Forbundet vil gå efter en ny arbejdstidsaftale med et større professionelt råderum til de kommende overenskomstforhandlinger. VUC-sektionen mener, at det er mere realistisk, at de nuværende værnsregler strammes.
Skal Uddannelsesforbundet kæmpe for, at der kommer arbejdstidsaftaler, hvor den enkelte lærer har et professionelt råderum til at planlægge sin undervisning? Eller skal forbundet kæmpe for at få strammet værnsreglerne fra lov 409 og for eksempel få sat loft på antallet af undervisningstimer?
Forbundet har valgt den første vej på et ekstraordinært repræsentantskabsmøde, hvor der blev udtaget krav til overenskomstforhandlingerne, som begynder i januar 2018. Dog kunne sektionen af VUC-lærere ikke tilslutte sig, at forbundet gik den vej. VUC-lærerne mener, at det er urealistisk at få forhandlet sig frem til en ny arbejdstidsaftale, og at forbundet skal satse på at få strammet værnsreglerne.
- Forslaget om arbejdstidsaftalen, som vi fremlagde i 2015, gav ingenting. Hvad er det, der har ændret sig, siden vi forventer at kunne komme igennem med kravet nu, spurgte Rune Søe, der er bestyrelsesmedlem i sektionen af VUC-lærere.
Det fik Jan Andreasen, der er formand for sektionen af Ungdomsskolelærerne, på banen.
- Mine medlemmer ude på mine skoler vil have en ny arbejdstidsaftale. Det er svært. Men hvis vi ikke skal rejse kravet nu, så accepterer vi situationen på skolerne. Vi skal fastholde kravet, men vi får ikke en disse, hvis ikke den øvrige fagbevægelse vil bakke os op. Hvis vi ikke stiller kravet, så mister vi forståelsen fra den øvrige fagbevægelse. Og vi skal vide, at vi ikke får noget, uden at det koster noget. Vi ønsker ikke en lærerkonflikt igen. Men hvis vi får støtte fra den øvrige fagbevægelse, er det en fælles konflikt, lød det fra Jan Andreasen.
Sammenholdet mellem fagforbundene er allerede på dagsordenen op til forberedelserne af overenskomstforhandlingerne. Før sommerferien udsendte Forhandlingsfællesskabet, som er overordnet forhandlingsorganisation for Uddannelsesforbundet og de øvrige forbund med medlemmer i kommuner og regioner, en udmelding om, at ”ingen vil blive efterladt på perronen” i 2018.
VUC-sektionen stillede på repræsentantskabsmødet spørgsmålstegn ved, om der ville være handling bag kravet om en ny arbejdstidsaftale.
- Når vi stiller krav om en ny arbejdstidsaftale, så synes jeg, at det vigtigt, at vi får diskuteret, hvad betyder det så? Og tror vi på, at vi får mulighed for at trække værnsreglerne op, hvis arbejdstidsaftalen bliver fejet af bordet? Det tror vi ikke på i VUC-bestyrelsen. Og hvis vi i forbundet troede på en ny arbejdstidsaftale, så skulle vi have konfliktet os til det i 2015. Det gjorde vi ikke, sagde formanden for VUC-lærerne, Lotte Klein.
- I 2015 var der ingen, der troede på, at vi kunne strejke os til et resultat. Vi var ikke færdige med at betale af på konflikten fra 2013, og vi havde ikke den øvrige fagbevægelse med, lød det fra formanden for ungdomsskolelærerne.
Peter Ølgaard, der er formand for medlemmerne ved Aarhus Tech og medlem af hovedbestyrelsen, mente, at værnsregler også er en arbejdstidsaftale. Og han og andre havde svært ved at forstå, hvorfor VUC-sektionen holdt fast på at se på værnsreglerne.
- Hvis man bilder sig ind, at hvis man kalder en arbejdstidsaftale for værnsregler og derved får arbejdsgiverne til lægge sig ned, så er man naiv. Man kan godt diskutere realismen i at få en ny aftale igennem uanset, hvad vi kalder det. Hvis arbejdsgiverne siger nej til en arbejdstidsaftale, så skal vi da slå til, hvis vi får muligheden for at kalde det værnsregler, sagde Peter Ølgaard.
For ham og et par øvrige talere var pointen, at det vigtigste er, at der igen kommer aftalte forhold for medlemmernes arbejdstid – uanset ordvalg.