Vis nu, at uddannelse betaler sig

Når politikerne skærer på uddannelse gennem for eksempel omprioriteringsbidraget, sker det med argumentet om, at man kan gøre det uden risiko for kvaliteten, for der er nok ”fedt” at tage af på uddannelsesinstitutionerne:

- Men vi, der har skoene på, ved godt, at det ikke er rigtig. Vi oplever hver dag, at det er en kamp at finde tid til at forberede undervisning, så den kan gennemføres med kvalitet, sagde formand Hanne Pontoppidan i sin mundtlige beretning til Uddannelsesforbundets kongres i Crown Plaza fredag den 17. november. 

Hun efterlyste generelt større uddannelsesmæssige ambitioner hos politikerne og en erkendelse af, at uddannelse er en investering, der betaler sig. Lappeløsninger og midlertidige bevillinger duer ikke i længden og får konsekvenser for kvaliteten, arbejdsmiljøet, gennemførelsen for og fastholdelsen af elever. Så selv om for eksempel trivselsmålinger på erhvervsskolerne viser, at eleverne trives og generelt giver høje karakterer til læringsmiljøet og lærernes indsats i undervisningen, sker det næsten på trods:

- Og det kan ikke gå i længden. Med de nuværende rammevilkår for undervisning og vejledning på de fleste af vores skoler kan god undervisning ikke fastholdes, og medlemmerne sætter familieliv og helbred på spil, sagde Hanne Pontoppidan og omtalte det uacceptable høje sygefravær på erhvervsskoleområdet og VUC som ”et klart signal om højst problematiske arbejdsvilkår”.

Det er lappeløsninger

EUD-reformen var fra starten underfinansieret, fordi politikerne stillede en række nye og dyre krav til skolerne. Og samtidig med blandt andet det vigende elev­optag har det medvirket til en stærkt presset økonomi på skolerne.

- Det har betydet store afskedigelsesrunder af dygtige og erfarne lærere, og hermed mister skolerne faglig viden i meget stort omfang. Dét sammen med et stort sygefravær påvirker kvaliteten i under­visning og vejledning negativt, sagde hun.

Nu ser det ud til, at erhvervsskolerne igen i år får en kvalitetspulje for at lappe på omprio­ri­teringsbidraget:

- Men der er netop kun tale om at lappe, så erhvervsskolerne ikke rammes helt så hårdt som andre skoleformer, sagde hun.

Hanne Pontoppidan undrede sig i sin mundtlige beretning om, at politikerne nonstop taler om, at der er brug for at uddanne flere faglærte – blandt andet har Danske regioner opgjort, at ca. 500.000 faglærte vil gå på pension inden for de næste 10-20 år: 

- Men politikerne ville ikke og vil stadig ikke betale for deres politiske ambitioner. De må foretage en politisk satsning og vende udviklingen: Vil de kvalitet i erhvervsuddannelserne, må de give skolerne et økonomisk grundlag for det – inden det er for sent, slog Hanne Pontoppidan fast.

“Voksen- og efteruddannelsesområdet har brug for en permanent løsning, en økonomisk og politisk langsigtet genopretning. både for så vidt angår takster og søgningen til uddannelsestilbuddene.ˮ

Hanne Pontoppidan

Find en varig løsning

Hun så den samme problematik inden for arbejdsmarkedsuddannelserne. Også her er der tale om et system, som ”politikerne ofte nævner i deres skåltaler og omtaler som helt unikt”:

- Men også her er aktiviteten igennem adskillige år faldet og taksterne beskåret til det helt utilstrækkelige. Meget trist, for brugerne er jo især de kortuddannede voksne, som er blandt de mest udsatte uddannelses- og job­mæssigt, sagde formanden og nævnte, at et AMU-center lige nu er på randen af konkurs.

Og ja, den nyligt indgåede trepartsaftale om voksen- og efteruddannelse indebærer ganske vist en udstrakt økonomisk hjælp til AMU-centrene med blandt andet takstforhøjelser, en fjernelse af deltagerbetalingen og en forhøjelse af den godtgørelse, som deltagere får, hvilket er positivt:

- Men igen er der tale om midlertidige penge. Voksen- og efteruddannelsesområ­det har brug for en permanent løsning, en økonomisk og politisk langsigtet genopret­ning både for så vidt angår takster og søgningen til uddannelsestilbuddene, sagde Hanne Pontoppidan.

Vi skal søge indflydelse på FGU

Det er første gang i historien, at man fra politisk hold har besluttet en uddannelse, der har som formål at rumme de fleste af de 20 procent af en ungdomsårgang, der ikke går direkte fra grundskolen og i ungdomsuddannelse, sagde Uddannelsesforbundets formand om den nye FGU. Hun slog også fast, at det er politikerne, der har ønsket en så vidtrækkende reform med nye og samlende institutioner, men at den helt klart er kommet til at bære præg af, at man har lyttet til de ”professionelle praktikere” i blandt andet Uddannelsesforbundet.

- Vi står med et sjældent og utroligt gennemarbejdet forlig og et forlig, som faktisk giver mulighed for et godt og nuanceret tilbud, der kan rumme denne store gruppe. Det gælder blandt andet også beskrivelsen af vilkårene for medarbejderne. Det er langt mere konkret og detaljeret end politiske forlig normalt er, sagde hun.

- Vores opgave og ansvar er nu, hvor forslaget skal implementeres, at tage arbejdstøjet på og præge uddannelsen – selvom vi ikke fik dét, som vi ønskede fra starten. Vi skal være med til at sikre, at den kommer til at indeholde de praktiske og almene tilbud og i en kombination, hvor de understøtter hinanden, sagde hun og anerkendte, at lærerne på især VUC står i en svær og noget frustrerende situation, hvor de ikke ved, hvor de hører til om nogen tid:

- Men hvis den nye uddannelse og de nye institutioner skal lykkes, skal også de bidrage med deres viden og erfaring og almene faglighed og dermed præge implementeringen, sagde Hanne Pontoppidan.

“Vi skal være med til at sikre, at FGU'en kommer til at indeholde de praktiske og almene tilbud og i en kombination, hvor de understøtter hinandenˮ

Hanne Pontoppidan

Der er brug for økonomisk hjælpepakke nu

Også på dette område frygter Hanne Pontoppidan dog, om pengene til overgangsfasen kommer for sent. VUC har som en del af forliget fået 60 millioner kroner til at afhjælpe problemer i for eksempel tyndt befolkede områder, og i finansloven for næste år er der afsat 250 mio. til det fireårige implementeringsforløb. Så her har man åbenbart fra politisk side anerkendt, at der er behov for ekstra penge:

- Men der er også brug for en økonomisk hjælpepakke nu. Lige nu bløder produktionsskolerne. Elevoptaget på produktionsskolerne var i januar til maj i år 30 procent lavere end samme periode sidste år. Også VUC kan blive ramt på grund af omstruktureringsprocessen. Uden hjælpepakke risikerer vi, at de lærere, som netop er kvalifice­rede til og har erfaringer med FGU's målgruppe, forsvinder, og at skoler bukker under i venteti­den. 

Hanne Pontoppidan kom i sin mundtlige beretning også om en ”turbulent tid” med forberedelse af OK-forhandlingerne, der tegner til at ”blive helt særlige”.