Filosof: Også digitalt indfødte behøver digital dannelse

Når unge mennesker er på nettet, har de deres egne normer og spilleregler. Men de har også brug for at lære nogle helt grundlæggende værdier for en dag at kunne overtage og drive samfundet.

Det mener Vincent Hendricks, der er professor og leder af Center for Information og Boblestudier (CIBS) under Københavns Universitet.

- Størstedelen af de unge synes ikke, at det er i orden at mobbe digitalt. Men de tror fejlagtigt, at deres venner og klassekammerater synes det er mere i orden, end de selv gør. Derfor kan de kollektivt komme til at gå med til normer, som de hver især faktisk ikke bryder sig om. Det kalder man en flertalsmisforståelse, eksemplificerer Vincent Hendricks.

- Og den bedste præventive metode til at bekæmpe flertalsmisforståelser, viser erfaringen fra eksempelvis rygning, er ikke at hæve pegefingeren og sige, at du må ikke ryge. Det er at vise, hvad strukturen og dynamikken bag flertalsmisforståelsen er. Det alene kan have en præventiv effekt, forklarer han videre.

Information som handelsvare

Det er også netop formålet i et forsknings- og undervisningsprojekt kaldet Digital (Ud)Dannelse – eller D.U.D.E., Vincent Hendricks er tovholder på. Det skal hjælpe de unge med at lære at gennemskue og blotlægge i de enorme mængder af information, de dagligt udsættes for på nettet generelt og sociale medier i særdeleshed.

- Information er blevet en handelsvare. Det betyder, at der er nogle, der spekulerer i, hvilke historier folk vil læse, påpeger Vincent Hendricks.

Det betyder ifølge professoren, at der er grobund fra alt fra propaganda og fake news til shitstorme, digital mobning og hævnporno på nettet.

- Derfor skal den næste generation klædes på til informationstidsalderen. Det gælder uanset om den unge skal overtage nøglerne til statsministeriet eller sidde i kassen i Netto, mener Vincent Hendricks.

D.U.D.E.-projektet skal munde ud i undervisningsmateriale, en spilplatform, forældreinvolvering og et ambassadørkorps.

Ideen med undervisningsmaterialet er, at eleverne skal tage udgangspunkt i egne oplevelser og erfaringer. Dem skal de bruge til eksempelvis at skabe eller afdække en egen shitstorm.

I undervisningsmaterialet vil der derfor indgå konkrete sager som for eksempel shitstormen mod Zoologisk Have i København, digitalt propagandamateriale fra ISIS eller analyser af markedet for hævnporno.

- Hvis du er virkelig indigneret eller vred, så gider folk godt høre på dig, viser forskningen. Den viden kan eleverne bruge til at bygge deres egen shitstorm eller demontere deres kammerats mobbeboble. Det er de samme mekanismer, der gør sig gældende, uanset om det er Cristiano Ronaldos følgertal, eller hvem der er mest populær i klassen, forklarer Vincent Hendricks.

Stadig brug for klassiske dyder

Den digitale dannelse af de unge skal samtidig bygge på traditionelle dyder som tillid, ansvar, ejerskab og medborgerskab.

Selv om læringen i høj grad skal foregå ved leg og på de unges egne præmisser, mener Vincent Hendricks nemlig, at der også er en række grundlæggende egenskaber, de unge skal tilegne sig, for at de overhovedet er i stand til at fungere i og på sigt overtage samfundet.

- Hvis man ikke har tillid, kan man ikke engang koordinere trafikken i et lyskryds. Hvordan skal man så kunne stemme i et demokrati? Tilsvarende er det med ansvarlighed, ejerskab og medborgerskab. Det er evigt grønne normer, også selv om der skulle blive indstiftet nye normer, mener Vincent Hendricks.

Ikke mindst i den moderne informationstidsalder er det ifølge professoren værdier, borgerne har brug for at kunne leve sammen. Det gælder også de, der så unge, at de ikke har oplevet en tid før internettet – også kaldet de digitale indfødte.

- For mig ligger den digitale dannelse i synergieffekten mellem, på den ene side hvilke dyder lærere og forældre videregiver til de unge, og på den anden side hvordan de unge selv implementerer og formulerer dem. Det sidste ved de unge selv mere om, siger Vincent Hendricks.

D.U.D.E.-projektet er målrettet elever i folkeskolen og gymnasiet, men materialet derfra vil ifølge Vincent Hendricks også kunne anvendes af andre uddannelsesinstitutioner.

Projektet er finansieret af TrygFonden med 6,1 millioner kroner og har en række eksterne samarbejdspartnere – private som offentlige.