Regeringen vil slå seks forberedende tilbud sammen til én ny uddannelse og give kommunerne ansvaret
Det er fuldstændigt uacceptabelt, at regeringen i deres reform af de forberedende forløb vil give kommunerne ansvaret for en ny uddannelse. Så kontant er meldingen fra Uddannelsesforbundets formand, efter at regeringen onsdag fremlagde sit udspil.
Regeringen vil lægge seks forberedende tilbud sammen til én ny uddannelse.
Det var meldingen på et pressemøde onsdag, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), undervisningsminister Merete Riisager (LA) og socialminister Mai Mercado (K) præsenterede regeringens reform af de forberedende tilbud til unge med titlen ”Tro på dig selv – det gør vi”.
Regeringen tror tilsyneladende på kommunerne. I hvert fald lægger de i udspillet op til, at de skal have ansvaret for den ny Forberedende Grunduddannelse.
Dermed går de stik imod anbefalingerne fra den ekspertgruppe, som regeringen selv nedsatte til at analysere området og rådgive dem om, hvordan man bedst reformerer de forberedende tilbud.
“Jeg er komplet uforstående overfor, at man vil give kommunerne ansvaret for opgavenˮ
I den rapport, som ekspertudvalget afleverede til regeringen i slutningen af februar, var anbefalingen nemlig helt klart en model, hvor det institutionelle, tilsynsmæssige og finansielle ansvar ligger hos staten.
Formand: Det kan vi ikke byde de unge!
- Jeg er komplet uforstående overfor, at man vil give kommunerne ansvaret for opgaven. Jeg troede, at man endelig fra regerings side havde besluttet sig for, at de unge skulle have et kvalificeret uddannelsestilbud, der kan få dem videre i uddannelse eller arbejde. En statslig forankring af opgaven er den eneste måde, man kan sikre alle unge et ensartet tilbud og tage højde for, at de unge ikke skal starte forfra, hver gang de flytter over kommunegrænsen, lyder det fra formanden.
- Kommunerne har også i dag det absolutte hovedansvar for at gøre unge klar til en ungdomsuddannelse. Jeg synes ikke ligefrem, de har brilleret med opgaveløsningen. Hvorfor køre videre med samme ansvarshavende? Det her kan vi simpelthen ikke byde de unge, understreger fra Hanne Pontoppidan.
FÅ ET OVERBLIK
I regeringsudspillet er der lagt op til, at kommunerne får en pose penge til at løse opgaven uden, at pengene er øremærkede.
Dermed bliver det ifølge Hanne Pontoppidan fuldstændigt tilfældigt, hvad kommunerne kan byde de unge. At spille hasard med de unges uddannelsestilbud på den måde er endnu et svigt af en gruppe unge, som har allermest brug for en håndsrækning, mener hun.
Kampen er ikke tabt
Derfor vil hun, indtil loven bliver vedtaget, kæmpe for, at regeringen og deres forhandlingskreds forstår, hvor bydende nødvendigt det er at sikre de unge en ensartet kvalitet i deres uddannelsestilbud. Noget, som bedst sker med en statslig forankring af opgaven, pointerer hun.
- Kampen er ikke tabt, den er kun lige begyndt. Vi vil igen og igen påpege i de kommende forhandlinger, at man skal følge ekspertgruppens anbefalinger om et statsligt styringsansvar. Der er jo en grund til, at de anbefaler det.
Målgruppen er alle unge under 25, som ikke er i job og heller ikke er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse. Den nye uddannelse erstatter følgende eksisterende tilbud til målgruppen:
- Produktionsskole
- Almen voksenundervisning (AVU)
- Forberedende voksenundervisning (FVU)
- Ordblindeundervisning for voksne (OBU)
- Kombineret ungdomsuddannelse (KUU)
- Erhvervsgrunduddannelse (EGU)
Fem principper
Uddannelsen bygger på fem principper:
- Progression:
- Kompetencer i dansk og matematik
- Praksisnær undervisning:
- Holdfællesskab:
- Udvikling af personlige og sociale kompetencer: De unge skal både udvikle personlige og sociale kompetencer sammen med deres faglige kompetencer.
