Medier og arbejdsmarkedsforskere har påsken igennem udtalt sig, som om det næsten er en formalitet at få landet et overenskomstforlig. Men i praksis forhandles der stadig på livets løs i Forligsinstitutionen om at finde en løsning, der tilfredsstiller de offentligt ansatte, og konflikten kan fortsat bryde ud med kort varsel.

- Udsættelsen betyder ikke, at konflikten ikke kommer, og at de medlemmer, der er udtaget til strejke, ikke stadig er de samme. Det betyder alene, at forligsmanden har vurderet, at der muligvis vil kunne findes en løsning mellem parterne med lidt bedre tid. Om det sker eller ej, må tiden vise. Vi håber det, men det forudsætter, at arbejdsgiverne faktisk flytter sig meget langt i forligsinstitutionen, siger Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, i en mail til de konfliktomfattede medlemmer. 

Det betyder, at der er tre scenarier for de næste uger. Forligsmanden kan vælge at udsætte konflikten i yderligere to uger, hun kan smide håndklædet i ringen, så konflikten kan komme med kort varsel, eller hun kan lande et fælles forslag, som formentlig sendes til afstemning hos alle de offentligt ansatte. Derfor er det fortsat meget vigtigt hele tiden at holde sig orienteret og ikke mindst bakke op.

  1. Forligsmanden kan vælge at udsætte konflikten i yderligere to uger, når den nuværende periode for udsættelse udløber (den 22. april for de strejkeomfattede og den 28. april for de lockoutede). Det sker, hvis hun stadig øjner en mulighed for at komme med en løsning, som parterne kan forliges om. Om udsættelsen ”harmoniseres”, så der bliver tale om en fælles dato for både strejkende og lockoutede, er ikke meldt ud.
  2. Mette Christensen kan også vælge at smide håndklædet i ringen, før udsættelsesperioden løber ud. Det kan hun gøre med fem dages varsel, hvis hun ikke kan få øje på en løsning. Det betyder, at konflikten kan træde i kraft på femtedagen efter den dag, hvor hun opgiver. Hvis det for eksempel sker en fredag, træder konflikten altså i kraft onsdag – altså med kort varsel.
  3. Eller hun kan komme med et løsningsforslag, der højst sandsynligt vil gælde for alle de cirka 800.000 offentligt ansatte i kommuner, regioner og stat. Det sker, hvis hun vurderer, at hun kan lave et mæglingsforslag, og at parterne ikke sætter sig imod det. Gør hun det, vil det formentlig være et samlet resultat, der sendes til afstemning hos alle på det offentlige område.

 Hanne Pontoppidan tør ikke som medier og arbejdsmarkedsforskere spå om, hvor det hele lander, men hun henviser til, at det tætte sammenhold mellem alle organisationerne på det offentlige område presser arbejdsgiverne, og at meningsmåling efter meningsmåling viser massiv opbakning fra hele befolkningen til de offentligt ansatte:

- Derfor er der stadig håb om resultater, siger hun, men henviser til kampagnen #enløsningforalle, der nu for alvor ruller løs i medierne. Den er – som navnet siger – et signal om, at det er vigtigt, at de offentligt ansatte står sammen. Og, som lederen af forhandlingsenheden i Uddannelsesforbundet, Jens Dam, siger:

- Det er jo alle de offentligt ansatte lige fra overlæger over pedeller, kirketjener og præst, der skal findes en løsning for.

Det kæmper vi stadig for

  • at vi som offentligt ansatte har samme lønudvikling som på det private arbejdsmarked

  • at vi får en aftale om vores arbejdstid og ikke skal fortsætte med regler, som ensidigt er fastsat af Folketinget i 2013

  • at arbejdsgiverne ikke forringer vilkår for andre grupper, for eksempel om betalt frokostpause og seniorordninger