Da den daværende regering i 2014 vedtog en omfattende reform af erhvervsuddannelserne, var ambitioner, at mindst 25 procent skulle vælge en erhvervsuddannelse efter 9. eller 10. klasse i 2020.

I dag ligger andelen stadig under 20 procent. Og det finanslovsforslag, som regeringen netop har fremsat, tyder på, at den nuværende regering har opgivet ambitionen. Den har i al fald nedjusteret forventningerne til, hvor mange der er i gang med en erhvervsuddannelse i 2020 drastisk.

Forventer 7.300 færre

Hvor regeringens forventning sidste år lød, at der ville være knap 61.000 årselever i en erhvervsuddannelse og 4.160 i EUX i 2020, fremgår det af det netop præsenterede finanslovsforslag, at forventningerne nu lyder på knap 54.000 årselever i EUD og 3.900 i EUX i 2020.

Dermed har regeringen skåret forventningerne til antallet af elever med omkring 7.300 årselever på EUD og EUX, svarende til rundt regnet 12 procent.

- Hvis man skal være venlig, kan man sige, at nedjusteringen skyldes, at regeringen tilpasser sine forventninger til et mere realistisk niveau. Der var nemlig et drastisk fald i aktiviteten på erhvervsuddannelserne i 2014-2016, lige omkring det tidspunkt hvor reformen trådte i kraft, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.

- Men man kan omvendt også sige, at det er en falliterklæring af regeringen allerede nu at sænke sine ambition om at nå sine mål for en højere aktivitet i 2020. Vel at mærke en falliterklæring, der risikerer at blive en selvopfyldende profeti, påpeger hun videre.

Bør investere i stedet

I reformen hedder det ellers blandt andet, at det overordnede mål er, at der skal blive flere dygtige erhvervsuddannede med kvalifikationer, som lever op til virksomhedernes behov.

- Der bliver jo stadig behov for mere faglært arbejdskraft i fremtiden. Så i stedet for at sænke sine ambitioner bør regeringen investere målrettet i at få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne. I særdeleshed bør regeringen afsætte flere penge til at højne kvaliteten af erhvervsuddannelserne, understreger Hanne Pontoppidan.

Hun henviser til, at der i finanslovsforslaget for 2018 i stedet er lagt op til, at der igen skæres kraftigt i erhvervsuddannelsernes budgetter.