Læs flere artikler fra Uddannelsesbladet
Undervisere af dansk som andetsprog er blandt de mest følelsesmæssige berørte på jobbet. I værste fald kan for høje følelsesmæssige belastninger føre til depression og langtidssygefravær.
Når flygtninge fortæller om deres krigstraumer, påvirker det følelserne hos de mennesker, der arbejder med dem. Undervisere af dansk som andetsprog er da også blandt de faggrupper, der oftest bliver følelsesmæssigt berørt af arbejdet. Det viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
- De har kontakt til mennesker, som har nogle vanskelig ting med i bagagen. Der rejser underviser med på de rutsjebaneture, som eleverne har, forklarer Thomas Clausen, seniorforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Han vurderer, at den gruppe af lærere ofte oplever deres arbejde som meget meningsfyldt, men påpeger at høje negative følelsesmæssige belastninger kan medføre en øget risiko for behandling med antidepressiv medicin og langtidssygefravær.
- Man kan jo ikke pille følelserne ud af sådan et job. Så der er det vigtigt, at man har nogle kolleger, som man kan snakke med, hvis man har været ude for noget, man synes er hårdt. Man kan snakke om, hvad der skete, og hvad man kunne have gjort anderledes, råder Thomas Clausen.
Fakta: Følelsesmæssige belastninger på jobbet
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Fakta: Risici ved følelsesmæssige belastninger
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø