Det var en stopfyldt fællessal på Christiansborg, som mandag eftermiddag var rammen for den høring, som Uddannelsesforbundet havde arrangeret.
Her mødtes lærere, vejledere og ledere med politikere, eksperter og andre interessenter for at diskutere, om de anbefalinger, som en ekspertgruppe for nyligt afleverede til regeringen, rent faktisk ser ud til at kunne løse problemet med, at hver femte ung ikke får en ungdomsuddannelse.
Høringen blev indledt af ekspertgruppens formand, Stefan Hermann, som fremlagde anbefalingerne og ganske modigt stillede op til en byge af spørgsmål.
- Kvalificeret kritik er velkommen, og derfor er jeg glad for at være her, for jeg ved, at I vil gå kvalificeret til stålet, lød det fra formanden. Han fik ret.
Og selv om der overordnet set faktisk var en hel del ros til Stefan Hermann for ekspertgruppens arbejde – et arbejde, han i øvrigt beskrev som ”et ubegribeligt vanskeligt forløb” - blev der også sat spot på de områder, som medlemmerne ser som problematiske.
Tænk videre over målgruppen
Især stod målgruppebeskrivelsen for den nye forberedende uddannelse, som ekspertgruppen lægger op til skal erstatte en række eksisterende tilbud, for skud.
“Der skal både være et perspektiv for dem på en ny uddannelse og dem, der fortsat har brug for VUCˮ
Anbefalingen om, at alle unge, som er under 30 år og ikke er i job eller uddannelse automatisk skal høre til den nye uddannelse, mødte skarp kritik fra både Uddannelsesforbundets formand, Hanne Pontoppidan, og fra medlemmerne i salen.
- Mange af vores kursister er 25 år, og både kan og vil selv. Jeg kan ikke kende dem i det oplæg, du kommer med eller se, hvorfor de passer ind i den uddannelse, du taler om her. Der skal både være et perspektiv for dem på en ny uddannelse og dem, der fortsat har brug for VUC, lød det fra én VUC-lærer og indvendingen gik igen i flere afskygninger blandt dagens kommentarer og de spørgsmål, der blev stillet.
Også Hanne Pontoppidan kritiserede snitfladen i den målgruppe, ekspertgruppen lægger op til.
- I synes ikke at have været tynget af viden omkring AVU, OBU og FVU- tilbuddet i jeres ekspertgruppe. Jeres anbefalinger blafrer i vinden på dette område, og der er helt klart brug for, at politikerne nærmere overvejer, om det er hensigtsmæssigt, at en 25- eller 27-årig, som alene har brug for opkvalificering i matematik eller fysik, hører til på den uddannelse – og hvem det så gavner.
Iman, en kursist fra VUC Aarhus var også klar i mælet til Hermann:
- Jeg har familie og børn. Hvis jeg skulle sidde med 16-årige og lave gruppearbejde, ville jeg være hoppet fra. Hvor mange bliver der tilbage på VUC, hvis alle dem fra 18-30 forsvinder? Og hvor mange voksne bliver tilbage?
Statsligt selveje, statsligt taxameter – tak
Stefan Hermann anerkendte, at målgruppen var et af de steder, hvor det var nødvendigt at komme til bunds i forhold til et politisk forlig. Således at der sikres tilstrækkelig antal elever til uddannelsen kan udbydes i hele landet.
Mens der var uenighed om, hvor snittet skulle ligge med hensyn til målgruppen, var der til gengæld ualmindelig bred enighed om, at ekspertgruppen havde ramt hovedet på sømmet i forhold til, at det institutionelle- tilsynsmæssige og finansielle ansvar for en sådan uddannelse bør ligge hos staten.
“Jeg har været i kommunalpolitik i 28 år, og omdrejningspunktet dér er alene, hvordan man bliver genvalgt. Svaret er den nære velfærd. Unges uddannelse bliver aldrig nogensinde top of mind herˮ
Viceborgmester i Lyngby Taarbæk kommune, Simon Pihl Sørensen (S)
Selv viceborgmester i Lyngby Taarbæk kommune, Simon Pihl Sørensen (S), advarede i meget kraftige vendinger mod, at man lagde opgaven hos kommunerne.
- Jeg har været i kommunalpolitik i 28 år, og omdrejningspunktet dér er alene, hvordan man bliver genvalgt. Svaret er den nære velfærd. Folkeskole. Børnepasning. Ældrepleje. Der er stemmerne, og det går kommunalpolitikerne op i. Alene af den grund skal kommunerne ikke have ansvaret. Unges uddannelse bliver aldrig nogensinde top of mind her, lød det skarpt fra viceborgmesteren.
- I har selv demonstreret hvor komplekst problemet er. I det kommunale system bliver det mast. Vi står ude i villakvarteret og diskuterer hækkehøjde, daginstitutioner og plejehjem. Det er ærgerligt, men det er virkeligheden. I dét system bliver de unge mast. I det system bliver uddannelserne mast.
Derfor skal kommunerne ikke have ansvaret men alene forpligtes på opgaven og straffes, hvis de ikke kan løfte den. Så hård var dommen fra den socialdemokratiske viceborgmester, som også understregede, at kommunerne var i ”undtagelsestilstand” grundet skattestop og andre økonomiske udfordringer, og derfor på ingen måde heller ville kunne løfte opgaven, som kræver mange ressourcer, på anstændig vis.
Statsligt er vigtigt
Også Hanne Pontoppidan slog flere gange fast, at forbundet ser det statslige selveje og taxameter som helt afgørende.
- Det er den eneste vej til at give de unge et ensartet tilbud – også hvis de flytter over kommunegrænserne. Og kommunerne har allerede tydeligt vist, de ikke magter opgaven. Derfor er den statslige forankring, som Simon Pihl så fint fik sat scenen for, nok den allervigtigste beslutning overhovedet, som der skal lægges stemmer til.
- Og så skal vi huske at fastholde fokus på de unge, når vi også fortsat skal have en dialog om, hvordan vi får den her uddannelse skruet sammen, så den bliver de unge til gavn, lød afskedssalutten fra formanden.