Formand: Vi må ikke glemme, hvem de unge er, når vi sammensætter deres uddannelse

Det er sjældent, at Uddannelsesforbundet må sende mails ud og ligefrem advare medlemmer, som har tilmeldt sig et af forbundets møder, om, at pladsen vil blive trang.

Det var imidlertid tilfældet med Uddannelsesforbundets informationsmøde om Ny Forberedende Grunduddannelse. Interessen var nemlig overvældende, og mere end 130 tillidsrepræsentanter og ledere var mødt op for at høre nyt om planerne for det forberedende område.

Men udspillet, som regeringen præsenterede 10. maj, ser også ud til at få stor betydning for en stor del af Uddannelsesforbundets medlemmer.

Står det til statsministeren og resten af hans hold, vil seks forberedende forløb nemlig bliver slået sammen til én samlet uddannelse: Ny Forberedende Grunduddannelse.

Snittet skal ændres

Formanden for Uddannelsesforbundet, Hanne Pontoppidan, lagde ud med at gøre status.

Og selv om regeringen med udspillet ”Tro på dig selv – det gør vi” har lagt sit snit for, hvordan de forberedende forløb skal omstruktureres, har Hanne Pontoppidan langt fra opgivet at ændre snittet, så den samlede kage bliver mere spiselig for Uddannelsesforbundet.

- Der er gode ting i udspillet, bestemt. Men så sandelig også ting, vi vil kæmpe for at ændre. Vi må starte fra toppen af en prioriteret liste, og allerøverst står tre ting, som det er fuldstændigt afgørende at få gjort noget ved, inden vi overhovedet begynder på resten: forankringen, forsørgelsen og fleksibiliteten.

Det, Hanne Pontoppidan refererer til, er dels det faktum, at regeringen ønsker at give kommunerne ansvaret for en ny Forberedende Uddannelse, dels at regeringen vil forringe ydelsen til de unge. Derudover er der ifølge Uddannelsesforbundets overhovedet ikke indbygget fleksibilitet nok i den modulstruktur – med tilhørende prøver – som regeringen forestiller sig. 

Ikke hvad ekspertgruppen anbefalede

I det hele taget var konklusionen, at det udspil, som er landet på bordet, er et pænt stykke fra det forslag, som en ekspertgruppe, nedsat af regeringen selv, præsenterede i slutningen af februar. Til den forkerte side, forstås.

- Regeringen har på mesterlig vis fået det til at se ud som om, at de foreslår det, som ekspertgruppen anbefalede. Men det gør de ikke. Det her er strammere bud, hvor den unge skal passe ind i et mere traditionelt skolesystem. Det her er meget mindre fleksibelt og elastisk end det, ekspertgruppen lagde op til, lød analysen fra Hanne Pontoppidan.

Også forankringen af opgaven fik arge ord med på vejen. Hvor ekspertgruppen havde anbefalet, det institutionelle, tilsynsmæssige og finansielle ansvar for den nye uddannelse lå hos staten, har regeringen i stedet lagt op til, at det er kommunerne, som får opgaven.

Bleer eller uddannelse?

- Regeringens udspil hedder ”Tro på dig selv – det gør vi”. Det burde vist hedde ”Tro på kommunerne – det gør vi”, smældende Hanne Pontoppidan til morskab for tilhørerne.

Den store tillid til kommunerne finder man ikke hos Uddannelsesforbundets formand.

“Det er simpelthen uacceptabelt, at den unge risikerer at blive økonomisk kasteboldˮ

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet

- En kommunal forankring af opgaven adskiller sig i dén grad fra, hvad eksperterne anbefalede. Logikken er, at kommunerne selv ender med regningen, hvis de unge ikke kommer i job eller uddannelse og ender på kontanthjælp, og at kommunerne derfor har det største incitament til at løse opgaven. Og det er da korrekt – på tegnebrættet. Men vi kan trække den ene eksempel frem efter det andet på, at det ikke går sådan i virkeligheden, når kommunerne får ansvaret.

- Det er simpelthen uacceptabelt, at den unge risikerer at blive økonomisk kastebold. I økonomisk trængte kommuner kan det meget vel blive et valg imellem om Fru Jensen skal have sit ugentlige bad, have skiftet ble i dag eller om Frank skal have det uddannelsestilbud, han har brug for. Dén problematik ville vi være ude over med en statslig forankring af opgaven, og derfor skal vi simpelthen kæmpe alt, hvad vi har lært, for at få det her ændret, var budskabet fra Uddannelsesforbundets formand.

