et års besparelser. Dog er det uvist, hvordan pengene bliver fordelt indenfor uddannelsesområdets institutioner.
Hanne Pontoppidan er mildest talt ikke imponeret:
- Vi er dybt skuffede over, at omprioriteringsbidraget bliver fastholdt, og at vi skal vente til 2022, før der kommer penge tilbage til sektoren. Det er en hån, når vi ser på, hvordan det går på skolerne. Det nytter ikke at kaste redningsvesten, når den nødlidende allerede er druknet.
På det hårdt trængte erhvervsuddannelsesområde har regeringen dog foreslået en økonomisk håndsrækning i form af en såkaldt reserve på 600 millioner kroner i perioden 2019-2022, hvor en endnu ukendt del skal gå til erhvervsuddannelserne.
Men ved at beholde det føromtalte omprioriteringsbidrag, fastholder regeringen det økonomiske kaos, der er for at drive skoler.
“Selv hvis erhvervsskolerne fik samtlige af de 600 millioner, ville de stadigt være hårdt økonomisk pressede, og det vil på ingen måde række til et kvalitetsløft.ˮ
- Det er fint, at regeringen vil afsætte nogle penge til erhvervsuddannelserne på finansloven for 2019. Men spørgsmålet er, om det er nok. Jeg tvivler. Man kunne gætte på, at vi endnu engang ser en pulje, der blot kompenserer for de besparelser, regeringen samtidig fastholder, siger formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan.
- Selv hvis erhvervsskolerne fik samtlige af de 600 millioner, der er afsat i reserven, ville de stadigt være hårdt økonomisk pressede, og det vil på ingen måde række til et kvalitetsløft.
Uddannelsesforbundet har op til finanslovsforslaget arbejdet hårdt for at gøre regeringen og partiernes politiske ordførere bevidste om, hvilke forslag, forbundet har, som ville sikre, at finanslovsforslaget ville give uddannelserne bedre rammer.
LÆS MERE: Uddannelsesforbundets forslag til finansloven
I aftalen om FGU vedtog politikerne, at de kommende FGU-skoler skal levere et sundt måltid mad hver dag. Men der fulgte ingen penge med til opgaven. Uddannelsesforbundet har i sine forslag derfor påpeget behovet for at afsætte penge til at dække kostkravet. Det forslag honorerede finanslovsforslaget ikke.
- Det er en ommer. Sørger man ikke for at afsætte dét, som måltidet vil koste – cirka 70 mio. kroner om året – tvinger man skolerne til at tage pengene fra noget andet. Dermed risikerer man, at de går på kompromis med kvaliteten, stik imod de politiske ambitioner, lyder det fra Hanne Pontoppidan.
Arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) har gennem en årrække været ramt af vigende efterspørgsel fra virksomhederne, samtidig med at de bliver hårdt presset af besparelser og stadigt lavere takster.
Selv om der som led i sidste års trepartsaftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter blev aftalt, at taksterne derfor skal hæves, og man indførte en kvalitetspulje, er både takstforhøjelser og puljemidler midlertidige og løber kun i fire år.
Men der er brug for permanente løsninger, ikke økonomiske lappeløsninger, mener Uddannelsesforbundet, som igen og igen har understreget vigtigheden af, at taksterne på finansloven forhøjes permanent til det niveau, der svarer til de egentlige udgifter.
Det har regeringen i sit finanslovsudspil desværre valgt ikke at prioritere.
- Regeringen skyder sig selv i foden, når den ikke sikrer AMU en økonomisk ramme, der gør det muligt at langtidsplanlægge. Vores konkurrenceevne er helt afhængig af, at AMU-udbyderne kan foretage de nødvendige investeringer og dermed tilbyde relevante efter- og videreuddannelser, så det er vanvittigt kortsigtet ikke at sikre AMU, siger Uddannelsesforbundets formand.