De sidste ugers forhandlinger om den nye forberedende grunduddannelse har endnu ikke ført til en aftale. Til gengæld er der i finanslovsforslaget afsat penge til implementeringen, og mens politikerne lægger arm om aftalen, benytter Uddannelsesforbundet enhver lejlighed til at kæmpe for de vigtigste fokuspunkter.
Regeringen forventer, at aftalen om den Forberedende GrundUddannelse (FGU) bliver vedtaget i løbet af efteråret, og i det finanslovsforslag for 2018, som blev præsenteret den 31. august, er der afsat 250 millioner kroner til udgifter i implementeringsfasen over de næste fire år.
Det glæder Hanne Pontoppidan, at der er afsat penge, men hun advarer om, at der skal yderligere handling til.
- Det er rigtigt set at reservere penge til en implementeringsfase allerede nu, selvom det ikke fremgår, hvordan de skal fordeles. Det er imidlertid et kæmpe problem, at der ikke i finansloven er afsat penge til at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud under produktionsskoler og VUC'er i overgangsperioden 2018 og 2019, vurderer hun.
- Vi har før set, at omfattende omstruktureringer, som etableringen af FGU’en er, kan føre til en brat nedgang i elevtallet. Dermed ryger hele det økonomiske grundlag for skolerne jo. Handler vi ikke nu, risikerer vi, at lærerne, der er hele grundlaget for, at uddannelsen kan blive en succes, søger væk eller bliver fyret, og at skolerne simpelthen bukker under, før FGU’en er klar til at slå dørene op, siger Hanne Pontoppidan.
Derfor anbefaler Uddannelsesforbundet, at der via finansloven sikres betaling til skolerne for et minimumsårselevtal svarende til aktiviteten i fjerde kvartal 2016 i årene 2018 og 2019.
Endnu er der ikke politisk enhed om, hvordan FGU’en skal skrues sammen, selv om der forhandles intenst.
Uddannelsesforbundet er i løbende kontakt med uddannelsesordførerne og andre aktører på og udenfor Christiansborg, og har i øjeblikket især fokus på at gøre politikerne opmærksomme på følgende ni punkter:
En statslig forankring af uddannelsen skal sikre, at unge i hele landet på tværs af kommunegrænser får et ensartet tilbud. Men det er ikke ligegyldig, hvilken statslig forankring det bliver. Der skal være statsligt selveje og det skal være offentlighedsloven, forvaltningsloven og ombudsmandens kompetence, der gælder. Det er nemlig vigtigt, at der er offentlighed omkring de dispositioner, skolen foretager sig.
De unge skal sikres et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag. Ellers oplever de unge at stå mellem valget om et anstændigt forsørgelsesgrundlag eller uddannelse.
Som udviklingen i søgningen til produktionsskolerne har været et eksempel på, har ydelsen betydning for, om de unge er motiverede for uddannelsen. 30 procent færre unge end sidste år har søgt ind på landets produktionsskoler, efter den markante nedsættelse af produktionsskoleydelsen, som blev vedtaget ved sidste finanslov. Der er ingen grund til at begå samme fejl ved FGU’en.
Hvis de unge har fravær, kan de blive trykket i lønnen. Og det betyder, at de unge, der af særlige (saglige) grunde har hyppigt fravær (for eksempel syge børn hos en enlig mor), reelt ikke får mulighed for at gennemføre uddannelsen, men af økonomiske grunde er nødt til at falde fra.
Det skal ikke være en fordel at vælge kontanthjælp frem for uddannelse.
En varighed på max to år er for ufleksibelt. Det er de unges behov og progression, der skal styre, hvor længe de kan gå på uddannelsen. Derfor skal der være mulighed for, at uddannelsen kan forlænges, hvis der er behov for det.
Uddannelsesforbundet ønsker en model med 25 moderinstitutioner, der har ansvaret for, at der er et velfunderet udbud 90 steder i landet. Den konstruktion vil sikre en fleksibilitet, så lærere kan flyttes ved udsving i aktiviteten og også løfte opgaven med den administrative del af ledelsen, så den ikke kommer til at trække uforholdsmæssigt mange ledelsesressourcer på hvert enkelt udbudssted.
| LÆS OGSÅ: Lad moderskoler sikre det lokale FGU-tilbud |
I øjeblikket er tanken, at al FGU-undervisning skal udløse den samme takst. En takst, som er sammensat af en blanding af taksten for almindelig undervisning og af en (højere) takst for ordblindeundervisning, og som bliver beregnet ud fra antallet af elever, der får ordblindeundervisning i dag.
Men da forventningen er, at en screening vil fange langt flere ordblinde, vil den nye takst altså ikke dække den forventede øgede ordblindeundervisning. Man risikerer dermed at køre med underfinansiering fra dag et.
Derfor foreslår Uddannelsesforbundet, at ordblindeundervisning de første fem år af den nye uddannelses levetid holdes uden for det samlede takststruktur. Når ordblindeundervisningen derefter har fundet sit nye leje, kan der udregnes en ny samlet takst for den forberedende grunduddannelse.
Specialpædagogisk støtte (SPS) skal forankres i staten – STUK (Styrelsen for undervisning og kvalitet) frem for i kommunerne.
Både fordi det vil sikre et ensartet SPS tilbud alle steder i Danmark, og fordi det vil sikre det tilstrækkelige vidensniveau hos dem, der skal tildele SPS’en. Der kan være mange forskellige handicaps, hjælpemidler og instruktioner, der skal håndteres. Det kræver et overblik, der ikke er muligt at opretholde i den enkelte kommune.
Unge, der begynder på den almene grunduddannelse, får på første modul – basismodulet – komprimeret læsning/stavning/skrivning/matematik i form af FVU (Forberedende Voksenundervisning).
På den måde vil unge, der udelukkende tager den almene grunduddannelses på FGU’en for at hæve deres karakter, så de bliver kvalificeret til at begynde på EUD, kunne nøjes med at tage basismodulet på FGU’en.
Problemet er, at mange unge, der har behov for den almene grunduddannelses på FGU’en, har brug for et mere helhedsorienteret dansk/matematikundervisningsforløb fra begyndelsen. De vil opleve det som at løbe panden mod muren at lægge ud med et tætpakket fagligt forløb som en FVU. Og det vil kunne ses på frafaldet.
Derfor bør FVU-undervisningen på basismodulet som minimum suppleres med, at de unge får muligheden for at vælge intro undervisning eller basisdansk og basismatematik i stedet for FVU, så alle unge kan få det rigtige tilbud.
Der skal stilles både pædagogiske og faglige krav til lærerne. Der er lagt op til kun at stille faglige lærerkrav, men da lærerne vil komme til at stå med en stor og vigtig pædagogisk opgave, bør der ligesom på EUD og AMU stilles både faglige og pædagogiske krav til lærerne. Selvfølgelig med udgangspunkt i en produktionsbasseret pædagogisk diplomuddannelse.
Det skal være muligt for kommunerne at vurdere, om FGU er det rette tilbud for den enkelte, så det er den unges behov alene – og ikke den unges alder – der er i fokus for tilbuddet. Det er vigtigt, at der en økonomi, så der en reel mulighed for kommunerne at vælge andre uddannelseselementer, hvis de vurderer, at det er det rigtige – som for eksempel daghøjskoler.
Uddannelsesforbundets gennemgang af og holdninger til den ny forberedende grunduddannelse