På Uddannelsesforbundets kongres i november er der kampvalg mellem to kandidater. Du kan møde kandidaterne på møder fire forskellige steder i landet i oktober måned.
De to kandidater til næstformandsposten er Morten Bay og Heidi Lund Bjerregaard.
Morten Bay fra TEC har været medlem af hovedbestyrelsen i 2011 og i perioden 2015-2017. Heidi Lund Bjerregaard, der er faglærer på Hansenberg, var medlem af forbundets hovedbestyrelse i perioden 2009-2011.
Du kan møde kandidaterne på fire møder, hvor de vil præsentere sig selv, og der vil være debat og spørgsmål fra salen.
Alle møderne holdes kl. 17.00 – 19.00 og der serveres en sandwich og en øl/vand.
Det er vigtigt, at du tilmelder dig i så godt tid som muligt. Det er gratis at deltage i arrangementet, men da forplejningen koster penge beder vi dig om at melde afbud hurtigst muligt, hvis du bliver forhindret i at deltage. Afbud sendes til kursus@uddannelsesforbundet.dk.