Oven på finanskrisen er der kommet mere gang hjulene i den danske økonomi.

Det har man kunnet aflæse på lønposerne i det private, som er blevet større med forårets private overenskomstresultat. Og nu kræver lærerne også, at det kommer til at afspejle sig på deres lønkonti.

Det viser en indsamling af krav blandt Uddannelsesforbundets medlemmer til overenskomstforhandlingerne på det offentlige område, som går i gang efter nytår, fortalte næstformand for Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse Børge Pedersen på et repræsentantskabsmøde på Hotel Svendborg fredag.

Løn højt på ønskelisten

- Løn er blevet et af de store temaer for alle vores medlemsgrupper. De oplever, at der er andre grupper, der har en meget stærkere lønudvikling, end vi har, sagde Børge Pedersen.

Forbundet har været i dialog med sine medlemmer om deres krav til overenskomsterne siden foråret, og på repræsentantskabsmødet fik forbundets forhandlere mandat til at videregive blandt andet lønkravet til arbejdsgiverne, når de mødes til kravudveksling i midten af december.

Uddannelsesforbundet repræsenterer flere forskellige lærergrupper, hvoraf nogle er ansatte i kommunerne og andre af staten. Her er udfordringen for forbundet, påpegede næstformanden, at de kommunalt ansatte er lønførende i forhold til de statsligt ansatte.

Løngabet bliver ikke lukket

Ifølge Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, er lønforskellene alt for høje. Det betegner hun som uacceptabelt.

- Der er virkelig nogle lønforskelle, som der er behov for at få rettet op. Vi stiller kravet, men det er svært at opfylde det. For den måde, forhandlingerne fungerer på, er, at vi får en lønramme, og den skal vi fordele mellem os fra organisationerne. Det er en svær øvelse, forklarer Hanne Pontoppidan.

Så et gab mellem de kommunale og de statslige lønninger vil ifølge formanden nok også være der efter overenskomstforhandlingerne næste år.

Går efter kronestigning

Spørgsmålet, Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse har stillet sig, er, hvilken form for lønstigning forbundet konkret skal kræve.

- Omkring generelle lønstigninger har vi set på den problemstilling, der er, når man udtager procentvise lønstigninger. Så er det jo rart at have en høj løn, for så får man en del mere i lønposen, end dem der har en lavere løn, eksemplificerede Børge Pedersen.

- Denne gang stiller vi krav om, at lønstigningerne kommer i kronebeløb. Det er vil begunstige grupper, som halter bagud i lønudviklingen, slog Børge Pedersen derfor fast.