Opråb fra tillidsfolk: Lærerne er i knæ

Lærerne blev i 2013 udsat for et overgreb af regeringen, som de ikke er kommet sig over. Tværtimod. Og det har gjort mange lærere kritiske over for, hvad de i grunden kan bruge deres tillidsrepræsentanter og fagforbund til.

Sådan lød advarslen fra flere tillidsrepræsentanter ved Uddannelsesforbundets kongres, der afholdes 17. og 18. november på Crowne Plaza i København.

- For mig gik mit arbejdsliv i stå i 2013, fortalte Jarlis Nilsson, tillidsrepræsentant ved Syddansk Erhvervsskole.

Ifølge ham betød lovindgrebet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2013, at man som medarbejder sidenhen selv har skullet forhandle sammenhængen mellem arbejdsopgaver og arbejdstid.

- Jeg har kolleger, som er blevet fyret, som er stressede, og som ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. Som tillidsrepræsentant kan vi ikke gøre meget andet end at lægge øre og skulder til, pointerede Jarlis Nilsson.

Skal noget på hylderne

Jarlis Nilsson krævede derfor, at forhandlerne skaber resultater ved den kommende overenskomstforhandling.

- Hvis der ikke kommer noget på hylderne, så bliver der altså oprør nedefra, advarede tillidsrepræsentanten.

Hans Hansen, tillidsrepræsentant ved AMU Vest, efterlyste, at Uddannelsesforbundet og ikke mindst forbundets fagblad, Uddannelsesbladet, i højere grad afspejler den værdi en fagforening har for dets medlemmer.

- Vi blev i 2013 udsat for et overgreb fra den danske regering. Det lider vi som tillidsrepræsentanter ude på arbejdspladserne gevaldigt under, fordi vi står med nogle ledelser, der siger: ”hvorfor i al verden skal vi diskutere med dig. Det er vi ikke tvunget til”, gengav Hans Hansen fra talerstolen.

Lærerne er ifølge ham derfor skeptiske over for, hvad de egentlig kan bruge deres tillidsrepræsentanter og fagforbund til.

Skal være parate på kamp

Jan Andreasen, der er medlem af Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse, påpegede, at lovindgrebet i 2013 har betydet, at lærerne fik frataget retten til at få indflydelse på deres arbejdstid.  

- Problemet er, at det er svært at have ordentlige varer på hylderne, når vi ikke har en ret – når vi ikke har en overenskomst på området, pointerede Jan Andreasen med henvisning til, at netop loven om lærerens arbejdstid betyder, at det ikke er arbejdsmarkedets parter, der aftaler lærernes arbejdstid.

Han fremhævede dog, at den ret ikke kan erhverves uden kamp.

- Det kan vi risikere, at vi skal ud at slås for, slog Jan Andreasen fast og tilføjede: Vi skal være parate til at nedlægge arbejdet.

Jan Andreasen blev blandt andet bakket op af næstformanden for Uddannelsesforbundets hovedbestyrelse, Børge Pedersen, der understregede, at lærerne i 2013 blev udsat for et bagholdsangreb fra regeringen, som lærerne har lidt under lige siden.

- Vi havde en modpart, der ikke ville en forhandlingsløsning, fordi den havde lagt en plan. Og den plan gik ud på, at lærerne fremover ikke skulle have indflydelse på planlægningen ude på skolerne, påpegede Børge Pedersen.