Tre spor
Regeringen foreslår, at uddannelsen får tre spor:
- Almen grunduddannelse målrettet unge, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller hf. Undervisning består af almene fag, men med udgangspunkt i konkrete og virkelighedsnære situationer og omfatter desuden helhedsorienteret projektundervisning.
- Erhvervsgrunduddannelsen målrettet unge, der først og fremmest ønsker beskæftigelse og eventuelt efterfølgende at fortsætte i en erhvervsuddannelse. Sporet består af virksomhedspraktik og skoleundervisning og skal give de unge kendskab til arbejdsfunktioner og sikrer kvalifikationer, der er relevante på arbejdsmarkedet
- Produktionsgrunduddannelsen primært målrettet unge, som har en praktisk læringstilgang, men som kan være uafklarede om deres fremtid. Værkstedsundervisningen er det pædagogiske udgangspunkt med henblik på reel produktion og afsætning af varer og tjenesteydelser. I undervisningen integrereres undervisning i dansk, dansk for tosprogede, matematik og it i tæt relation til værkstedsundervisningen.
Seks uddannelser bliver til én
20 procent har ikke en ungdomsuddannelse eller fast tilknytning til arbejdsmarkedet syv år efter grundskolen.
Samtidig har tre ud af fire, der starter i et forberedende tilbud, ikke en uddannelse, når de fylder 24. Dertil kommer, at næsten hver tredje ung i et forberedende tilbud begynder i mindst tre forskellige tilbud.
Det er nogle af de problemer, regeringen vil forsøge at løse med sit udspil.
En af metoderne er, ifølge regeringsudspillet, at sammenlægge seks forberedende tilbud til én ny Forberedende Grunduddannelse.
Derfor skal produktionsskoler, almen voksenuddannelse (AVU), den kombinerede ungdomsuddannelse (KUU), ordblindeundervisning for voksne (OBU), erhvervsgrunduddannelsen (EGU) samt forberedende voksenundervisning (FVU) fremover erstattes af den nye uddannelse, hvis det står til regeringen, og de kan samle stemmer til en aftale.
Bevar bredden
Det betyder dog ikke, at tilbuddene sløjfes med et pennestrøg. De skal leve videre i en ny form. I udspillet lægger regeringen nemlig op til, at den nye uddannelse skal bestå at tre spor: en almen-, en erhvervs- og en produktionsgrunduddannelse.
Uddannelsesforbundet er positive over for et nyt og sammenhængende og bredt uddannelsestilbud, men understreger, at det skal være de unges behov og forudsætninger, der skal være styrende for, hvilket tilbud de får.
- De tre spor skal have den bredde i både faglighed og pædagogiske miljøer, som de meget forskellige unge har brug for. Og det skal være muligt, at kommunen kan tilkøbe andre uddannelses – som fx daghøjskoler – hvis man vurderer, at det giver det bedste og mest helstøbte forløb for den unge, pointerer Hanne Pontoppidan.
Arbejdet fortsætter
Går reformarbejdet efter regeringens plan, vil en ny Forberedende Grunduddannelse kunne byde sine første elever velkommen i august 2019.
Efter at regeringen har fremlagt sit udspil, skal de forsøge at samle stemmer nok til, at reformen også kan implementeres i lovgivning og blive til virkelighed.
Uddannelsesforbundet følger processen tæt og vil forsøge at flytte udspillet med møder med politiske ordførere og andre interessenter i arbejdet med at sikre, at det hele ender med nogle forberedende uddannelsesveje, der giver mening for de unge og møder de behov, de har.
Uddannelsesforbundet vil løbende informere medlemmer og tillidsrepræsentanter, når der er afgørende nyt.