Syv ud af ti undervisere vil gerne inddrages i planlægning af deres arbejde. Halvdelen af lærerne finder deres indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejdstid begrænset, viser undersøgelse.
Det bør ikke være et diktat fra ledelsen, når lærernes arbejde tilrettelægges. Det mener et flertal af lærerne, viser en medlemsundersøgelse, som Uddannelsesforbundet har foretaget blandt sine medlemmer for ud for overenskomstforhandlingerne på det offentlige område i 2018.
68 procent siger, at det har stor eller meget stor betydning, at der er en dialog om tilrettelæggelsen af deres arbejde.
- Godt lærerarbejde handler om, at man skal kunne planlægge sit arbejde fleksibelt. Det vil sige, at når der er brug for mere forberedelse, så har man mulighed for at sætte tid af til det, siger Jens Dam, vicesekretariatschef og leder af forhandlingsenheden i Uddannelsesforbundet.
Undersøgelsen, som 3.754 undervisere har svaret på, viser desuden, at 52 procent mener, at de i mindre grad eller slet ikke har indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejdstid.
- Lærerne synes, at de har indflydelse på indholdet af det, de underviser i, men ikke tilstrækkelig indflydelse på hvordan tiden skal fordeles mellem forberedelse og undervisning, eller hvor forberedelsen finder sted, siger Jens Dam.
Af medlemsundersøgelsen fremgår det også, at det tredje største ønske til overenskomsterne netop er mere fleksibilitet i forhold til, hvor og hvornår arbejdet udføres.
* 25 procent af Uddannelsesforbundets medlemmer siger, det har meget stor betydning, 43 procent stor betydning, 20 procent nogen betydning, 6 procent mindre betydning og 3 procent ingen betydning, at der er dialog om tilrettelæggelsen af deres arbejde.
* 41 procent siger, at de i mindre grad har indflydelse på tilrettelæggelsen af deres arbejdstid, 11 procent slet ikke, 36 procent i høj grad og 12 procent i meget høj grad.
Medlemsundersøgelsen er udsendt til 8.148 medlemmer af Uddannelsesforbundet. 3.754 medlemmer – svarende til 46 procent – har udfyldt undersøgelsen.