Søgningen til erhvervsuddannelserne er status quo i forhold til sidste år. Det viser de nyeste søgetal fra Undervisningsministeriet. Ikke godt nok er meldingen fra Uddannelsesforbundets formand.
Selv om det nu er tre år siden, at man indførte en reform, der havde som sit erklærede mål at få flere unge til at søge en erhvervsuddannelse, er de unge ikke fulgt med den vej, politikerne ønskede.
Kun 18,5 procent af de unge fra 9. eller 10. klasse har sat kryds ved en erhvervsuddannelse som den vej, de ønsker at gå efter sommerferien, mens tre ud af fire unge søger en gymnasial uddannelse.
Således udebliver fremgangen til erhvervsuddannelserne for tredje år i træk. I 2016 var det 18,4 af den unge, som søgte en erhvervsuddannelse, mens tallet i 2015 var 18,5. Til sammenligning var det i 2001 knapt 32 procent, som søgte en erhvervsuddannelse.
Hermed ser det umiddelbart ud som om, at der et sat bundprop i det frie fald, der har kendetegnet søgningen til erhvervsuddannelserne de seneste 15 år. Men det faktum, at søgetallet er det samme som sidste år, dækker også over en anden udvikling. Nemlig at flere søger ind på den erhvervsgymnasiale eux. Knap hver tredje af de unge, som søgte en erhvervsuddannelse, søgte således eux. I 2015 var det hver femte.
Det betyder altså, at eux trækker søgetallet til erhvervsuddannelserne op. Og at det konstante søgetal på samlet set 18,5 procent er lig med en udvikling, hvor søgningen til de ordinære erhvervsuddannelser i virkeligheden er faldet.
Der ser altså ud til at være endog meget lang vej til målet om, at 25 procent af de unge allerede i 2020 skal vælge en erhvervsuddannelse. I 2025 er målet, at 30 procent sætter kryds ved udsigten til kanvasbukser, kokkehue og konditorkagebagning.
“Der er brug for handling, ikke håb og krydsede fingre. Målet var ikke at stoppe faldet. Målet var, at 30 procent skulle søge en erhvervsuddannelse.ˮ
Undervisningsminister Merete Riisager har i flere medier kommenteret udviklingen – eller rettere manglen på samme - med, at man nu skal ”have is i maven”, indtil gymnasiereformen bliver indført om et par år.
- Når gymnasiereformen træder i kraft med et adgangskrav om et par år, vil det helt sikkert få flere unge til erhvervsuddannelserne, siger Merete Riisager til Berlingske.
Den melding møder formand for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, med hovedrysten.
- Der er brug for handling, ikke håb og krydsede fingre. Målet var ikke at stoppe faldet. Målet var, at 30 procent skulle søge en erhvervsuddannelse. Det er meget uheldigt, at man ikke har formået at tiltrække flere unge - både fordi vi virkelig kommer til at mangle håndværkere, og fordi skolernes økonomi simpelthen ikke kan holde til at skulle opretholde bredden, valgmulighederne og en tilstrækkelig høj kvalitet, når der er så få elever, siger formanden.
Hanne Pontoppidan mener desuden, at vi i langt højere grad skal indstille kikkerten på, hvor mange gode kort de unge får på hånden, hvis de vælger en erhvervsuddannelse.
“En erhvervsuddannelser er en adgangsbillet til gode arbejdsvilkår, en høj løn og stor selvbestemmelse. Og til gode videreuddannelsesmuligheder, hvis man senere i livet vil det.ˮ
- Vi skal helt væk fra den tankegang, at erhvervsuddannelserne skal være et tilbud for dem, der ikke klarer gymnasiets adgangskrav. En erhvervsuddannelser er en adgangsbillet til gode arbejdsvilkår, en høj løn og stor selvbestemmelse. Og til gode videreuddannelsesmuligheder, hvis man senere i livet vil det.
Det er politikernes opgave at være med til at åbne samfundets øjne for værdien af erhvervenes værdi og muligheder, mener Hanne Pontoppidan.
Og dét får de brug for, hvis de vil have et samfund med tilstrækkeligt faglærte. En ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser nemlig, at der er en markant boglig slagside i den måde, danskerne uddanner sig på. Flere uddanner sig – men de faglærte uddannelser mister i dén grad terræn.
Siden 2007 er antallet af personer med en gymnasial uddannelse vokset med 45 procent, og antallet af nyuddannede akademikere er steget med ikke mindre end 92 procent.
I samme periode er antallet af faglærte kun vokset 5 procent. For 10 år siden var det knap 30 procent med en uddannelse, der var faglært. I dag er det lidt mere end 20 procent, der har en faglært uddannelse.
“Vil vi have faglærte nok i fremtiden, kræver det, at de vælger erhvervsuddannelsen nu. Ikke om et par år. Vi skal sætte fuldt og helt ind på at åbne de unges øjne for, hvor mange muligheder en erhvervsuddannelse giver dem.ˮ
AE’s prognoser for arbejdsmarkedet viser, at der er risiko for, at vi kommer til at mangle mere end 70.000 faglærte frem mod 2025, hvis ikke udviklingen vendes.
- Hvis vi skal have faglærte nok i fremtiden, kræver det, at de vælger erhvervsuddannelsen nu. Ikke om et par år. Og der skal mere til end at spise af gymnasiereformens rester. Vi skal sætte fuldt og helt ind på at åbne de unges øjne for, hvor mange muligheder en erhvervsuddannelse giver dem – både i deres uddannelses- og arbejdsliv, lyder opsangen til politikerne fra Uddannelsesforbundets formand.