Al magt til de bløde kompetencer

Hvor sætter man bedst og mest effektivt ind i forhold til en elev, der har flere forskellige udfordringer i forhold til at lære?

Det er adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet Miriam Gensowski og hendes kolleger ved at finde et svar på. Og det svar skal ikke alene give lærere nogle værktøjer til at undervise de enkelte unge dér, hvor det giver bedst udbytte. Svaret skal også vise, hvor vigtigt det er at prioritere undervisning i evner som tålmodighed, vedholdenhed og selvkontrol. De bløde egenskaber har nemlig ikke bare markant betydning for unges gennemførelse af uddannelse, men også for deres karriere, indkomst, kriminalitet, sundhed og levetid.

- God læring begynder og slutter med stærke følelsesmæssige og sociale kompetencer. Uden disse bløde kompetencer kan børn og unge ikke få fuldt udbytte af skolen. Men der er store sociale forskelle på, om eleverne er udrustet med dem eller ej, siger hun.

Vil vi acceptere, at uligheden fortsætter?

Miriam Gensowski forklarer, at de børn og unge, der har de bløde kompetencer med hjemmefra i mere rigt mål – oftest fra ressourcestærke hjem – også er dem, der profiterer mest af skolesystemet.

- Så hvis vi ikke anerkender betydningen af de bløde kompetencer og lærer dem til de unge, der ikke har dem, accepterer vi, at uligheden fortsætter fra den ene generation til den næste, siger hun.

Miriam Gensowski har i sin forskning især interesseret sig for, hvordan vi bedst skaber mønsterbrydere eller ”mobilitet mellem generationer”, som det kaldes internationalt. Der er nemlig store sociale uligheder mellem de unge, selv om vi som udgangspunkt giver dem de samme muligheder. Forskellene kan stort set alle henføres til den bagage af bløde kompetencer, som de unge kommer med. Dermed sættes den onde cirkel let i gang, der betyder, at de ingen ordentlig uddannelse får, ingen særlig god indkomst, en usund levestil og en kortere levetid.

- Min motivation for forskningen var en bekymring for PISA-undersøgelserne, hvor man kun måler de akademiske færdigheder og ikke de bløde kompetencer, siger hun og understreger, at hun selv er stor fan af PISA-undersøgelserne. De skal bare ikke stå alene. Så med analysen håber hun at kunne danne bro mellem de folk, der kun bekymrer sig om PISA-scores, tal og karakterer, og for eksempel skeptikerne, der mener, at det er for snævert at måle disse ting:

- Vores studie kan være med til at gøre begge grupper glade ved at anerkende, at alle evner er nødvendige elementer i en god læring. Vi må jo ikke glemme, at der skal mange kompetencer til at producere høje PISA-scorer, siger hun.

At takle sin vrede

De bløde evner dækker over et bredt felt: I den ene ende det engelske begreb Conscientiousness, der kan oversættes med at være disciplineret, drevet, organiseret og vedholdende. Det vil sige, at man bliver ved, til man er færdig. I den anden ende befinder evnen til at regulere sine følelser sig. Det vil sige, hvor god man er til at genkende og takle følelser.

Miriam Gensowski henviser til et meget lovende program i Chicago, der hedder ”Becoming a man”. Her er eleverne afroamerikanske mandlige teenagere, der har stor risiko for at ende med at blive voldelige eller ikke at gøre skolen færdig. Programmet har den følelsesmæssige kontrol i fokus, og de unge mænd bliver undervist af unge afroamerikanske instruktører, der ved, hvad eleverne er oppe imod. Programmet har reduceret kriminaliteten med 40 procent og er et eksempel på, hvordan fokus på de bløde kvalifikationer lærer deltagerne i højere grad at ’deale’ med livet.

Stil sulten på den bedste måde

Set fra et lærerperspektiv er Miriam Gensowskis bekymring, at hvis man kun bruger PISA-undersøgelserne til at måle sig med, vil ministre og for eksempel skoleledere nemt kunne sige, at ”vi bliver nødt til at gøre sådan og sådan for at få en god score”. I stedet skal man efter hendes mening tillade lærerne at fokusere på de egenskaber, som er mest nødvendige for den enkelte elev – for eksempel yderligere instruktioner i matematik eller en styrkelse af de sociale og emotionelle evner:

- Lærere kan ikke lære børn alting. Så vi vil give dem værktøjet til at fokusere dér, hvor det ser mest lovende ud for den enkelte elev: Hvordan vælger du som lærer det område, du kan undervise denne elev mest effektivt på i en time, eller hvilke evner kan du bedst bevæge hos eleven i løbet af en time, siger Miriam Gensowski og forklarer, at det svarer til at identificere det område, hvor eleven er mest ”sulten”, og hvor man som lærer kan gøre den største forskel ved at fylde på.   

Hvad kan læreren selv gøre for at identificere den mest tomme mave?

- Man kan helt overordnet tage et snapshot af sin klasse og finde ud af, hvor styrkerne og svaghederne hos den enkelte er. Måske viser det sig, at hovedparten af pigerne i en klasse har meget lavt selvværd og tror, at de ikke kan lære. Eller de tror, at hvis de skal arbejde så hårdt på tingene, beviser det bare, at de er dumme. Det, jeg gerne vil ende med, er at give lærerne et værktøj til at tage det bedst mulige snapshot – identificere områderne – og til at finde ud af, hvad de skal gøre ved dette billede. Hvordan de skal adressere det, siger forskeren.

Anerkendelsen er på vej

Miriam Gensowski mener dog helt klart, at tendensen lige nu er, at man er begyndt at anerkende de bløde kompetencers værdi. Et eksempel er OECD, der koordinerer PISA-testene. Her er man nu også begyndt at interessere sig for at måle de bløde evner. Og fordi der er kommet mere solid forskning på området, der viser, hvor vigtige ’soft skills’ er for læring, har det udløst mere politisk interesse for emnet. Miriam Gensowski håber dog, at der også kommer en bredere samfundsmæssig diskussion af vigtigheden af de bløde evner, og at også lærerne vil give deres erfaringer og meninger til kende:

- At måle de bløde kompetencer skal være et supplement til at skabe bedre undervisning og give lærerne bedre muligheder for at reflektere over andre ting end matematikevnerne. Jeg føler bare ikke, at det er et budskab, som er kommet helt ud fra forskerne til lærerne, siger Miriam Gensowski og tilføjer, at det videre arbejde med at udvikle de gode redskaber afhænger af lærernes interesse:

- Vi vil meget gerne samarbejde med lærere om, hvad de synes er nyttigt, interessant og nødvendigt i sådan et arbejde, siger hun og opfordrer også Uddannelsesforbundets lærere til at henvende sig for at være med i disse forsøg.