Det er godt og tiltrængt, at regeringen tilgodeser erhvervsskolerne med en økonomisk saltvandsindsprøjtning. Men med fastholdelsen af omprioriteringsbidraget til 2022 er det meget tvivlsom, at det er nok til at holde hånden under erhvervsskolerne, advarer Uddannelsesforbundet.
Regeringen har kastet en økonomisk redningskrans ud til erhvervsskolerne i form af en såkaldt reserve på 600 millioner kroner i perioden 2019-2022, hvoraf en endnu ukendt del skal gå til erhvervsuddannelserne. Men ved at fastholde det såkaldte omprioriteringsbidrag frem til 2022 fastholder regeringen det økonomiske kaos, der er for at drive erhvervsskoler.
Sådan lyder meldingen fra Uddannelsesforbundet, efter at regeringen torsdag fremlagde sit finanslovsforslag for 2019.
- Det er fint, at regeringen vil afsætte nogle penge til erhvervsuddannelserne på finansloven for 2019. Men spørgsmålet er, om det er nok. Det tvivler jeg på. Det ser ud til, at vi endnu engang ser en pulje, der blot kompenserer for de besparelser, regeringen samtidig fastholder, siger formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan.
Uddannelsesforbundets formand henviser til, at omprioriteringsbidraget betyder, at uddannelsessektoren skal spare to procent årligt. For erhvervsskolerne betyder det, at de i 2019 skal spare over 800 millioner kroner sammenlignet med 2015.
I tillæg til besparelserne fra omprioriteringsbidraget kommer, at erhvervsskolerne er blevet ramt af en markant tilbagegang i antallet af elever, som i sig selv har betydet, at de i dag har omkring en milliard kroner mindre at drive skole for sammenlignet med i 2015.
- Erhvervsskolerne står med fastholdelsen af omprioriteringsbidraget til at skulle spare 1,2 milliarder kroner i 2021 i forhold til, hvad de havde i 2015. Dertil kommer altså faldet i antallet af elever. Så reelt er der langt igen, før vi kan tale om tilstrækkelig finansiering af området. Og derfor er det et svigt af dimensioner, at man bliver ved med at fastholde omprioriteringsbidraget, fastslår Hanne Pontoppidan.
Hun stiller sig samtidig kritisk over for, om reserven er stort nok til at løfte kvaliteten af undervisningerne på erhvervsskolerne og påpeger, at der ikke vil være klarhed over, hvordan pengene konkret udmøntes før i september.
Udspillet skal først og fremmest sikre bedre rammevilkår for erhvervsuddannelserne og bedre vejledning, lød det fåmælt fra finansminister Kristian Jensen (V) på pressemødet, hvor finanslovsforslaget blev fremlagt.
- Spørgsmålet er, hvor meget af den del af de 600 millioner kroner, der går til erhvervsskolerne, reelt vil gå til et løft af kvaliteten af undervisningen, siger Hanne Pontoppidan.