Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg har nu fået fortalt meget klart og tydeligt, hvorfor Uddannelsesforbundet er så bekymret for den kommende brugerbetaling på danskundervisning for voksne sprogkursister. Formand Hanne Pontoppidan havde foretræde for udvalget i sidste uge, hvor hun forklarede pointerne i den undersøgelse, som Uddannelsesforbundet har foretaget af konsekvenserne af en brugerbetaling fra 1. juli:
- Jeg understregede over for udvalget, at der i gruppen af udenlandske arbejdstagere er en stor del med lavt betalte job, eksempelvis i landbruget, gartnerier og på hoteller. Den aftalte deltagerbetaling på 12.000 kroner vil afholde mange fra at tilmelde sig danskuddannelserne, siger Hanne Pontoppidan.
Foretrædet skyldes den skatteaftale om skattelettelser til danskerne, som regeringen og Dansk Folkeparti vedtog i begyndelsen af februar. Den betyder, at de såkaldte S-kursister fra sommer selv skal betale i alt 12.000 kroner for at lære dansk. I en rundspørge, som Uddannelsesforbundet har foretaget på 11 sprogcentre, svarer omkring 70 procent af de 1.300 S-kursister, at de ikke har råd til at betale selv. Det er stærkt bekymrende, mener Uddannelsesforbundet, for samtidig planlægger cirka 80 procent af dem at blive i Danmark, og herudover svarer i øvrigt omkring en tredjedel, at de har børn.
En dyr ”besparelse” for samfundet
- Undersøgelsen bekræfter vores formodninger om, at en stor del af gruppen af udlændinge vil blive i landet, og derfor er det helt uholdbart, at de ikke lærer dansk. Vi burde have lært lektien i forbindelse med gæstearbejderne fra 1970erne, og vi behøver ikke gentage det. På den lange bane bliver denne nu og her-besparelse meget dyr for samfundet, siger Uddannelsesforbundets formand.
- Jeg forklarede netop udvalget, at lovforslaget rummer en stor risiko for, at mange ikke lærer dansk. Derfor får de problemer i forhold til både job og integrationen, siger Hanne Pontoppidan.
Hun henviser til undersøgelser, der viser, at udlændinge oftere er involveret i arbejdsskader, at manglende danskkundskaber går ud over arbejdsmiljøet på arbejdspladserne, og at manglende danskkundskaber går ud over børnenes skolegang, fordi det blandt andet gør et tæt skole-hjemsamarbejde rigtigt svært:
- Derfor vil forslaget få store konsekvenser både nu og her på arbejdsmarkedet og på sigt i forhold til integrationen.
Spørgsmål til ministeren
Tilsyneladende er folketingsmedlem fra SF, Holger K. Nielsen, meget enig i pointerne fra Hanne Pontoppidan. Han har i hvert fald efterfølgende stillet et skriftligt paragraf 20-spørgsmål til integrationsminister Inger Støjberg. Her spørger han direkte, om ministeren mener, ”at den foreslåede brugerbetaling på danskuddannelse i ”Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger” vil være befordrende for, at flere udlændinge lærer dansk og bidrager til det danske arbejdsmarked”.
Det bliver hermed op til Inger Støjberg at forklare, hvordan brugerbetalingen, der vil bidrage med 70 millioner kroner af de i alt syv milliarder kroner til skattelettelser, vil fremme integrationen.