I dag er det primært på gymnasieskolerne, at der i formålsparagrafferne står, at eleverne skal opnå dannelse. Men sådan er det ikke meget længere, hvis det står til undervisningsministeren.

I et interview i det kommende nummer af Uddannelsesbladet giver hun udtryk for, at dannelse også bør indtænkes i den Forberedende Grunduddannelse (FGU), som er en ny uddannelsesform, der er ved at blive forhandlet på Christiansborg.

FGU’en ventes at blive en sammenlægning af en række eksisterende tilbud, der har til opgave at gøre unge uddannelsesparate. Til de tilbud hører blandt andet produktionsskolerne og VUC’erne.

- Det er rigtig vigtigt, at den Forberedende Grunduddannelse også indtænkes i forhold til at gøre unge mennesker parate til at kunne klare sig selv i samfundet og få indsigt i, hvad forudsætningerne for vores samfund er, siger undervisningsminister Merete Riisager (LA) til det nummer af Uddannelsesbladet, der kommer på gaden 8. oktober.

Tidligere på året satte hun gang i en debat om, hvad dannelse bør være, og i Uddannelsesbladet annoncerer hun, at man skal forvente politiske initiativer, der skal spille ind i den debat, fra hendes side.

Riisager: Dannelse handler om respekt og demokratisering

Hvad det konkret betyder for uddannelsesinstitutionerne, som ventes at blive lagt ind under FGU’en, vil hun dog ikke løfte sløret for.

- Det er klart, at den overordnede forventning og ramme er, at vi kommer til at styrke området for de forberedende grunduddannelser. Det er der en bred politisk interesse i. Men det er det, vi sidder og forhandler om lige nu. Så det kan jeg ikke sige mere om på nuværende tidspunkt, forklarer ministeren.

Hun vil dog gerne sætte ord på, hvad hun lægger i begrebet dannelse.

- Vi har i en årrække ikke taget uddannelsernes indhold og uddannelsernes rolle som ramme og samfundsinstitution seriøst nok. Det har gjort, at vi tager for let på uddannelserne, respekten for lærerne og det faglige indhold. Vi har simpelthen slækket på vores forventninger. Samtidig er vi i en tid, hvor der er nogle voldsomme kultursammenstød. Det betyder, at vi skal gøre os klart, hvem vi er, hvad vi synes, der er vigtigt at fortælle de kommende generation: Hvad ønsker vi at gøre dem begribeligt i forhold til, at de skal overtage samfundet og drive det demokrati, de har fået i arv, videre? Demokrati skal genopfindes af hver generation. Derfor er det vigtigt, at de unge har en solid viden om demokrati, forklarer Merete Riisager.

Uddannelsesforbundet: Dannelse er menneskeligt anliggende

Hos Uddannelsesforbundet hilser man udmeldingen fra Merete Riisager velkommen.

- Vi har været alt for fokuseret på at få de unge hurtigere igennem uddannelserne og nå et højere fagligt niveau på kortere tid. Og det har trængt dannelsesprocessen i baggrunden. Dannelse og faglighed bør være tæt koblet, og det er afgørende, at en FGU også kan være rammen om de unges dannelsesproces, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

For hende er dannelse ikke et bogligt eller håndværksfagligt anliggende, men et menneskeligt.

- De unge skal finde deres ståsted og kunne argumentere for det i det demokratiske samfund, de er borgere i. Dannelsesprocesserne bør indgå på både værkstederne og i de almene fag. Derved gives de unge også mulighed for at se værdien i begge fagligheder og for at sætte dem i spil i forhold til deres fremtidige uddannelse og job, argumenterer Hanne Pontoppidan.

Produktionsskolerne: Dannelse finder også sted ved høvlebænken

Også hos produktionsskolerne, der ventes at blive integreret i FGU’en, ser man gerne, at dannelse indtænkes i FGU’en. Her mener man, at dannelse ikke bør være forbeholdt eleverne på skolebænken, men også bør finde sted ved høvlebænken.

- Hvis vi tror, at dannelse er lig med at sidde på skolebænken og lytte og forstå, hvad andre har tænkt og udtrykt – så er dannelse forbeholdt de unge, der går den boglige vej. Men hvis man mener, at dannelse grundlæggende handler om at kunne indgå i og bidrage til et fællesskab, så betyder det, at man politisk må anerkende den dannelse, der er baseret på et praktisk udgangspunkt som ligeså rigtig og ligeså meget med til at skabe myndige medborgere, siger Gert Møller, forstander for Korsør Produktionshøjskole.

Ifølge ham kræver det dog, at der skabes værksteder, hvor de unge bliver en del af et arbejdsfællesskab: Der handler det nemlig om det, vi kan sammen, fremfor om det enkelte individ, understreger Gert Møller.

Ud over at være forstander er han næstformand i Produktionsskoleforeningen og har siddet i den ekspertgruppe, som har udarbejdet de anbefalinger, som danner grundlag for politikernes arbejde med FGU’en.