Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, blogger om overenskomstforhandlingerne på de offentlige områder.
Der forhandles og forhandles... og forhandles. Vi har flere gange forventet, at nu måtte det være sidste runde, der var ringet ind til, og hver gang er vi blevet overraskede. I dag mandag er nye møder på statens område. Tirsdag på det kommunale.
Vi kan, som I ved, ikke sige noget om, hvad der foregår inde i Forligsinstitutionen, men der arbejdes. Og det arbejde fortsætter i dag mandag, selv om mange - jeg selv inklusiv - havde troet, weekenden ville være knald eller fald - forlig eller forlis.
Mens forhandlerne fredag, lørdag og søndag sad inde bag de sydvendte vinduer i Forligsinstitutionen og i bogstaveligste forstand storsvedte, så stod der mennesker fra alle brancher udenfor og gav deres massive opbakning til lønmodtagernes forhandlere. Der var blandt andet præster og gravere, DJØF’ere og HK’ere, jordemødre, sosu’er, sygeplejersker, pædagoger og undervisere, men også mange privatansatte. Der var en imponerende faneborg med både faner fra “os selv”, men også fra en række 3F-klubber. Og fredag midt på aftenen ankom et fakkeloptog med 1.000 deltagere. Ja, selv i nattetimerne var der folk, der støttede op foran Forligsinstitutionen. Det har været fantastisk imponerende at opleve, og det giver forhandlerne et enormt energi-boost at få den oplevelse hver morgen, når de møder ind til forhandlinger, og i løbet af dagen, når de er på udgang i ledige stunder. Det gør virkelig en forskel!
Der bliver også set TV indenfor i Forligsinstitutionen i pauserne. Med en vis undren og hovedrysten kan man følge dagens røverhistorier fra medierne; men man kan også følge aktioner rundt i landet og dagens meningsmålinger. Også her tankes der energi!
Derfor vil jeg kvittere for den store opbakning. Den giver energi på vores side af bordet, den gør indtryk på den anden side, og den er i sig selv med til at styrke sammenholdet.
Keep it coming