Man kan ikke trække fra en tom kasse

I regeringens udspil ser det umiddelbart ud til, at man vil skære i nogle af de ydelser, som de unge får. Dels i form af en trækningsret ved manglende fremmøde og dels for nogle af dem, som er under 18 år. Endelig vil det heller ikke være muligt at supplere med SU-lån. Det vil samlet set betyde en forringelse for dem, som pt går på produktionsskoler eller VUC.

Det er også blandt de tre helt principielle ting, som Hanne Pontoppidan vil gå benhårdt efter i den kommende periode og udnytte enhver chance til at pointere er komplet ’no go’.

- Det siger jo sig selv, at vi på ingen måde kan gå med til, at man forringer forsørgelsesgrundlaget for de unge. Vil man motivere til uddannelse, er det næppe den rigtige vej at gå. Og at svinge pisken og skære dem i ydelse, hvis de ikke møder op på deres skole, fordrer jo i hvert fald også, at der som udgangspunkt er noget at skære i.

Husk nu målgruppen

Også det progressionskrav, som regeringen har lagt op til, at de unge skal leve op til, er dybt urealistisk, mener Hanne Pontoppidan.

- Husk dog målgruppen. Der lægges op til at man skal bestå en bestemt progression på 20 uger – og en stor del af de unge, vi kender fra de forberedende forløb i dag, vil simpelthen ikke kunne nå den progression på den tid. Hvad så? Hvad sker der, hvis de ikke er skarpe nok til at klare progressionskravene, Hvad vil man så henvise til? Kommunens egne beskæftigelsesprojekter, spurgte formanden og fortsatte:

- Det er helt afgørende for os at ændre det her. Det er helt urealistiske progressionskrav, man lægger op til, og det vil vi gøre opmærksom på igen og igen. Og så igen. Sammen med budskabet om, at det ikke er fødselsattesten, men den unges muligheder og behov, som skal som afgøre, hvilket tilbud de får og om de overhovedet bør være en del af målgruppen.

Jeres input kommer med

Efter Hanne Pontoppidans præsentation, stod det altså meget klart, at Uddannelsesforbundet har hvæsset kløerne til at kaste sig over de ting, som skal ændres. Og at tillidsrepræsentanterne og medlemmernes input spiller en afgørende rolle i arbejdet.

Derfor blev deltagerne på informationsmødet også sendt ud i områdeopdelte grupper. Opgaven var at sætte ord på nogle af de ting, som bekymrede mest og hvilke input, Uddannelsesforbundet skal tage med i det videre arbejde med at påvirke regeringsudspillet.

Noget af det, som gik igen fra grupperne, var spørgsmålet om, hvorvidt den nye forberedende uddannelse overhovedet har den fleksibilitet, der skal til – og om de unge dybest set kan rummes i uddannelsen.

- Vi lytter og noterer. Og vi tager alle jeres input med og bruger dem i vores videre arbejde for at få en samlet pakke, som er spiselig for os og de unge.

- Der er stadig mange flere spørgsmål, end der er svar. Vi rejser løbende de spørgsmål, der er, og bringer dem ind til dem, der sidder og forhandler, så de har en opmærksomhed på detaljerne, og ved, at det, de er i gang med at forhandle, ikke er det, der lå fra ekspertudvalget. Vi bliver ved med at have de politiske kontakter, vi hele tiden har haft og prioriterer de her tre ting.

Det er, efter formandens mening, en langt bedre strategi end at kaste håndklædet i ringen om melde sig ud.

- Alle på Christiansborg er enige om, at det er uacceptabelt, at så mange unge ikke får en uddannelse. Og de er enige om, at de vil lave ét andet forberedende tilbud, der samler de nuværende. Derfor handler det om at få så meget indflydelse som overhovedet muligt på det tilbud, som de beslutter.

- Vi har en forpligtelse både i forhold til de unge og vores medlemmer til at forsøge at påvirke udfaldet af de her forhandlinger så meget som muligt i retning af et tilbud, som rammer spot on i forhold til de unges behov.