Midt i maj præsenterede regeringen et reformudspil til en ny Forberedende Grunduddannelse. Udspillet er, som Uddannelsesforbundet flere gange har påpeget, på en række afgørende punkter forskelligt fra de anbefalinger, som en ekspertgruppe præsenterede først på året.

De politiske partier bag EUD-reformen (alle partier undtaget Alternativet og Enhedslisten) er nu i gang med at forhandle en aftale på plads, men det er uvist, præcist hvor langt man er i forhandlingerne.

Noget tyder dog på, at regeringen går efter at få landet en politisk aftale snart – måske allerede inden sommerferien.

“For os er det afgørende, at en ny Forberedende Grunduddannelse tager udgangspunkt i de unges behovˮ

En række oppositionspartier - S, SF og Radikale Venstre – har i et samlet indlæg i dagspressen meldt ud, at de mener, der er behov for væsentlige ændringer i regeringens udspil, og det kan derfor gå hen at blive et meget intenst forhandlingsforløb i den næste tid. 

Uddannelsesforbundet påvirker og følger naturligvis den politiske proces tæt.

- For os er det afgørende, at en ny Forberedende Grunduddannelse tager udgangspunkt i de unges behov. Det er helt centralt for, at den kan blive en succes, siger Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet,

Eksempler fra hverdagens eksperter

En af Uddannelsesforbundet formands bekymringer er, at regeringens Forberedende Grunduddannelse ikke kommer til at matche målgruppen på en måde, så den kan rumme alle de elever, der i dag går på produktionsskoler, AVU, FVU og så videre, og at man derfor kun får lavet et tilbud til de stærkeste unge i målgruppen, mens de fleste vil stå tilbage uden et reelt tilbud.

Derfor kæmper Uddannelsesforbundet intens for at få politikerne til at indse, at det udspil, som regeringen har fremsat, er for ufleksibelt.

På Uddannelsesforbundets facebookside har en række medlemmer givet deres bud på, hvordan de tror, at den nye FGU, som regeringen foreslår, vil passe til de elever, de kender. Og der bliver bestemt udtrykt betænkeligheder – om især en manglende fleksibilitet i uddannelsen.

Hanne Pontoppidan vil sørge for, at politikerne får kendskab til de virkelige historier fra medlemmerne.
I denne tid, hvor de politiske forhandlinger kører, arbejder forbundet som nævnt på højtryk for at påvirke, at uddannelsen bliver så fleksibel, så der er et tilbud til alle unge, ligesom man helt grundlæggende arbejder intensivt på, at FGU’en bliver styret af staten.

Uddannelsesforbundets fokuspunkter

Derudover har Uddannelsesforbundet selvfølgelig også fokus på at kæmpe for en række andre ting, blandt mange andre ting:

  • At sikre de unge et tilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag
  • At sikre, at de unges adgang til specialpædagogiske støtte (SPS) forbedres eller i hvert ikke forringes. Derfor kæmper vi for statslige og ensartede regler for, at alle unge får samme vilkår for støtte.
  • At det bliver minutmæssige afstandskriterier, som definerer den geografiske spredning af uddannelsen
  • At sikre de tosprogedes muligheder og rettigheder
  • At der er kvalifikationskrav til alle lærere og at lærere i værkstedsfag eksempelvis skal have en pædagogisk uddannelse.
  • Egentlig OBU-undervisning ved siden af den normale undervisning
  • At virksomhedsoverdragelsesloven bliver taget i brug, så man sikrer, at ingen medarbejdere skal få forringet deres vilkår, hvis de skal flyttes over på den nye uddannelse
  • At den unges kontaktperson skal kunne være en medarbejder fra FGU
  • Det skal være muligt for kommunerne at vurdere, om FGU er det rette tilbud for den enkelte, så det er den unges behov alene – og ikke den unges alder – der er i fokus for tilbuddet.

Uddannelsesforbundet er i løbende og tæt dialog med de uddannelsespolitiske ordførere og andre interessenter for at opnå maksimal indflydelse på, hvilken uddannelse det ender med og holder løbende medlemmerne orienteret.