Et bredt politisk flertal har indgået en aftale om en ny forberedende grunduddannelse. Uddannelsesforbundet glæder sig over, at det er lykkes at påvirke regeringens udspil, så det på afgørende punkter matcher de unges behov og giver rimelige vilkår til lærerne.
Efter langvarige forhandlinger er det nu lykkes regeringen at skaffe politisk flertal til en aftale om en ny forberedende grunduddannelse(FGU).
Uddannelsesforbundet har aldrig ment, at det var nødvendigt med så gennemgribende en reform, men glæder sig over, at aftalen er kommet fornuftigt i mål og på afgørende punkter matcher de unges behov.
- Vi har argumenteret for, at man kunne løse problemerne på området ved alene at ændre på styring og finansiering af tilbuddene, så det blev muligt at sammensætte tilbud til de unge på tværs af uddannelseslovgivninger. Men det var der ikke politisk opbakning til. Politikerne ville en reform og en ny uddannelse, og når dét er udgangspunktet, så synes jeg trods alt, man er landet med en fornuftig aftale, der passer til de unge, som skal bruge den, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet.
Hun peger blandt andet på, at der åbnet op for fleksibiliteten i uddannelsen.
- De unge i målgruppen har meget forskellige behov, og der er lagt flere elastikker ind både i forhold til uddannelsens varighed og at kunne skifte spor undervejs. Man anerkender også, at der kan være unge, som har andre behov end FGU, og at unge over 25 år stadig kan tage AVU på VUC. På den måde er der åbnet meget op for fleksibiliteten i forhold til regeringens oprindelige udspil, og jeg er glad for, at vi har været med til at sætte vores tydelige præg her, siger Hanne Pontoppidan.
Aftalen giver – i modsætning til hvad der var lagt op til i regeringsudspillet – staten det institutionelle ansvar. Kommunerne får derimod entydigt ansvaret for at gøre de unge klar til job eller uddannelse. De får vejledningsopgaven, så kommunerne samme med den unge skal lave en vurdering af, hvad den unge har brug for.
- Det har været meget vigtigt for os at sikre, at alle unge på tværs af kommunegrænser er sikret det samme tilbud. Vi har derfor kæmpet for en statslig forankring, og den er vi altså kommet igennem med, siger Hanne Pontoppidan.
I aftalen præciseres det, at der oprettes i omegnen af 90 FGU skoler, som organiseres i de statsligt selvejende institutioner, der i antal udgør op imod en tredjedel af det samlede antal skoler. Altså eksempelvis cirka 30 institutioner ved 90 skoler. De eksisterende bygninger, særligt produktionsskolerne, vil være grundpillen for de nye skoler.
Ikke kun forankringen men også rimelige ansættelsesvilkår for de lærere, som skal varetage undervisningen, er et af Uddannelsesforbundets fingeraftryk.
I aftalen er der taget højde for at sikre tryghed i ansættelsen for de medlemmer, som skal arbejde med den nye uddannelse. Aftalen præciserer, at lærerne følger de opgaver og elevgrupper, som overgår fra VUC, produktionsskoler og øvrige skoleformer til den nye uddannelse. De nye statslige FGU-institutioner er forpligtet til at ansætte lærerne fra de skoler, som indgår i FGU. De ansatte følger altså opgaverne ind i den ny institution.
- Det er helt afgørende for, at lærerne bevarer deres nuværende ansættelsesvilkår ved overgangen, og at de almindelige spilleregler i forhold til overenskomster og aftaler i den offentlige sektor gælder og bliver fulgt. Det er jeg glad for, at vi er kommet igennem med, er meldingen fra Hanne Pontoppidan.
I den langvarige forhandlingsperiode frem mod den endelige aftale har Uddannelsesforbundet kæmpet for maksimal indflydelse og lagt pres på politikerne. Det afspejler sig i den aftale, der nu ligger.
- Der er sket en række helt afgørende ændringer på nogle af de områder, vi har kæmpet for. Det gælder både forankringen, som er blevet statslig, fleksibiliteten, som der er åbnet gevaldigt op for, og forsørgelsen af de unge, som er blevet sat op. Selv om vi ikke har fået alle vores ønsker opfyldt, er det her et fornuftigt resultat, og jeg tror på, at det bliver et tilbud, som kan hjælpe en række unge i målgruppen, understreger Hanne Pontoppidan.
Hun er desuden glad for, at politikerne har indset, at de med reformen risikerer at udhule elevgrundlaget for VUC i især tyndtbefolkede områder, og at de derfor afsætter en pulje på 60 millioner kroner til VUC.
- Der er ingen tvivl om, at reformen vil ramme VUC i de tyndere befolkede områder enormt hårdt, så det er både godt og nødvendigt, at politikerne har afsat en pulje, som VUC’er kan hente hjælp i. Puljen er helt nødvendig! Så må vi håbe, at aktiviteten for de voksne er steget betragteligt inden 2021. Ellers vil der være behov for enten at forlænge puljeordningen eller finde en mere permanent løsning for ellers bliver der behov for en ny hjælpepakke til den tid, pointerer hun.
Uddannelsesforbundet vil fortsat kæmpe for – og holde nøje øje med – at rammerne nu også bliver udfyldt, så de også i praksis matcher de unges behov, og at implementeringen kommer til at foregå på en ordentlig måde, ikke mindst overfor alle de undervisere, der nu får ændret markant på deres job.