Lærerne skal have reelle forhandlinger om arbejdstid
Der skal være fair og frie forhandlinger om arbejdstiden med lærereorganisationerne ved de kommende overenskomstforhandlinger. Det forlanger topforhandlere for over 700.000 offentligt ansatte i et fælles brev til kommunerne, regionerne og staten.
I forbindelse med arbejdsgivernes lockout af lærerne i 2013 blev arbejdstiden for titusinder af lærere reguleret ved lov. Siden har en ny aftale om lærernes arbejdstid stået højt på ønskelisten hos mange lærere. Men allerede før overenskomsterne i 2018 er gået i gang, har både de statslige og kommunale arbejdsgivere givet udtryk for, at de fortsat ikke vil indgå en aftale om arbejdstid på underviserområdet.
Det finder topforhandlerne for omkring 745.000 offentligt ansatte imidlertid uacceptabelt. De har derfor sendt et fælles brev til KL's chefforhandler, Michael Ziegler, Danske Regioners Anders Kühnau og ministeren for offentlig innovation, Sophie Løhde. Heri giver de udtryk for deres utilfredshed og giver samtidig deres støtte til lærerorganisationerne til kende.
Vilje er afgørende
- Vi forventer, at KL og Moderniseringsstyrelsen optager reelle, faire og frie forhandlinger med organisationerne på underviserområdet med henblik på at kunne indgå en aftale om arbejdstid, slår Dennis Kristensen, næstformand i Forhandlingsfællesskabet, fast i en pressemeddelelse.
Organisationerne understreger i brevet, at arbejdsgivernes vilje til at indgå i et reelt forhandlingsforløb er afgørende for at kunne indgå generelle forlig ved overenskomstforhandlingerne.
Uddannelsesforbundet, der er fagforbund for flere af de lærergrupper, der fik arbejdstiden reguleret med loven i 2013, tager godt imod opbakningen fra de øvrige fagforbund med offentligt ansatte.
- Det er en meget klar melding til arbejdsgiverne om, at en samlet lønmodtagerside insisterer på, at der den her gang skal ske frie og lige forhandlinger om lærernes arbejdstid, siger formand for uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan.
Usædvanligt skridt
Hun betegner udmeldingen som et usædvanligt skridt, der viser, hvor urimelig forløbet omkring overenskomstforhandlingerne i 2013 var – en proces som ingen i fagbevægelsen ifølge hende altså kan vil finde sig i.
- Vi har aldrig tidligere set, at fagbevægelsen før overenskomstforhandlingerne har følt sig kaldet til at komme med en så markant udmelding. Det siger noget om, hvor grænseoverskridende et forløb, lærerne og deres organisationer har været udsat for i både 2013 og 2015, påpeger Hanne Pontoppidan.
Brevet er ikke det første udtryk for, at fagforbundene på de offentlige områder er rykket tættere sammen forud for de kommende overenskomstforhandlinger. I juni tog de 52 medlemsorganisationer i Forhandlingsfællesskabet – heriblandt Uddannelsesforbundet – som skal forhandle overenskomst med KL og Danske Regioner, hinanden i ed på, at ingen forbund vil blive efterladt alene.