Debat om FGU blandt de berørte sektioner

-Vi kunne have valgt at holde fast i vores eget forslag om en konsortium-model eller et forpligtende samarbejde mellem institutionerne om en ny forberedende uddannelse. Vi kunne også vælge at erkende, at der ikke er politisk flertal for ideen – og at vi ud fra den præmis alligevel skal forsøge at få mest mulig indflydelse på indholdet og udformningen af den kommende uddannelse.

Sådan sagde forbundsformand Hanne Pontoppidan, da tillidsrepræsentanter fra VUC, produktionsskoler, vejlederfunktioner og daghøjskoler var samlet til debat om forbundets politiske arbejde i forhold til at få indflydelse på det nye forberedende tilbud. Mødet blev holdt den 28. september i Svendborg.

I formandens optik er det ikke et spørgsmål om der kommer en ny uddannelse, men hvornår den kommer. Hun henviste blandet andet til, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) allerede ved nedsættelsen af ekspertgruppen helt fra en start lagde op til en reform af området i forlængelse af reformerne af folkeskolen, erhvervsskoler og gymnasier.

Forskellige forventninger i sektionerne
I Uddannelsesforbundet, i medier og på de berørte uddannelsesinstitutioner har der været heftig debat og uenighed om, hvordan strukturen i en kommende FGU bedst bygges op.

-Der har været meget snak i baglandet om, hvordan det bliver fremover, hvis institutionstyper bliver slået sammen. Jeg synes, at vi har brug for at mødes og tale sammen, fordi vi skal være kolleger fremover og samarbejde på en helt anden måde, end vi er vant til. Det er blandt andet derfor, vi er samlet her i dag, sagde Hanne Pontoppidan.

Flere medlemmer af bestyrelsen i VUC-sektionen var blandt andet kritiske overfor forbundets kurs i forhold til påvirkning af den politiske proces, som også blev gennemgået på mødet.

-Jeg er blevet overrasket over det tidsforløb, der er blevet skitseret i dag. Kommunikation er en svær ting, for jeg var overbevist om, at forbundet allerede på det første Vartov-møde var gået væk fra konsortium-modellen. Derfor har vi i VUC-bestyrelsen i marts udarbejdet en 12-punkts-plan, der skal tilgodese de unge, da vi synes, at vores synspunkter ikke blev hørt, sagde Lotte Klein, der er formand for VUC-sektionen og hovedbestyrelsesmedlem.

Hun og andre medlemmer af VUC-bestyrelsen mente, at forbundet ikke har kæmpet længe nok for konsortium-modellen. 

- Det er vores ansvar som hovedbestyrelsesmedlemmer og tillidsvalgte at give medlemmerne et realistisk billede af, hvad de kan vente sig. Og med de meldinger, som vi har fra vores møder med blandt andet folketingspolitikere og andre parter, så tror vi ikke på, at det er realistisk med en konsortium-model. Derfor har vi i hovedbestyrelsen valgt at søge maksimal indflydelse, lød det fra Hanne Pontoppidan.

Løn- og arbejdsvilkår vil blive ændret
De politiske forhandlinger om en helt ny institutionstype har også skabt bekymring for løn- og ansættelsesvilkår blandt de berørte grupper i Uddannelsesforbundet. Blandt andet fordi der er store lønforskelle mellem lærerne.

- Det er solidarisk og godt, at forbundet vil kæmpe for at produktionsskolelærere skal have samme løn, som VUC-lærerne har i dag selv om grupperne har forskellige uddannelser – og vi skal gå efter samme lønniveau som i folkeskolen. Jeg håber også, at forbundet vil kæmpe for, at de lærere, der bliver tilbage på VUC, når der kommer en FGU, får samme løn som GL-medlemmerne, sagde tillidsrepræsentant fra VUC Lyngby, Maria Bjørn.

Formanden for sektionen af produktionsskolelærerne, Per Nielsen, kvitterede for indsparket.

-Tak for tilkendegivelsen i forhold til produktionsskolelærerne. Statistikkerne viser, at produktionsskolelærerne i gennemsnit får 5.000 kr. mindre end VUC-lærerne. Samtidig er produktionsskolelærerne på Gammel Løn, mens VUC-lærerne er på Ny Løn. Så lokalt kan der være langt større forskelle, sagde Per Nielsen.

En ny type uddannelsesinstitution vil også betyde, at der skal forhandles en ny overenskomst, da den ikke er dækket af de eksisterende overenskomster.