Endnu en lang dag i Forligsinstitutionen

I går onsdag blev forhandlingerne i Forligsinstitutionen efter nogle dages pause genoptaget på det kommunale område. I dag torsdag forhandles der om de regionale områder, lørdag er det de statslige områders tur, og søndag er der igen forhandlinger med KL.

Parterne på hvert område var indkaldt til forhandlinger om mulighederne for en samlet aftale set i lyset af, at perioden, hvor konflikten er udsat, snart udløber. Dermed signalerer forligsmanden meget klart, at nu er vi ved at nå til vejs ende, og nu er det med at komme med de nødvendige indrømmelser, hvis hun skal foretage endnu en udsættelse for at forlige parterne. Hvad der er sagt og givet, er belagt med tavshedspligt, så det kommer vi ikke nærmere.

Vi vil ikke have et sekunda-arbejdsmarked

Forhandlingerne i går tog som ventet hele dagen og sluttede først 00.30 - desværre uden der kom hvid røg op. Nu må vi se, om der kommer gennembrud på et af de to andre områder. Det begynder at spidse alvorligt til, hvis der skal findes en løsning, og en konflikt skal undgås.

Der er ingen tvivl om, at en forhandlet løsning er ønskværdig. Men det kan jo blive for sølle. Vi vil ikke acceptere, at det offentlige arbejdsmarked langsomt, men sikkert reduceres til et sekunda-arbejdsmarked, der sakker agterud både lønmæssigt og i forhold til øvrige vilkår. Og hvis vi ikke kan forhandle os til resultater, der er ligeværdige med de private - ja, så må konflikten komme. Og der er det fantastisk at se en samlet offentlig sektor, der er helt bevidst om sammenholdets betydning. Og en opbakning fra den private sektor, som vokser dag for dag.

Fine manifestationer 10. april

Jeg synes, vi fik vores centrale forhandlere sendt rigtig godt afsted med nogle meget fine manifestationer tirsdag eftermiddag den 10. april. Der var demonstrationer flere steder i landet. Og i København, hvor jeg holdt en af talerne, var der et imponerende fremmøde og en gejst uden lige. Vi var der på tværs af faggrupper, og alle vidste, at vi står i det her sammen - og at vi står sammen! Jeg har hørt fra flere af de andre demonstrationer, at stemningen og sammenholdet også her var helt i top. Vi ved, det er tilfældet blandt organisationernes formænd, men hvor er det godt også at få udmejslet, at det gennemsyrer alle led i organisationerne. Og det er et supervigtigt signal til arbejdsgiverne her i slutfasen af forhandlingsforløbet.

Forskellige mulige scenarier

Nu må vi vente og se, hvad de næste dage byder. I min optik er der følgende mulige fremtidige scenarier:

1. Forlig, som efterfølgende stemmes hjem af medlemmerne - konflikten afblæses.
2. Forlig, som forkastes af medlemmerne - konflikt.
3. Forligsmanden udsætter endnu to uger til yderligere forhandlinger i Forligsinstitutionen - strejken kan træde i kraft 6. maj, lockouten den 12. maj.
4. Forligsmanden vælger ikke at udsætte yderligere, men kan heller ikke finde en løsning - strejken træder i kraft 22. april, lockouten 28. april.
5. Forligsmanden giver op - både strejke og lockout træder i kraft på 5. dagen, efter at hun konstaterer et sammenbrud.

I løbet af nogle få dage kan vi strege mindst en af mulighederne fra listen.

Såfremt konflikten bryder ud, forventer jeg, der kommer et lovindgreb, som afslutter konflikten og fastlægger vilkårene for den kommende periode. Sådan plejer det at være - både ved konflikter på det offentlige og private arbejdsmarked. Hvor hurtigt et sådant lovindgreb kommer, afhænger af, hvor hurtigt regeringen finder det passende og hvor hurtigt, den kan finde flertal i Folketinget til indgrebet og ikke mindst til indholdet.

Arbejder for en forhandlet løsning

I Uddannelsesforbundet arbejder vi benhårdt for en forhandlet løsning, samtidig med at vi gør klar til konflikt. Når vi sover, så gør vi det med støvlerne på i forhold til alle tænkelige scenarier ;-)