Læs en gennemgang og vurdering af de punkter i finanslovsforslaget for 2018, som vedrører Uddannelsesforbundets områder:
Sparekniven, som regeringen svinger over erhvervsuddannelserne i sit finanslovsforslag, er langt større end først antaget, viser beregninger.
Regeringen har store ambitioner for erhvervsuddannelserne. I hvert fald hvis man skal tro dens udmeldinger. Men der er langt fra ord til handling, når det gælder den finansiering, som målene om at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne kræver. Regeringen har nemlig fundet sparekniven frem. Og den er langt større end først antaget.
Det viser beregninger, som Uddannelsesforbundet har foretaget.
“Erhvervsuddannelserne skal spare, uden at en eneste opgave bliver pillet fraˮ
Alene det såkaldte omprioriteringsbidrag betyder, at der er blevet skåret af erhvervsuddannelsernes budgetter med to procent hvert år siden 2016. I 2018 vil institutionerne dermed have 360 mio. kr. mindre end i 2015, hvis regeringens finanslovsforslag går igennem.
Dertil skal imidlertid lægges den aktivitetsnedgang, der har været efter reformen af erhvervsuddannelserne fra 2014. Den medfører, at den samlede barbering af pengene til erhvervsuddannelserne ser ud til at løbe op i 1.165,8 mio. kr. i 2018 i forhold til 2015.
- Erhvervsuddannelserne skal spare, uden at en eneste opgave bliver pillet fra. Tværtimod er der med erhvervsuddannelsesreformen kommet en lang stribe nye opgaver og krav til, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.
Som eksempel nævner hun øget timetal, højere krav til lærernes efteruddannelse og tættere samarbejde mellem skolerne og praktiksteder.
- Det er jo dejligt, at politikerne har ambitioner for erhvervsuddannelserne. Men så skal de også betale for den vare, de efterspørger. Danmark står over for store udfordringer i form af mangel på faglært arbejdskraft i den nærmeste fremtid. Derfor er der behov for investeringer i erhvervsuddannelserne og ikke besparelser, påpeger Hanne Pontoppidan.
Nedskæringerne stemmer da heller ikke overens med regeringens ambitioner for området, påpeger forbundsformanden med henvisning til regeringens egne ord.
- Der er brug for at opruste kvaliteten af vores erhvervsuddannelser, og der er brug for at få flere til at vælge dem, for ellers kommer vi simpelthen til at mangle faglært arbejdskraft i årene, der kommer, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) 2. oktober 2013.
“Regeringen kan ikke på den ene side forlange øget kvalitet på erhvervsuddannelserne og på den anden side beskære skolernes budgetterˮ
Og så sent som 28. marts i år efterlyste undervisningsminister Merete Riisager (LA) øget kvalitet på erhvervsuddannelserne.
- Man kan ikke bare narre de unge med nogle glitrede brochurer. Der skal også være kvalitet i uddannelserne, lød det fra undervisningsministeren.
Hos Uddannelsesforbundet stiller man sig undrende over for uoverensstemmelsen mellem regeringens beskeder og faktiske prioriteringer.
- Regeringen siger et og gør noget andet. Den kan ikke på den ene side forlange øget kvalitet på erhvervsuddannelserne og på den anden side beskære skolernes budgetter, pointerer Hanne Pontoppidan.
- Den usikkerhed om økonomien, som regeringen skaber, kan i værste fald medføre store fyringsrunder på skolerne, og at man mister den kvalificerede lærere, der netop skulle være med til at indfri ambitionerne i reformen. Så indtil det lykkes at vende søgemønstret, bør der investeres i eksempelvis brobygning og mere attraktive uddannelser, fastslår Hanne Pontoppidan.