Da der blev forhandlet overenskomst på det private område tidligere på året, lykkes det lønmodtagerorganisationerne at sikre lønstigninger til deres medlemmer. Og efter en årrække med løntilbageholdenhed er turen nu kommet til de offentligt ansatte lærere. I hvert fald hvis det står til Uddannelsesforbundet.

På et repræsentantskabsmøde på Hotel Svendborg blev det nemlig besluttet, at lønstigninger skal være et af hovedkravene ved de offentlige overenskomster, der går i gang efter nytår.

Løn, løn og løn

Spørger man forbundets medlemmer, lyder et af deres ønsker til den kommende overenskomst da også på mere i lønposen.

Det fortalte næstformanden for Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse, Børge Pedersen, til de fremmødte.  

- Medlemmerne siger, at de har tre krav: løn, løn og løn, fortalte Børge Pedersen.

Som eksempel nævnte han, at lærerne på det statslige områder sakker bagud i forhold til kollegerne i kommunerne.

Ny arbejdstidsaftale

For Uddannelsesforbundet bliver et andet væsentligt krav ved de kommende overenskomstforhandlinger med såvel kommuner som stat en ny arbejdstidsaftale.

- Vores lærere skal ligesom alle andre offentligt ansatte have en aftale omkring deres arbejdstid. Hvordan den skal se ud, har vi selvfølgelig nogle bud på. Men det grundlæggende er, at det er en aftale, som begge parter bakker op om, slog næstformanden fast.

Han henviste til, at de nuværende regler ensidigt er fastsat ved den lov – Lov 409 – som Folketinget vedtog for at afslutte lockouten af lærerne i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2013.

Styrkelse af tillidsfolk

Det tredje krav, som blev vedtaget på repræsentantskabsmødet, var styrkelse af tillidsrepræsentanterne.

Blandt andet skal det sikres, at tillidsrepræsentanterne er part, når der indgås aftaler om løn og arbejdstid på deres arbejdspladser.

- Vi har set eksempler på, at der er ledere, som har ”glemt”, at det med løn er noget, man skal aftale med tillidsrepræsentanten til stede, fortæller Børge Pedersen.

Det skal ifølge Uddannelsesforbundet også sikres, at tillidsrepræsentanterne får den nødvendig tid til at passe deres hverv. Også det er der ifølge Børge Pedersen flere eksempler på, at arbejdsgivere ikke udviser forståelse for.

En bedre seniorordning

Det fjerde krav, som Uddannelsesforbundets forhandlere tager med sig til forhandlingsbordet, når parterne udveksler krav med hinanden i midten af december, er en bedre seniorordning.

Konkret skal seniorer blandt andet have ret til nedsat tid mod en passende kompensation. Det kunne for eksempel være fortsat pensionsindbetaling.

Uddannelsesforbundets repræsentantskab besluttede desuden at støtte krav fra fagbevægelsen om generel nedsættelse af arbejdstiden. Kravet kobler Uddannelsesforbundet til en tilsvarende nedbringelse af lærernes arbejdsbelastning.